Skab bedre ledelse
Mogens Kühn Pedersen, menighedsrådsformand og kontaktperson i Bagsværd Kirke. Derudover professor på CBS.
Jeg tror, man vil komme langt ved at styrke bevidstheden om, at der er en særlig ledelsesopgave i folkekirken. Både præster, menighedsrådsformænd og kontaktpersoner skal tage højde for, at det ofte er en særlig slags personer, der søger arbejde i kirken. Det er mennesker, der har en klar overbevisning, og som typisk er meget samvittighedsfulde og tænksomme. Der skal gives plads til, at sådanne mennesker kan udfolde sig på en anden måde, end hvis man havde arbejdet i postomdelingen. I folkekirken kan man ikke bruge generelle, regelbaserede ledelsesformer.
I stedet er der brug for en ledelsesform, hvor der på ærlig vis gives udtryk for, at man holder af hinanden. Der skal være en varme i omgangstonen. Og det får man bedst, hvis man anerkender og sætter pris på den opgave, folk løser. Samtidig kræver det også stor omhyggelighed, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.
Endelig bør der også være mere fokus på den ledelsesmæssige kommunikation. Der er meget ensomhed i mange jobs i folkekirken, hvor man sidder alene og kan tænke over tingene. Det betyder, at en enkelt hurtig bemærkning fra lederen i forbifarten, nemt kan vokse sig stor i den ansattes hoved.
Vælg dine bolde med omhu
Annette B. Bennedsgaard, provst i Horsens Provsti.
Folkekirken er organiseret på en måde, der passede til fordums tid med én gudstjeneste om søndagen og én sogneaften om måned. Men nu er kirken langt mere dynamisk og har et virvar af aktiviteter til alle aldersgrupper. Det virvar skal menighedsrådet holde styr på, og der er det en ulempe, at rådet ikke er til stede i kirken til daglig. Det resulterer i en lidt handicappet ledelse. Kirken har fået vokseværk og succes i rå mængder, og det passer organisationen ikke længere til. Der er brug for mere ledelse og god ledelse. Hvordan gør man så det? Nogle steder vil man have en daglig leder, som befinder sig i huset. Det kan være en kirke-kultur-medarbejder, en kordegn, en koordinator eller en præst. En person, som skruer op for det gode samarbejde og er fysisk til stede. Man kan også arbejde på at gøre hverdagen og virkeligheden mindre kompleks ved at udflytte opgaver, det kunne for eksempel være driften af kirkegårdene eller styring af regnskaber, som man sender ud af huset. For Menighedsrådets arbejde er vokset betragteligt.
Som kirke skal vi også blive bedre til at træffe beslutninger og prioritere. Ofte bruger vi i menighedsrådene for lang tid på at trække tov om ja og nej, men vi glemmer at tale om, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Hvorfor skal vi som kirke løbe efter den bold og ikke den anden? Der er idéer nok, men vi ender ofte i konflikt eller med at brænde sammen, hvis vi prøver at løbe efter alle boldene på én gang.
Hent hjælp udefra
Bent Engelbrecht er konsulent i netværket kirkekonsulenter.dk og menighedsrådsformand gennem 12 år. Var direktør i eget konsulentfirma i 30 år.
Når en organisation er alvorligt sygdomsramt, må man hente hjælp udefra. Der er kvalificerede folk at søge hjælp hos, og provsten bør i samarbejde med menighedsrådet finde frem til og hidkalde en ekstern rådgiver med indsigt i kirkens verden. Konsulenten vil altid begynde med at diagnosticere og finde ud af, hvor skoen trykker. Handler det for eksempel om uforenelige personligheder, der har svært ved at se ud over egen næsetip? Der findes en gedigen teknik til at få parterne til at tale åbent om problemerne. Er konflikten hård, kan det være en lang proces, men det er muligt at finde en løsning over tid.
Jeg køber ikke præmissen om, at folkekirkens struktur og ansættelsesforhold er en magnet for konflikter. Det er en dårlig undskyldning. I enhver organisation er der hierarkier og folk, der er ansat på forskellige typer kontrakter og i forskellige afdelinger. Overalt i arbejdslivet er der folk, der ikke kan holde hinanden ud, men man kan ikke sætte alt i stå af den grund.
Menighedsråd må i fremtiden se sig selv som en bestyrelse med en række underudvalg, som hver for sig må have tillid til hinandens arbejde og arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for sognene, præsterne, de ansatte og de frivillige. Nogle i menighedsrådet sidder i kirkegårdsudvalget og andre sidder i for eksempel liv- og vækstansættelsesudvalget. Man må vænne sig til, at ikke hver eneste lille småting skal vendes i plenum, så menighedsrådsmøderne varer til midnat. Det kræver socialt kompetente menighedsrådsmedlemmer og ansatte. Og de findes.
Andre artikler om asmarbejdskonflikter i menighedsråd kan læses på k.dk.