Engang var det meget normalt, at bedsteforældre sørgede for at give familiens traditioner og tro videre til de kommende generationer. De delte deres holdninger om alt fra ægteskab til børneopdragelse, og når det kom til spørgsmålet om dåben af deres børnebørn, havde de også ofte noget at skulle have sagt.
Men i dag lader behovet for at blande sig ikke til at være så stort. Den generation, der i disse år bliver bedsteforældre, udtrykker i hvert fald ikke interesse for at påvirke beslutningen om, hvorvidt deres barnebarn skal døbes.
Det fortæller Karen Marie Leth-Nissen, som er lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun har netop udgivet rapporten ”Dåb i dag”, som bygger på interviews med forældre over hele landet om deres til- og fravalg af dåben.
”I mine interviews med forældrene bliver de nyfødte børns bedsteforældre ikke nævnt som nogen, der har betydning for valget af dåb. De er faktisk meget fraværende. Hvis forældrene har diskuteret dåb i familien, har det oftere været med det nyfødte barns oldeforældre,” siger hun.
I sin forskning har Karen Marie Leth-Nissen interviewet 27 forældre fra hele landet om dåb og sammenlignet deres svar med en lignende undersøgelse i København i 2015 samt en større YouGov-undersøgelse fra 2014.
For forældrene uden for København fyldte tradition og familie mere i overvejelserne om dåb.
Men det var oftere de nyfødte børns oldeforældre, som havde stærke meninger om emnet, mens bedsteforældrene holdt sig i baggrunden.
Ifølge Karen Marie Leth-Nissen passer dette med, at bedsteforældregenerationen i dag er mere tilbageholdende med at opdrage sine børn med bestemte værdier end dem, der er oldeforældre i dag.
”Dem, der er født fra omkring år 1950, har været mere neutrale, når det kom til deres børns tro. Det gør, at der opstår et vakuum, hvor de, der bliver forældre i dag, selv må påtage sig den aktive rolle og sammensætte deres egen pakke med traditioner. Og det kommer til at udfordre folkekirken. For hvis forældrene ikke videreformidler troen til dem, så mister de et stærkt udgangspunkt for selv at vælge den til,” siger Karen Marie Leth-Nissen.
Den nye bedsteforældergenerations uvilje mod at blande sig religiøst har også Carsten Hjorth Pedersen bemærket. Han er leder af Kristent Pædagogisk Institut, der især henvender sig til familier fra den mere missionske del af dansk kirkeliv.
”En forklaring kan være, at der blandt dem, der bliver bedsteforældre i dag, er en del, som har brændt sig på en for emsig kristendomsformidling, da de var børn. Den har de ikke villet udsætte deres børn eller børnebørn for. Derudover er mange af bedsteforældrene vokset op i ungdomsoprørets antiautoritære skygge, hvor det med traditioner og ’vi plejer’ er fy-fy,” siger han og tilføjer, at det selvfølgelig giver mening at lade de nybagte forældre vælge selv:
”Men det har, som jeg ser det, også konsekvenser, at bedsteforældrene ikke blander sig. Den ene er, at jeg oplever, at nogle forældre begynder at efterspørge traditioner, fordi de ikke har fået nogen. Og på den anden fløj vil vi se, at den manglende trosoplæring gør, at dåbsprocenten på sigt vil falde.”
Når den nye generation af bedsteforældre ikke blander sig i spørgsmålet om barnedåb, handler det også om, at de i højere grad er ligeglade. Det siger Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i socialpsykologi og forfatter til flere bøger om familieliv.
”Et af de karakteristiske træk ved generationerne, der er født i efterkrigstiden og årtierne frem, er, at kristendommen får mindre betydning som værdi i opdragelsen, mens andre værdier som selvstændighed vokser,” siger han.
”Hvor de, der i dag er oldeforældre, tillægger dåb og ægteskab en større værdi, har de nye bedsteforældre et mere afslappet forhold til kirken og troen. De har derfor ikke nogen stærk holdning til, om deres børnebørn skal døbes, men lader det være op til børnene selv,” siger Per Schultz Jørgensen.
Generelt kan bedsteforældre ellers have stor betydning for børns forhold til tro. Det oplever Anna Helleborg Kluge, der er provst i Næstved på Sydsjælland. I 2014, da hun var sognepræst i Korsør, vandt hun Kristeligt Dagblads initiativpris for et projekt, hvor pensionister fungerede som mentorer for hendes konfirmander.
”Jeg valgte mentorer i bedsteforælderalderen, fordi det giver en større frihed i samtalen om tro, at man springer en generation over. I dag har forældre ofte en masse forventninger til deres børn, hvilket kan gøre det svært at drøfte tro og tvivl med dem. Bedsteforældre har derimod ikke noget projekt med børnene, og de kan derfor mere afslappet dele deres tanker og erfaringer med tro under barnets opvækst,” siger hun.