Lidt aske ender ved feriemålet gennem 30 år, lidt aske skal spredes ud over havet ved bopælen, og den sidste del kommer i en urne på kirkegården, så de efterladte også har et sted at sørge. Begravelser er blevet livets forlængede arm, og danskerne vil ikke nøjes med en urne sat i jorden, hvis de har følt stærk tilknytning til flere steder gennem livet.
Omkring 1000 danskere får hvert år tilladelse til, at asken efter deres kremering må spredes over hav. Men nogle nøjes ikke med det, og Kirkeministeriet får hvert år ansøgninger fra folk, som gerne vil have asken delt i to eller flere portioner, der skal ende hver sit sted.
- Vi begyndte tøvende at give tilladelser til deling af asken i 1980'erne. Dengang var det oftest mennesker, som var født i udlandet, men havde boet i Danmark, som ansøgte om det. I dag er der en ligeså stor gruppe, hvor manden for eksempel ønsker sin aske spredt over havet, mens familien ønsket at have et gravsted, og så vælger man at dele asken, siger fuldmægtig i Kirkeministeriet Jens Ulf Jørgensen.
I de seneste fire år har Kirkeministeriet ført statistik over antallet, og i den periode har 64 fået tilladelse til at dele asken. Det er stadig få, men samtidig et udtryk for en stærk tendens.
Michael Hviid Jacobsen er adjunkt ved Institut for Sociale Forhold og Organisation ved Aalborg Universitet og har i en årrække forsket i danskernes begravelseskultur. Han kalder de seneste årtiers udvikling for en radikal ændring.
- Tidligere var det værste, man kunne forestille sig, at ens jordiske rester blev spredt, for det umuliggjorde kødets opstandelse. Men i dag viser undersøgelser, at danskerne vender sig mod den gængse forestilling om himmel, helvede, evigt liv og opstandelse mod en mere metafysisk forestilling om det hinsides, siger han.
Anne-Louise Sommer, lektor
i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen »De dødes haver« siger, at vores opfattelse af døden har ændret sig og det ses i begravelseskulturen.
- For 100 år siden bar man døden i sig, fra man var barn. Den var uafvendelig, og religionen var en ramme om den. I dag opfattes døden som en uartighed, og vi forsøger at forstå, kontrollere og bearbejde døden ved at opfinde nye rammer for den, siger hun.
Hvor det tidligere stort set var bedemand og præst, som sørgede for alt det praktiske omkring en begravelse, er det i dag afdøde, der bestemmer.
Kirkeministeriet har sat grænsen ved, at aske ikke kan fordeles på to kirkegårde, men man må gerne lade sin aske blande med ægtefællens, hvorefter den kan strøes ud over vand en eller flere steder. Et kendt eksempel er den dansk-amerikansk entertainer Victor Borge, der døde for fire år siden og blev kremeret. Hans aske blev delt i to. En, der blev blandet med konens aske og kom i jorden i USA. En, som er på Mosaisk Kirkegård i København.
Ifølge Michael Hviid Jacobsen er det nutidens stærke individua-lisme, som slår igennem, når
danskerne planlægger deres begravelser.
- Livet er blevet forlænget, så begravelsen skal være personlig, anderledes og utraditionel. Identitet, selvet og følelser er kommet til at spille en større rolle i livet og dermed også i planlægningen af døden, siger han.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
#
Læs mere under Kirke og tro