Ikke-religiøse begravelser er i hastig vækst

I løbet af ganske få år er antallet af ikke-religiøse begravelser og bisættelser steget kraftigt. I København er næsten hver tredje begravelse nu verdslig. Folkekirkens største folkelige handling er udfordret, uden at kirken gør noget, siger professor

Antallet af begravelser og bisættelser uden medvirken af hverken en præst, rabbiner, imam eller anden religiøs autoritet er steget kraftigt i løbet af få år.
Antallet af begravelser og bisættelser uden medvirken af hverken en præst, rabbiner, imam eller anden religiøs autoritet er steget kraftigt i løbet af få år. . Foto: Adam Garff.

Indtil for relativt nylig har det været en meget udbredt tradition i Danmark, at der var en præst til stede, når nogen skulle bisættes eller begraves.

Mens de kirkelige ceremonier med dåb og bryllupper længe har været udfordret, har danskerne holdt fast ved, at en kirke skal danne rammen om livets afslutning. Men noget er så småt begyndt at røre på sig på det punkt. Antallet af begravelser og bisættelser uden medvirken af hverken en præst, rabbiner, imam eller anden religiøs autoritet er steget kraftigt i løbet af få år. Sidste år fik 8846 personer en ikke-religiøs bisættelse eller begravelse – eller ”uden gejstlig medvirken”, som det hedder hos Danmarks Statistik. Det er en stigning på 84 procent i forhold til 2006, der er de ældste tilgængelige data.

Stigningen i tallene er endnu et eksempel på, at folkekirken gradvist om end langsomt mister noget af sin tilslutning i befolkningen. Det siger Ulla Schmidt, teologiprofessor ved Aarhus Universitet, hvor hun leder et forskningsprojekt om død, minde og religion i Danmark.

”Døden har traditionelt været den livsovergang, hvor kirken har stået stærkest. Men nu begynder vi så småt at se en nedgang. Mens kirken længe har arbejdet med, hvordan den kan få hævet dåbstallet og antallet af kirkelige bryllupper, er de faldende begravelses- og bisættelsestal en ny situation, folkekirken endnu ikke har gjort noget for at imødegå,” siger hun.

Udviklingen gør sig gældende over hele landet, men er især tydelig i København, hvor næsten en tredjedel af alle begravelser og bisættelser sidste år foregik, uden at noget trossamfund var involveret. På landsplan udgjorde denne slags begravelser sidste år 16 procent af de i alt 55.262 begravelser og bisættelser. I 2006 udgjorde de kun ni procent.

En del af forklaringen på stigningen kan ifølge Ulla Schmidt være, at Danmark i stadig højere grad bliver et flerreligiøst samfund, hvor folkekirken ikke er det umiddelbare valg.

Der er dog også en anden mulig forklaring, forstår man på Mogens Balling, direktør for kæden af begravelsesforretninger Begravelse Danmark.

Han forklarer, at når flere vælger en ikke-kirkelig afslutning på livet, vil de typisk enten selv stå for hele ceremonien eller hyre en bedemand til at stå for dagen. Uanset hvad de vælger, vil det ofte være motiveret af friheden til selv at sætte rammerne om markeringen.

”Nogle vælger de her begravelser og bisættelser, fordi de slet ikke har noget forhold til kirken. Men det stigende antal er også et udtryk for, at der er kommet mere fokus på at lave en personlig og individuel begravelse. Og det er ikke altid, at de pårørende oplever, at kirken vil være med til det,” siger han.

Mogens Balling henviser til en begravelse for et par år siden på Fyn, hvor den afdøde havde været aktiv i fagbevægelsen. De efterladte ville derfor gerne have røde faner med i kirken, hvilket præsten angiveligt afviste.

”Friheden til selv at tilrettelægge ceremonien er alt andet lige større, når den foregår uden for kirken. Præsten kan jo ikke bare sige, at så dropper vi salmerne og finder på noget andet,” siger Mogens Balling.

Ifølge teologiprofessor Ulla Schmidt kommer folkekirken formentlig på den ene eller anden måde til at skulle imødegå denne tendens.

”Vi ved, at op mod halvdelen af danskerne i løbet af et år deltager i en bisættelse eller begravelse i kirkeligt regi. Kvantitativt set er det derfor en meget vigtig arena at vedligeholde for kirken, hvis den vil fastholde sin status som en folkekirke,” siger hun.

Man kan ikke ud fra tallene se, i hvilket omfang det er folkekirkemedlemmer, der er begyndt at fravælge kirkelige begravelser. Men fænomenet eksisterer også inden for folkekirken. Og det er en problemstilling, man er begyndt at have fokus på, siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift. Blandt andet har emnet været på dagsorden ved de seneste to bispemøder, og til næste år står biskopperne bag en konference om danskernes forhold til døden.

”Noget af det vigtigste bliver at få ryddet misforståelsen af vejen, at kirkelige begravelser og bisættelser er fastlåste. Ud over jordpåkastelsen er det faktisk ret få dele af den kirkelige begravelse, der er autoriseret. Der er også store muligheder for at sætte sit personlige præg på en kirkelig markering. Det skal vi nok blive bedre til at få tydeliggjort,” siger han.