Begravelsesfirma tilbyder leje af kister

MED AFSTEMNING Lej en statsmandskiste og spar 30.000 kr, lyder det fra begravelsesfirma. Bedemandsforening afviser at gøre det samme

kiste, bedemand, bedemænd, begravelse, kremering, krematorium
Kiste, bedemand, bedemænd, begravelse, kremering, krematorium.

 
 
Hvorfor bruge en formue på en kiste, der alligevel skal brændes?

Det er budskabet fra begravelsesportalen bedrebegravelse.dk, som nu tilbyder udlejning af kister til kremering.

LÆS OGSÅ: Bedemænd betaler bøde for at skjule priser

Konkret tilbyder firmaet, at man for 4.995 kr. kan leje, hvad betegnes som en statsmandskiste, der prissættes til 37.000 kroner.

Udlejningstilbuddet fungerer ved, at man reelt får to kister, hvoraf kun den indre, en billig kiste i ubehandlet fyrretræ, kremeres.

"Få statsmandskisten! Dette uden at skulle brænde 37.000 kr. af på krematoriet, fordi det skal se godt ud ved ceremonien. Kun den forseglet inderkiste i ubehandlet fyrtræ kremeres med mindre CO2 udledning og ingen frigivelse af tungmetaller eller ftalater til miljøet", lyder det på firmaets hjemmeside.

Hos Danske Bedemænd er man dog ikke begejstrede for ideen. Til net-avisen Alive.dk vurderer bedemændenes formand, Knud Larsen, at de øvrige begravelsesforretninger ikke vil kopiere ideen med udlejningskister.

"Der er ikke noget i vores etiske regelsæt, der forhindre det, men jeg tror ikke, det er noget nogen begravelsesforretninger vil tilbyde. Vi har i Danmark en begravelseskultur, som er beskrevet 400 år tilbage, og den tror jeg bedemændene vil værne om. De vil ikke være den generation, der spolerer den", siger Knud Larsen ifølge Alive.dk.