Når flere end fem millioner danskere i morgen fejrer juleaften, sker det uden tidligere tiders obligatoriske julebrok. Efter i årtier at være blevet kritiseret for at være for kommerciel, diskriminerende eller tømt for indhold er julen igen blev det kulturkristne Danmarks samlende højtid, stort set uden kritiske røster.
Væk er 1970'ernes sekularisme og demokratisering, som ønskede den småborgerlige jul på historiens mødding, væk er 1990'ernes multikulturalisme, hvor julen var en krænkelse af religiøse mindretal.
Et voksende behov for kollektive identitetsmarkører er en del af forklaringen, mener professor i litteratur og kultur Nils Gunder Hansen, der har skrevet flere bøger om kirke og kristendom i det moderne samfund.
”Vi lever i tider med enorm efterspørgsel efter fælles ritualer og favnende fænomener. På den ene side er globaliseringen med til, at stadigt nye fælles kulturelle begivenheder rykker ind over grænsen - fra halloween og valentinsdag til black friday. Omvendt er julens aktuelle styrke formentlig også udtryk for en reaktion på globalisering og de urolige tider, hvor vi samles om det velkendte,” siger han.
Julen er tilbage som symbol på kulturkristendommens dybe danske rødder, ligesom 2015 blev året, hvor Danmarks status som et kristent land blev en del af regeringens arbejdsprogram. Flere YouGov-undersøgelser, som Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet har fået foretaget i perioden 2013-2015, viser også markant opbakning i befolkningen til folkekirken og de kristne værdier.
Således er 41 procent i 2015-undersøgelsen enige i, at folkekirken styrker de gode værdier i samfundet, 38 procent er hverken enige eller uenige, mens kun 16 procent er uenige.
Til udsagnet ”Jeg går ind for de kristne værdier” er hele 51 procent af danskerne enige, 32 procent hverken enige eller uenige, mens blot 14 procent er uenige. Ser man på udviklingen over tid, viste den seneste værdiundersøgelse, at tilliden til folkekirken steg fra 51 procent i 1981 til 63 procent i 2008.
I samme periode faldt andelen af personer, som slet ikke har tillid til folkekirken, fra 14 til 6 procent. For religionssociolog Astrid Krabbe Trolle, som har sammenlignet resultaterne af de fire YouGov-undersøgelser, vidner undersøgelserne om danskernes kulturkristne bagage.
”Det, at så få faktisk er uenige eller kritiske over for folkekirke og kristendom, er i sig selv interessant, fordi det viser, at selvom flertallet ikke har stærke meninger om kristendom og folkekirke, så bakker de op om folkekirken som samfundsinstitution. Dertil kommer en stor mellemgruppe, som hverken er specielt kritiske eller aktivt opbakkende. Her ligger potentialet for de politikere og andre, som gerne vil engagere de kulturkristne danskere. Men vi ved også, at dansk kulturkristendom i vidt omfang lever af at være uudsagt, så forsøget på at mobilisere Danmark som et kristent land kan også bidrage til en polarisering, der i virkeligheden får modsat effekt,” påpeger Astrid Krabbe Trolle.
At det ikke er det specifikt religiøse, som samler danskerne, viser sig ved, at ser man alene på folkekirkemedlemmerne i undersøgelsen, svarer 66 procent, at deres støtte til folkekirken mest skyldes, at kristendommen er en del af vores kultur.
Kun 15 procent tilslutter sig folkekirkens traditionelle luthersk-evangeliske tro. Det samme mønster gælder for julen.
”Der er en massiv, men ret uspecifik velvilje over for kristendommen. Det er der, man finder alle de ordentlige værdier repræsenteret. Julen er heller ikke så kristen, at det gør noget, men den stærke opbakning beror netop på et slags trade off mellem det kulturelle og det kirkelige. Hvis du skruer for meget op for en af delene, skaber det hurtigt ramaskrig. Folkekirken er god til at sikre den balance,” siger Nils Gunder Hansen.
Opbakningen til julen er også et korrektiv til sociologernes og psykologernes dominerende fortælling om individualiseringens tidsalder, mener han.
”Mennesker har også et stort behov for at høre til i sammenhænge, som overskrider det enkelte individ. Derfor er traditioner ikke bare noget, der hører fortiden til. Måske er presset på det moderne menneske i virkeligheden med til at skabe et øget behov for sammenhæng og fællesskab, som kan findes i Star Wars-dyrkelse, men jo i høj grad også i julen, der trækker linjer på tværs af slægter og generationer,” siger Nils Gunder Hansen.
Dertil kommer, at de fælles kulturelle begivenheder passer godt med moderne, urban livsstil, påpeger afdelingsleder på Det Kongelige Bibliotek og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod, som har skrevet afhandling om danske traditioner gennem 200 år.
”Jo mere tingene forandrer sig, jo mere har vi brug for traditioner og fælles begivenheder, som kan skabe den kontinuitet, vi ellers mangler. Hvor vi tidligere først og fremmest forstod os selv i forhold til familie og geografisk sted, så identificerer vi os i stigende grad i forhold til de forskellige fællesskaber, vi indgår i - fra venner og kolleger til forældrekomsammen. Her fungerer traditioner, ikke mindst julen, som den tilbagevendende ramme, der deler året ind, og som gør, at vi har noget at samles om,” siger Else Marie Kofod.
At julen i lighed med for eksempel halloween passer godt til en samtid med fokus på børns trivsel, spiller også ind.
”Daginstitutioner har taget mange traditioner ind og bliver på mange måder kulturbærende. Derfor er det også de traditioner, som appellerer til børn, der slår stærkest an i dag. De voksne finder imidlertid også hurtigt deres måde at tage del i traditioner på, og det er forholdsvis nyt, at der er gået mode i at holde den pæne, stilrene jul. De udbredte traditioner skal derfor også ses i lyset af vores økonomiske overskud. Vi fejrer også, fordi vi har råd,” siger Else Marie Kofod.
