Prøv avisen

Behovet for muslimske begravelsespladser er i vækst

I dag stiger behovet for muslimske gravpladser, og derfor vil de eksisterende gravpladser udvide betragteligt. På billedet er det den muslimske gravplads i Brøndby, der som Danmarks første blev indviet i 2006. Foto: Mogens Flindt/NF/Ritzau Scanpix

Odense er ved at løbe tør for gravpladser til muslimer og vil nu udvide islamisk gravområde betragteligt. Det vidner om, at stadig flere muslimer ønsker at blive begravet her i stedet for i deres oprindelsesland, siger religionssociolog. Men det kan have sine udfordringer at få en islamisk begravelsesskik til at passe til danske system

Allerede til foråret risikerer man at løbe tør for plads på den muslimske gravplads på Risingskirkegård i Odense. Gravpladsen blev etableret i 2002 med plads til over 1000 grave og fik for 10 år siden udvidet området med yderligere 674 gravpladser. Men nu er også de grave ved at være brugt.

Derfor har kommunen bebudet, at kirkegården skal udvides igen, så der bliver plads til 470 ekstra muslimske begravelsespladser, skriver Fyens Stiftstidende. En anden af byens muslimske begravelsespladser har allerede været fyldt i årevis.

Dermed afspejler situationen på Fyn en generel tendens med muslimske begravelser i Danmark, forklarer Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har undersøgt muslimers begravelsespraksis i Danmark.

”Det er i disse år, at den første store generation af muslimske indvandrere er blevet så gammel, at mange begynder at dø. Hvor der tidligere har været en tendens til, at muslimer er blevet begravet i deres oprindelsesland, tyder meget på, at det er blevet mere udbredt at blive begravet her,” siger han.

Det er især blandt tyrkere, at det tidligere har været kutyme at blive fløjet til Tyrkiet for at blive begravet der. Der findes ligefrem en begravelsesfond bestyret af det tyrkiske religionsministerium Diyanet, hvor man kan tegne en forsikring, der dækker, at man efter sin død bliver fragtet til Tyrkiet.

Men selvom det er et område med vanskeligt tilgængelig statistik, tyder det på, at den tendens er ved at vende, og at flere vælger at blive begravet i Danmark, forklarer Brian Arly Jacobsen.

”Og det giver egentlig god mening, i og med at den første generation af tyrkere efterhånden har boet her i mange år og formentlig har en stor del af deres familie her,” siger han.

I alt findes der muslimske gravområder på cirka 25 kirkegårde i Danmark, og den første blev oprettet i 1975. Det var på Vestre Kirkegård i København.

Men det har ikke været helt uproblematisk at få en dansk begravelseslov og en islamisk begravelseskultur til at flette sammen. For eksempel forklarer Brian Arly Jacobsen, at der i islam er tradition for, at man bliver begravet uden kiste. Det er ikke altid muligt i Danmark, i hvert fald ikke uden en dispensation.

Et andet led i en islamisk begravelsestradition er, at man skal stedes til hvile med hovedet vendt mod Mekka. Men det kan ikke altid lade sig gøre i Danmark, hvis stadsarkitekten eller kirkegårdslederen har indrettet kirkegården anderledes.

Desuden siger en muslimsk begravelsesskik, at et gravsted er urørligt og ikke må nedlægges før dommedag. Også det er vanskeligt i en dansk sammenhæng, hvor man typisk lejer en gravplads for en vis årrække med mulighed for forlængelse.

”Men det lader til, at mange muslimer ikke har de store problemer med at gå på kompromis med de her punkter. I hvert fald ser vi, at der er stor vækst i de muslimske kirkegårde,” siger Brian Arly Jacobsen og tilføjer, at noget også kan skyldes en uvidenhed om, hvordan det danske begravelsessystem fungerer.