”God formiddag og velkommen til gudstjeneste. Vil du være sød at skrive dit navn, din adresse og dit telefonnummer på denne seddel, før du sætter dig ind på kirkebænken?”
Hvis regeringens nye epidemilov som planlagt bliver vedtaget tirsdag, kan ovenstående spørgsmål blive virkelighed i landets kirker fremover. Med den nye lov får sundheds- og ældreministeren beføjelser til at pålægge en person eller organisation – herunder folkekirken – at indsamle og registrere oplysninger på ansatte og gæster med henblik på udlevering til smitteopsporing.
Men fordi lige præcis tro og kirkegang er et følsomt emne for mange, kan registreringen gå hen og blive et reelt problem for især konvertitter fra Mellemøsten, som forsøger at holde lav profil med deres kristentro, vurderer Naser Rezaeih, der er koordinator for folkekirkens farsitalende medlemmer.
Dem findes der omkring 1400 af, og en del af dem er asylansøgere fra Iran, hvor der er mange eksempler på, at kristne og konvertitter fra islam bliver forfulgt på grund af deres tro.
Naser Rezaeih er ikke begejstret ved tanken om, at de nu potentielt kan se frem til at skulle lade sig registrere, hvis de går ind i en kirke. Ifølge ham er det en almindelig opfattelse blandt iranere, at den iranske efterretningstjeneste har sin gang mange steder. Også i Danmark.
”Sådan en registrering vil skabe utryghed blandt farsikonvertitter og vil holde en del af dem fra at komme i kirke, og det vil skade deres åndelige udvikling og deres integration i samfundet. Det kan også resultere i konvertitters isolation og i værste fald gøre dem nedtrykte og deprimerede,” siger Naser Rezaeih.
Et lignende scenarie ville formentlig finde sted i den arabisktalende del af folkekirken, hvis de enkelte menigheder bliver pålagt at indsamle oplysninger om deres medlemmer, vurderer Wessam Youssef, der er tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristent Center Aarhus.
Han har kontakt til arabisktalende konvertitter og menigheder spredt over hele Jylland og har flere eksempler på personer, der har udvist stor påpasselighed i forbindelse med deres dåb. Enten ved at blive døbt i en anden kirke end den lokale, eller ved ikke at sige et ord til den nærmeste familie af frygt for, hvad deres ikke-kristne landsmænd og familier måtte mene om deres nye tro.
Et påbud om at registrere enhver, der sætter sin fod i en kirke, vil kunne holde søgende arabisktalende helt væk fra kirken, frygter Wessam Youssef.
“Hvis der er en, der vil høre mere om Jesus, og altså ikke er kristen endnu, og han først skal give sine oplysninger, før han kan besøge en menighed, så tror jeg ikke, han vil gøre det. Det er meget private oplysninger,” siger han.
Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær anerkender bekymringen, hvis den nye lov betyder, at konvertitter vil føle, at de udsætter sig selv for unødvendig fare ved at lade sig registrere.
Hvis en af hans præster blev bedt om at registrere og oplyse navnet på en person ved en gudstjeneste, ville han dog mene, at præsten kunne sige fra med henvisning til sin tavshedspligt.
”Når en præst aflægger et besøg hos en person i sognet, kan præsten ikke efterfølgende tvinges til at sige, hvem han har besøgt. Omvendt gælder det også, hvis præsten bliver spurgt, hvem der sidder på kirkebænken. Det er indbefattet af tavshedspligten. Det er en privatsag at komme til en kristen gudstjeneste, og hvis det handler om smitteopsporing, så må det kunne klares på en anden måde end et register,” siger Henrik Stubkjær.
”Man skal ikke risikere, at den slags oplysninger ender i de forkerte hænder,” afslutter han.
Bekymringer for overvågningsaspektet af den nye epidemilov er i løbet af weekenden blevet omtalt i både Politiken og Jyllands-Posten. Her har eksperter problematiseret, hvordan regeringen med det nye forslag i praksis vil få mulighed for at overvåge hele befolkningen. Det har fået De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, til at fremsætte et ændringsforslag, så det bliver mere overskueligt, hvilke data der kan indsamles, og hvor længe de skal opbevares. Derudover lød det i går fra et flertal udenom regeringen, at epidemiloven skal revideres allerede til efteråret.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra både sundhedsordfører Rasmus Langhoff (S) og retsordfører Jeppe Bruus (S). Ingen af dem er vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.