Bekymringer fjerner dig fra dagen i dag

Niels Roesgaard Mose, redaktør på Unitas Forlag, kender som de fleste mennesker til det at bekymre sig om morgendagens mange opgaver. Søndagens bibeltekst minder ham om vigtigheden af også at overgive sig til her og nu

Niels Roesgaard Mose, redaktør på Unitas Forlag, ser tanken om at overgive sig til nuet udfoldet med stor dybde i morgendagens prædiketekst. -
Niels Roesgaard Mose, redaktør på Unitas Forlag, ser tanken om at overgive sig til nuet udfoldet med stor dybde i morgendagens prædiketekst. - . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Bekymringen kan have mange ansigter. Det tema i morgendagens prædiketekst optager Niels Roesgaard Mose, redaktør på Unitas Forlag, som er kendt for sine udgivelser af blandt andet litteratur om kristendom. Ifølge redaktøren, der hver eneste dag vurderer og redigerer litterære udgivelser, har tekstens ord om ikke at bekymre sig vidt forskellig betydning, alt afhængigt af hvordan læserens livssituation og geografiske placering er.

”For bådflygtninge for eksempel eller mennesker, som lever med daglig sult, taler teksten helt bogstaveligt og konkret. Det er et radikalt budskab om, at du ikke skal bekymre dig for, om du har mad og tøj på kroppen ,” siger 41-årige Niels Roesgaard Mose.

Han ser radikaliteten blive mindre, når den bibelske tekst taler til mennesker i et velbjerget samfund som det danske. Her er det en påmindelse om at slippe bekymringen på et andet plan.

”Vi har rigeligt med mad, det er ikke det, vi bekymrer os om. Mens bekymringen for en bådflygtning rummer kampen mellem liv og død, så er de bekymringer, som de fleste af os går med, af en helt anden karakter. For os er teksten en vigtig påmindelse om, at bekymringer kan vælte os omkuld. Det er en vanskelig opgave at leve vores liv fuldt ud, hvis bekymringerne for dagen i morgen har for stort et tag i os,” siger Niels Roesgaard Mose.

Han er vokset op i vestjyske Vildbjerg ved Herning, hvor kristendommen var en integreret del af hans opvækst. Han er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og medievidenskab, og da muligheden for 10 år siden bød sig for et job i forlagsbranchen, var han ikke sen til at slå til. Hver dag beskæftiger han sig i kraft af sit job med det kristne kernestof.

Og budskabet om at slippe bekymringen er for ham en væsentlig daglig påmindelse.

”Vi kan bekymre os på forskellig måde. Jeg kan for eksempel bekymre mig om helbred, sundhed og mine venners ve og vel. Det er for mig at se ikke tankeløse eller dumme bekymringer, men et nødvendigt perspektiv på livet,” siger Niels Roesgaard Mose og fortsætter:

”Men så er der også den bekymring, som er mere nyttesløs. Det kan være en famlende utryghed for fremtiden - den fremtid, der venter om en time eller i morgen. Sådan en bekymring kan være ufrugtbar og blive til resignation eller ulyst over for livet.”

For Niels Roesgaard Mose kan det være bekymringen for, om han når de opgaver, han har sat sig for. Det moderne, travle menneske udfordret på sin tid.

”Dagen har kun en afmålt tid. Og hvis du ikke passer på, kan du få kvalt dig selv i bekymringer for, om du når morgendagens gøremål,” siger han.

Er du specielt bekymret anlagt?

”Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men som mange andre mennesker kender jeg i høj grad til det at gøre mig så mange tanker om dagen i morgen, at dagen i dag helt forsvinder. Den 'nu-orientering', som er i teksten, er jeg ikke altid god til. Simpelthen fordi det kan være svært at give slip på det, som skal ske i morgen eller om en time. Det er behovet for kontrol over livet,” siger Unitas-redaktøren.

Selvom mennesker til alle tider har været optaget af nuet, så bemærker Niels Roesgaard Mose en overoptagethed af ideen i vores tid, som ofte bliver letbenet og overfladisk og sjældent rummer den dybde, der er i budskabet i Matthæusevangeliet.

”Frisættelsen fra bekymringen er et spørgsmål om tillid. Tillid til, at Gud er Gud, og jeg er menneske. Hvis vi tror, at vi skal skabe og styre hele vores liv, er vi på hårdt arbejde. Gud er med til at skabe dagen, og vi er ikke overladt til os selv.”

Når Niels Roesgaard Mose går i rette med en del af nutidens udprægede ”lev i dag-filosofi”, så er det, fordi den efter hans mening netop ikke rummer et dybere eller større perspektiv end mennesket selv.

”Der hersker en stemning i samfundet, hvor det handler om at realisere sig selv. Selvfølgelig er der meget sandt og godt i det med at leve i dag, men jeg tror ikke, at det er sundt for os, når vi selv bliver det fulde omdrejningspunkt for realiseringen af vores lykke.”

Budskabet om at slippe bekymringerne for dagen i morgen, fordi dagen i sig selv har nok i sine egne plager, og samtidig tillidsfuldt lægge sit liv i Guds hænder har Niels Roesgaard Mose set allerbedst praktiseret hos sine bedsteforældre.

”Mine bedsteforældre havde et fromt evighedsperspektiv på livet. Samtidig evnede de at overgive sig til dagen i dag. For dem var dagen afmålt, og den havde nok i sig selv med sine opgaver. Dagen var ikke blot én i en uendelig række, men havde værdi i sig selv,” siger Niels Roesgaard Mose og trækker en linje til sit eget liv:

”Bare fordi de næste tre dage er fyldt op, så skal dagen i dag ikke smuldre.”

Når Niels Roesgaard Mose læser en bibelsk tekst som denne om bekymringer, der er en del af Jesu berømte bjergprædiken, så er han optaget af, hvordan den rammer ham.

”t er intellektuelt at begribe den bibelske tekst, noget andet er at blive ramt af den. Det sker, når teksten prikker til noget i vores tilværelse, som vi kan føle og mærke. Det formår denne fortælling. Fordi den i sin opfordring er så utilsløret. Den giver os øjeblikket,” siger Niels Roesgaard Mose.

På Unitas er han i disse år blandt andet med til at udgive bøger, som sætter krop på kristendommen. Bøger om for eksempelpilgrimsvandring og meditation.

”Den kristendom, som i disse år får et meget kropsligt og spirituelt udtryk, er med til at rette opmærksomheden mod, at jeg er til lige nu og her. Det er ikke kun dagen i morgen eller evigheden som en fjern fremtid, der fylder.