Prøv avisen

Jøder og muslimer kritiserer ny lov: Belgien forbyder halal og kosher

Forbuddet er i første omgang indført i Flandern i den nordlige del af landet og forbyder rituel slagtning, hvor dyret ikke først er blevet bedøvet. Senere på året kommer forbuddet også til at gælde i den sydlige region Vallonien. Foto: (Arkivfoto) Iris/ Ritzau Scanpix

Både jøder og muslimer kritiserer ny lov, der i dele af Belgien forbyder rituel slagtning uden forudgående bedøvelse

Det bliver sværere for jøder og muslimer i dele af Belgien at skaffe kød slagtet efter religiøse regler, efter et nyt forbud trådte i kraft ved nytår.

Forbuddet er i første omgang indført i Flandern i den nordlige del af landet og forbyder rituel slagtning, hvor dyret ikke er blevet bedøvet. Senere på året kommer forbuddet også til at gælde i den sydlige region Vallonien. I praksis betyder det, at muslimer ikke længere kan købe halal-kød, ligesom jøder ikke kan købe kosher-kød fra dyr, der er slagtet i Belgien. Det er dog stadig muligt at købe kosher- eller halal-kød, der er importeret.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times har både dyreværnsaktivister og islamkritiske højrefløjsnationalister presset på for forbuddet mod de religiøse slagtninger. Direktør Ann De Greef fra den belgiske dyreværnsgruppe Global Action in the Interest of Animals (Gaia) mener ikke, at forbuddet spænder ben for, at jøder og muslimer kan slagte rituelt. Eneste krav er, at de sørger for, at dyret er bedøvet først.

”De ønsker at fortsætte med at leve i middelalderen og blive ved med at slagte uden bedøvelse som dengang, hvor teknikken ikke fandtes, uden ansvar for loven,” siger hun til avisen og understreger, at loven står over religion i Belgien.

Ikke desto mindre har både jødiske og muslimske ledere kritiseret forbuddet og anlagt sager ved Belgiens forfatningsdomstol i håb om, at loven kan blive omstødt. Joos Roets, en advokat, der repræsenterer en paraplyorganisation af islamiske institutioner i Belgien, siger til The New York Times, at hensigten med loven snarere er at stigmatisere visse religiøse grupper end at forbedre dyrevelfærden i landet.

Problemet med forbuddet handler i praksis om, hvorvidt dyret må være i live, når halsen bliver skåret over på det. Ved en almindelig slagtning vil et dyr typisk være bedøvet, før det bliver slået ihjel. Men både de muslimske halal-foreskrifter og de jødiske kosher-regler siger, at et dyr skal være uskadt inden slagtning. Derfor accepterer mange religiøse autoriteter ikke, at dyrene bliver bedøvet. De fleste europæiske lande giver dispensation til, at jøder og muslimer kan slagte uden forudgående bedøvelse. Men med forbuddet lægger Belgien sig i kølvandet på en række lande, der har indført tilsvarende ufravigelige krav om bedøvelse før slagtning, deriblandt Norge, Sverige, Island, Slovenien og Grækenland.

På samme måde indførte Danmark i 2014 forbud mod slagtning uden bedøvelse. Hos Det Jødiske Samfund i Danmark siger politisk chef Jonas Karpantschof, at det danske forbud ikke har fået nogle praktiske konsekvenser, men at det har en uheldig symbolsk betydning og ligefrem kan have påvirket et belgisk forbud.

”Før loven blev indført i Danmark, skulle man søge om dispensation for at slagte rituelt uden bedøvelse. Den dispensation var ikke blevet søgt af nogen i otte år op til forbuddet. Derfor var det en meget symbolsk lov, der siger noget om, at man dyremishandler i jødedommen. Og den er med til at skabe en spill over-effekt (afsmittende effekt) i andre europæiske lande, som man nu ser i Belgien, ligesom der også har været lignende debatter i for eksempel Polen og Litauen,” siger han.