Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?
Da jeg som studerende var kirkesanger i Aarhus Domkirke, oplevede jeg en præst ved navn Helmig, som holdt mange litterære prædikener. Man fik simpelthen både appetit på kristendom og litteratur ved at høre på ham. Det var meget sjovt, for traditionen var, at kirkekoret gik ud bagved og røg og sladrede, mens der var prædiken. Det gjorde jeg også i starten, men det synes jeg var lidt fattigt, så jeg begyndte at blive inde i kirkerummet, og her blev jeg virkelig optaget af Helmig. Han kunne tilføje noget til dagens tekst, fordi han altid havde læst noget nyt litteratur. Generelt synes jeg, man hører for mange analyser af prædikentekster – jeg vil altid hellere høre associationer. Hvad skal teksten få os til at tænke på?
Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?
Jeg har en dårlig oplevelse, hver gang jeg er i kirke, når man synger trosbekendelse på den rædsomme melodi. Så er det sagt. Da jeg blev kirkeminister anden gang, sagde jeg til biskop Peter Skov-Jakobsen, om vi dog ikke kunne udskrive en konkurrence og få en ny melodi til trosbekendelsen. Det var han fuldstændig enig i, men der er mig bekendt ikke sket noget som helst. Det kan ikke kun være mig, der synes, at den melodi er forfærdelig. Den er salvelsesfuld, lummer og umulig at forudse. Det er stadig svært at finde ud af, hvornår den går op, og hvornår den går ned, og derpå kender man en dårlig melodi.
Nævn et udtryk fra Bibelen, der bruges på nudansk, som man kan gå og tygge på?
Min far havde noget, han altid sagde om min lillebror. Han sagde nemlig, at han var en israelit, hvori der ikke var svig (Det siger Jesus om Nathanael i Bibelen, red). Svigefuldhed er noget af det værste, ja, svigefuldhed er lig med arvesynden.
Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Jeg ser teksten som en parallel til de ord, der lyder ved dåben, hvor barnet bliver idealiseret. Den, der ikke tager imod Guds rige som et lille barn, vil aldrig komme ind i det.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?
Jeg ville drage en parallel til prædikenteksten om Marta og Maria, som jeg altid har været optaget af, fordi jeg synes, det er synd for Marta. Maria laver ingenting, hun følger bare Jesus, mens Marta gør alt arbejdet, indtil hun nærmest bliver fordømt og får at vide, at kun ét er fornødent. Det er lidt det samme, som går igen i søndagens prædikentekst. Det kan lyde, som om vi skal forsage alt det materielle, og at lykke er alt andet end rigdom. Det er også rigtigt, men Vorherre har sat os her på jorden med behov, ambitioner og lyster. Det kan vi ikke frigøre os fra, men det er godt at blive mindet om, hvad det vigtigste er.
Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?
Vi har en handicappet søn, som i sagens natur ikke kan opnå alt det, som de fleste af os stræber efter. Jeg har ofte tænkt på, at han har noget, som vi andre ikke har. For eksempel har han overhovedet ikke dårlig samvittighed. Han har ingen anger over, at han ikke fik gjort, hvad han skulle. Alt det, som vi andre kan gå og ærgre os over, bekymrer ikke ham.
Skal du have et bibelcitat på din gravsten eller i din dødsannonce? Hvilket?
Jeg tror nok, jeg vil være fritaget for et bibelcitat på min gravsten, men hvis der er en god linje i en højskolesang eller salme, så vil jeg ikke afvise det på forhånd. Sidste søndag opdagede jeg for eksempel et rigtig godt vers. Det er nummer 731 i salmebogen. Tredje vers. Der står: ”Gud, lær os før din vinters gru som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget. Din søn var her og viste os, at døden intet finder hos den, som har elsket meget”. Det er sådan set det bedste svar på dagens prædikentekst. Begge tekster handler om at slippe alt sit eget. Der synes jeg, at salmedigter Lars Busk Sørensen har ramt rigtig godt. Og det med, at døden intet finder hos den, som har elsket meget, det synes jeg er meget, meget klogt. Det minder mig om Kaj Munks skuespil ”Egelykke”, hvor Grundtvig og fruen på Egelykke er dødeligt, men ulykkeligt forelskede i hinanden. Mens de jamrer allermest, siger præstekonen: ”Hvor jeg dog misunder jer”. For hun har ikke elsket så meget som de.