Prøv avisen

Bertel Haarder under politisk pres

-- Man kan ikke lade forældrene betale noget, som er nødvendigt for at skolen kan undervise. Man kan ikke lade forældrene betale løntimer eller helt nødvendige læsebøger. Men man kan godt samle ind til ekstra bærbare computere til gavn for dem, der ikke har en selv. Det er det ekstra, udtaler Bertel Haarder. - Foto: Foto: Leif Tuxen.

Et flertal i Folketinget ønsker folkeskolens fritagelsesparagraf i kristendomskundskab sløjfet

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har ikke mange allierede, når det drejer sig om bevarelse af fritagelsesparagraffen i kristendomskundskab. Kun Liberal Alliance går som han selv ind for at bevare den. De resterende folketingspartier ønsker paragraffen afskaffet.

– Fritagelsesparagraffen er fuldstændig unødvendig. Kristendomskundskab er et kundskabsfag, og derfor skal ingen kunne fritages. Paragraffen sender et forkert signal om, at der er noget lyssky ved faget, siden man skal kunne fritages. Det kan give folk med anden tro det indtryk, at faget er forkyndende, siger Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

Hun bakkes op af Dansk Folkeparti, hvor man anser faget for at være et kulturbevarende fag, som alle elever skal deltage i.

– Fritagelsesparagraffen er en dårlig idé. Faget omhandler de værdier, vi har i samfundet i dag, og vi svigter både elever og samfund, hvis vi lader nogen blive fritaget. Også af hensyn til integration af for eksempel muslimske elever bør faget være obligatorisk, siger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF).

Partierne Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten ser også gerne fritagelsesparagraffen fjernet fra folkeskoleloven. De stiller dog som betingelse, at faget omdøbes til religion, og at fremmede religioner får mere plads i pensum, end de har i den nuværende fagbeskrivelse. SF mener også, at faget skal ses i forhold til en demokratisk dannelsesproces.

– Folkeskolen er det sidste fællesskabsprojekt, vi har i dette land, og det er en rigtig dårlig idé, at der er noget, man kan blive fritaget for i folkeskolen. Alle børn har brug for viden om religiøse spørgsmål, siger Pernille Vigsø Bagge, uddannelsesordfører for SF.

Undervisningsminister Bertel Haarder betragter også som flere af de andre partier kristendomsfaget som et kulturbevarende fag, som det er vigtigt at undervise eleverne i. Men fritagelsesparagraffen nægter han at give slip på. Ministeren er nemlig bekymret for, at det vil resultere i for mange kampe med kristendomsfagets fjender.

– Det er kristendomsfagets fjender, som vil fordrive salmesang og bønner fra undervisningen. Jeg kan lige forestille mig, hvad Humanistisk Samfund vil gøre. De vil omgående lægge sag an og sige, at så må I ikke det og det. Fritagelsesparagraffen er på den måde den sikkerhedsventil, som giver kristendomslærerne frihed til at lære børnene salmer og fadervor, siger Bertel Haarder og pointerer, at det ikke primært er muslimer, der er fjender af faget.

En undersøgelse fra 2006 foretaget blandt 99 af landets skoler viser, at 1,3 procent af eleverne fritages for kristendomskundskab. Tallet skal ses i lyset af, at en enkelt skole har 70 procent elever, der fritages. Ser man bort fra denne, er procenten på landsplan kun 0,5 procent. Det lave tal får ikke Bertel Haarder til at rokke ved fritagelsesparagraffen – tværtimod.

– Så længe der er så få, der benytter sig af fritagelsesparagraffen, er det ikke aktuelt at afskaffe den, siger han. Religionslærerforeningen har siden 1975, hvor kristendomskundskab ophørte med at være et forkyndende fag, kæmpet for at tage livet af fritagelsesparagraffen. Foreningen står fast på, at alle børn uden undtagelse bør undervises i faget, fordi det giver dem kompetencer til at forstå egen og andres kultur og religion.

– Bertel Haarder er bange for, at hvis man fjerner fritagelsesparagraffen, så vil man ikke kunne synge en salme med børnene. Men det er forfejlet tænkning, fordi præmissen for faget netop er, at det ikke er forkyndende, siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, og slår fast, at salmesang sagtens kan være en del af undervisningen, selvom fritagelsesparagraffen skulle ryge ud af folkeskoleloven.

Undervisningsministerens frygt for ateister, som for eksempel Humanistisk Samfund, forstår John Rydahl heller ikke.

– Det kan godt være, at Humanistisk Samfund støjer lidt i medierne, men de repræsenterer jo stort set ingen, siger han.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk