Kinas nye og venlige præsident for landets kristne råd, Cao Shengjie, har været på besøg i Danmark for at holde de kirkelige forbindelser vedlige. Hun kunne fortælle om et hidtil uhørt lavt antal kristne kinesere, men at der samtidig står en ny kirkebygning et eller andet sted i Kina hver tredje dag.
Det er ikke fordi, der ikke er vækst i den kinesiske protestantiske kirke, understreger Cao Shengjie. Men tal på 40-50 millioner protestanter eller helt op til 100 millioner er stærkt overdrevne og bruges ofte af udenlandske kirkefolk eller organisationer, som ønsker at give et billede af en befolkning i opposition til regeringen og staten.
- Det er vi slet ikke, men ønsker tværtimod at arbejde mere med på samfundets opbygning, end vi har gjort før. Vi har haft en tendens til at have nok i vores egen lille menighed, men fremover må den protestantiske kirke også yde sit til samfundet. Et område som diakoni er slet ikke udbygget i den kinesiske kirke, og her kan vi i den kommende tid gøre en stor indsats, siger Cao Shengjie, som selv blev født ind i en kristen familie i 1931, er uddannet præst og har haft en lang række tillidshverv, inden hun blev valgt til præsident for Kinas Kristne Råd.
Hun understreger, at protestanternes antal vokser dag for dag og betydeligt mere end den katolske kirke, som har både biskopper og præster til at betjene de vel omkring to-tre millioner kinesiske katolikker. Kirken er dog særdeles ugleset af de kinesiske myndigheder, fordi den ønsker en forbindelse til paven i Rom.
- Det er en umulig situation, for Vatikanet opretholder de diplomatiske forbindelser til Taiwan, som de dermed hævder er det retmæssige Kina, og paven kræver at bestemme over kinesisk katolicisme. To ting, som aldrig kan blive opfyldt, siger Cao Shengjie, som tilføjer, at der vist er samtaler i gang om en normalisering mellem den kinesiske regering og Vatikanet.
For Kinas Kristne Råd, som er statsanerkendt, er det kun tilpas, som myndighederne kontrollerer landets kirkelige og religiøse liv. Hun fortæller, at landet er oversvømmet af en række sekter, hvis tilhængere bruges propagandistisk.
- Vi anser denne sekterisme for at være skadelig, og ofte er disse såkaldte undergrundsbevægelsers aktiviteter direkte kriminelle. Det er også tilfældet med Falun Gong-bevægelsen, som dels har været med til at destabilisere samfundet og også har beskæftiget sig med kriminelle ting. Men der er også positive sider ved religionen, og det er staten helt klart ved at få øjnene op for. Der er en ny anerkendelse af, at religion er noget, mennesker har båret med sig, længe inden Kina eksisterede som nation. Der er ingen myndigheder - selv om der måske er enkeltstående tilfælde - som vil tvinge nogen til at ændre deres tro. Vi har i Grundloven nedfældet religionsfrihed. Men de troende skal ikke være fremmede i deres eget land og må tilpasse sig samfundet bedre for at hjælpe til med at gøre godt, siger præsidenten, som får det til at give et gib i de danske tilhørere, da hun siger:
- Den nye målsætning fra regeringen er, at landet skal ledes ved lov, og det skal religionen også. Det kan vi fuldt ud tilslutte os i Kinas Kristne Råd. Kulturrevolutionen viste os, hvad lovløshed kan føre til. Regeringen sørger med sin overordnede kontrol blot for, at forholdene er ens og rimelige for alle religioner. Desuden vil de nye love også være med til at sikre de enkelte lokale kirker og for eksempel deres faste ejendom mod overgreb, siger Cao Shengjie.
$SUBT_ON$Svær brobygning
Det er svært at bygge bro over grundlæggende forskelle i opfattelsen af tilværelsen omme på den anden side af jorden.
I år gik der billeder verden rundt af to store kirker, nærmest katedraler, som skulle opføres i Beijing. I hvert fald skulle de være større end nogen anden kirke i byen, og det kunne se ud som om, de ville lægge helt nye alen til kinesisk kirkebyggeri rent arkitektonisk og dermed være tegn på noget særligt. Cao Shengjie er straks med og ler hjerteligt:
- Dem har jeg hørt om, men der tages jo kirker i brug hver dag i Kina, fordi medlemstallet vokser hele tiden. Men det er rigtigt, at i Beijing har der ikke været bygget så mange kirker som andre steder i landet. Derfor vækker dette kirkebyggeri måske så stor opmærksomhed, siger Cao Shengjie.
Kinas kirkelige udvikling er noget helt for sig selv. Helt tilbage i 1800-tallet var der både en luthersk og en katolsk kirke i landet og andre kristne konfessioner blev også grundlagt. Som bekendt er det kun den katolske kirke, der har overlevet som selvstændigt kirkesamfund. I 1949 blev Den kinesiske Folkerepublik stiftet, og i 1951 blev den regeringsstøttede såkaldte tre-selv-bevægelse oprettet. Alle protestantiske kirker meldte sig efterhånden ind, for Kulturrevolutionen fra 1966 tog hårdt fat på alle. Da religion igen blev tilladt, var der brug for en national struktur for alle menighederne, og i 1980 blev Kinas Kristne Råd oprettet. Men turen i tre-selv-bevægelsen havde udvisket kirkesamfundenes forskellige egenarter, og en ny form for kinesisk protestantisme var vokset frem.
- Den bygger på respekt for alle medlemmer, på Bibelen og apostlenes vidnesbyrd. De forskellige kirker kan bruge den liturgi, de ønsker, og den nadverceremoni, som passer dem. I Kina lever vi nu i en postdenominations tid, uden bestemte protestantiske konfessioner. Endnu er vi ikke alle et, men det vil vi blive en dag under Kinas Kristne Råd, forudser Cao Shengjie, som dog oplever en bagside ved det anti-konfessionelle.
- Vi kan sagtens holde gang i en vækst af medlemmer, de kommer til hele tiden. Men samtidig vil vi også gerne udvikle en kvalitet i troen gennem mere teologisk undervisning af medlemmerne og udbygning af vores doktriner. For at bruge et bibelsk udtryk, så er mange menigheder bygget på sand og ikke på klippen. For eksempel har jeg hørt om menigheder, der hverver nye medlemmer ved at betegne Jesus som en doktor, og at der er helbredelse henne i kirken. Fremover må vi blive bedre til at kombinere vores tro med vores opførsel. Vi skal gavne samfundsudviklingen med vores gode eksempel som kristne.
$SUBT_ON$Negative historier
Så alt kunne se ud til at være såre godt, hvis ikke det var for alle de negative historier i Vesten om fængslede præster, henrettede Falung Gong-medlemmer og undertrykkelse af religionsfriheden.
- Jeg ved, at der siges meget i de vestlige medier og af organisationer som Amnesty International. Men vi siger, at vi har vores religiøse frihed fra regeringen og i landets konstitution, og det har vi haft i de seneste 20 år. Kirker bygges hele tiden, og antallet af protestanter vokser hver dag. Det ville ikke være muligt uden religionsfrihed. Det er kun særlige historier, som kommer frem, og ofte er der manipuleret med fakta. Man forsøger at skabe et billede af en kristen befolkning, som er imod regeringen, men det billede er for det meste inspireret af sekter eller særligt højreorienterede kirker i udlandet, siger Cao Shengjie, som ved interviewets afslutning anmoder om at bringe en hilsen til de danske kristne.
Det er hermed gjort.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
Kinas religioner
Der bor omkring 1,3 milliarder mennesker i Kina. I hovedstaden Beijing bor der ni millioner mennesker. Henved 60 procent af befolkningen erklærer sig som ateister uden religion. Seks procent tilhører taoismen eller buddhismen, op til tre procent er muslimer, og omkring en procent er kristne.
Kilde: Det mellemkirkelige Råd