Folkekirkens midtersøgende bevægelse Kirkeligt Centrum stopper efter 121 år

Den ville være den midstøgende røst i folkekirken, men fik aldrig den store opbakning til det. Derfor har bestyrelsen i Kirkeligt Centrum nu besluttet sig for at nedlægge bevægelsen

Kirkeligt Centrum opstod i 1899 som en tredje og midtersøgende retning i folkekirken og et alternativ til de to store vækkelsesbevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, der var vokset frem i samme århundrede. Arkivfoto.
Kirkeligt Centrum opstod i 1899 som en tredje og midtersøgende retning i folkekirken og et alternativ til de to store vækkelsesbevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, der var vokset frem i samme århundrede. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen.

Folkekirken er blevet en kirkelig bevægelse fattigere. Det står klart, efter at organisationen Kirkeligt Centrum på et bestyrelsesmøde i mandags besluttede sig for at indstille arbejdet og nedlægge bevægelsen. Dermed slutter 121 års arbejde for at forene folkekirkens fløje på midten.

Kirkeligt Centrum opstod i 1899 som en tredje retning i folkekirken og et alternativ til de to store vækkelsesbevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, der var vokset frem i samme århundrede. Men med årene er interessen for at engagere sig i bevægelsen faldet betragteligt. Det er især sket i nyere tid, siger den nu tidligere formand Kaj Bollmann, der til daglig er sognepræst i Jyllinge Sogn ved Roskilde.

”Vi har måttet konstatere, at der ikke har været stor opbakning til sagen i nyere tid, og når vi mister medlemmer og midler, bliver det svært for os at varetage vores formål. Derfor blev vi enige om, at det ikke giver mening at fortsætte,” siger sognepræsten, som mener, at der i høj grad stadig er brug for bevægelsens tankegods, men at der ikke har været interesse i at engagere sig i sagen.

”Det er blevet enormt udbredt i dansk kirkeliv at sige, at man har et midterstandpunkt. Stort set alle placerer sig på den folkekirkelige midtbane, men for mange betyder det bare, at de fremstår holdningsløse og har flydende standpunkter. Jeg synes, at vi i Kirkeligt Centrum formåede at placere os på midten uden at gå på kompromis med klare og tydelige holdninger til for eksempel gudstjenesten og kirken. Det vil vi selvfølgelig blive ved med, men nu skal det foregå uden en organisation,” siger han.

Hans Raun Iversen har som lektor emeritus i praktisk teologi på Københavns Universitet fulgt folkekirken og de kirkelige retninger tæt gennem årene, men i nyere tid har han haft sværere og sværere ved at se, hvilken rolle Kirkeligt Centrum i virkeligheden spiller.

”Man har ikke mærket så meget til bevægelsen de sidste 30-40 år, og det skyldes nok til dels, at dens mål er realiseret. Midtbanestandpunktet i folkekirken har sejret, og det ser man blandt andet ved, at fløjkrigene er stilnet betragteligt af. De kirkelige retninger skændes ikke så meget mere og har i stedet travlt med at være aktivitetskirke med babysalmesang og møder i sognehuset,” siger han.

Samtidig har bevægelsen ikke formået at udtrykke klare holdninger, mener Hans Raun Iversen.

”Deres seneste debatbog havde ikke megen kant. Og spørgsmålet er, hvorfor man overhovedet skal have en organisation, hvis man ikke har noget mere specifikt at bidrage med. Der er nok også andre, der har undret sig over det, og det er nok årsagen til, at opbakningen ikke har været større,” siger han.

Kurt E. Larsen, der er professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet, mener ikke, at Kirkeligt Centrum nogensinde lykkedes med sin mission om at være et samlingspunkt for de midtsøgende i folkekirken. Det skyldes ikke mindst ordningen med menighedsråd, der blev eta-bleret kort efter oprettelsen af Kirkeligt Centrum.

”Kirkeligt Centrum blev aldrig den succes, der var basis for. Og det tror jeg, skyldes, at menighedsrådene kom til at udfylde den rolle, som bevægelsen ville tage på sig, med at være røsten, der stod et sted mellem de kirkelige retninger,” siger Kurt E. Larsen, som også mener, at bevægelsen har lidt under, at mange af dens sympatisører ikke har følt behov for at organisere sig om at være en midterstemme.

”Det er nok aldrig lykkedes Kirkeligt Centrum at overbevise nok om, at man behøver organisere sig for at repræsentere et midtersynspunkt til at holde sammen på folkekirken,” siger han.