Prøv avisen

Bibelen og skolen i sælsomt parløb

Ægteskabet mellem stat og kirke giver sig mange små udslag i bybilledet. Her er det spiret på landets politiske hovedbygning, Christiansborg, der har et kors i spiret. Der er også kors i Dannebrog, som omkranser tårnet, fordi det er grundlovsdag på billedet. Foto: Birgitte Rødkjær/ Nordfoto

Til trods for at verdslige kræfter fra tid til anden søger at sparke kristendommen ud af folkeskolen, viser 200 års historie med skolen og Bibelen en stærk forbrødring. Men det er underbelyst i forskningen, fremhæver historiker

Ethvert land har brug for store fortællinger, institutioner og begivenheder, der binder det sammen. Om det er et europamesterskab i fodbold, et kongehus eller et krigsnederlag i 1864, hvor et nyt danmarkskort blev tegnet, så er det pejlemærker i den folkelige bevidsthed.

Nøjagtig samme status har Bibelen. For selvom det i dag kun er et fåtal af befolkningen, der benytter kirken, når klokkerne kalder til gudstjeneste om søndagen, så har de bibelske fortællinger tilsyneladende godt og grundigt greb i danskerne.

Da der sidste år blev foretaget en undersøgelse af danskernes kendskab til de bibelske fortællinger, var resultatet bemærkelsesværdigt. 93 procent af danskerne kender skabelsesberetningen om Adam og Eva, 92 procent Juleevangeliet og 90 procent påskeberetningen. Det 20. århundredes sekularisering har ikke kunnet ændre på det forhold.

Og det er her, at den danske grundskole, som i år kan fejre 200-års-fødselsdag, kommer ind i billedet. Nøjagtig som Bibelselskabet, der også så dagens lys i 1814, og dermed satte gang i en bevægelse, der skulle sikre udbredelsen af Bibelen på dansk grund.

LÆS OGSÅ: Danskernes kendskab til Bibelen er ringe

Trods 200 år, som både har budt på en periode med bibelkritik og et århundrede med sekularisering, så har de to skolen og Bibelen holdt fast i hinanden.

I forskningen om skolens historie har det været glemt, hvor stor betydning kristendommen og dermed også Bibelen har haft for skolen. Det har ikke interesseret historikere synderligt måske på grund af verdsliggørelsen. For mig var det derfor en genopdagelse, da jeg dykkede ned i historien, indleder Anette Faye Jacobsen, historiker, ph.d. og en af forfatterne til et fembindsværk om den danske skoles historie, der udkommer i disse år.

Grundskolen var religiøs, og den skulle skabe ordentlige mennesker, fremhæver forskeren.

På den måde har skolen spillet en helt afgørende rolle i forhold til at fremme og udbrede kristendommen. I første omgang var det Luthers Lille Katekismus sammen med Balles Lærebog, der blev brugt i skolerne fra slutningen af 1700-tallet til langt ind i 1800-tallet, som skulle sikre den altafgørende indføring i kristendommen. Senere betød religionsfriheden i 1849 og de stærke folkelige bevægelsers fremmarch, at Bibelen og dens fortællinger sejrede over dogmatik og udenadslære.

Bibelen og de bibelske fortællinger blev fra 1820erne i stigende grad anset som kernen i kristendommen og den bedste pædagogiske indføring i det kristne univers. Det hang i høj grad sammen med vækkelsesbevægelserne, som vandt frem. De vendte sig mod stiv dogmatik, og det førte til et opgør med biskop Balles Lærebog, siger Anette Faye Jacobsen.

Både grundtvigske og indremissionske vækkelsesmiljøer intensiverede i løbet af 1800-tallet kampen mod den stive dogmatik og trak i stedet de bibelske fortællinger frem som det, der skulle opdrage danskerne til gode kristne.

Højskole- og friskolemanden, Christen Kold, er et eksempel på en ny lærertype, der ikke ville lære børnene Balles Lærebog udenad. I stedet underviste han ved at fortælle bibelhistorier. Fortælling frem for udenadslære.

Det førte til konflikt. Da Kold i 1840 var lærer i Forballum i Sønderjylland, fik han påbud om at bruge Balles Lærebog i religion. Men Kold nægtede, og konflikten med myndighederne medførte, at han ikke kunne få stilling i den danske folkeskole.

Episoden markerede et tydeligt skifte. I 300 år havde Luthers Lille Katekismus været den helt afgørende lærebog. Men med skolens og vækkelsernes fælles opblomstring fra midten af 1800-tallet bliver de bibelske fortællinger centrale, siger Ove Korsgaard, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Udviklingen op gennem 1800-tallet, hvor skole- og vækkelsesfolk fremmer de bibelske fortællinger, finder sted parallelt med store samfundsændringer. Grundloven føder i 1849 demokratiet, og Danmark får religionsfrihed, hvilket også markerer et nyt syn på kristendommens samfundsmæssige rolle.

Indtil 1849 var det således, påpeger Ove Korsgaard, en forudsætning for at komme til alters, at man kunne Den Lille Katekismus. Samtidig var det at komme til alters en forudsætning for at få en række rettigheder i samfundslivet.

Hvis ikke du kunne komme til alters, kunne du ikke blive viet, overtage en fæstegård og en række andre civile rettigheder, fremhæver Ove Korsgaard.

På den vis blæste de bibelske fortællinger i 1800-tallet ind over landet som en del af en større bevægelse, hvor danskerne mødte kristendommen fra en ny og mere levende side.

Men hvad var det, de bibelske fortællinger kunne, og hvorfor blev de så vigtige?

De bibelske fortællinger kunne gribe og engagere. De rummer et rigt billedsprog, som kan vokse i børn. På den måde kunne de vække det indre liv i børnene, siger Anette Faye Jacobsen som forklaring på, at de bibelske fortællinger blev så vigtigt et pædagogisk værktøj i skolen.

Samtidig med, at bibelfortællingerne fik stor plads i skolen, så var der op gennem 1800-tallet godt gang i udbredelsen af Bibelen til danskerne generelt. Med Bibelselskabets fødsel i 1814 var der i Danmark en ny institution, hvis væsentligste opgave var at sikre, at danskerne fik adgang til Bibelen.

Det resulterede blandt andet i en udgivelse af Det Nye Testamente på hollandsk-kreolsk, der var tiltænkt slaverne på De Dansk-vestindiske Øer, som talte dette blandingssprog. Ligeledes støttede Bibelselskabet en nyoversættelse af Det Nye Testamente på dansk, som kom i 1819.

Generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard ser ligesom skoleforskerne, en generel stor bibelsk interesse op gennem 1800-tallet. En sammenhæng mellem et land, der i 1813 er gået statsbankerot og har lidt svære nederlag i Napoleonskrigene, og hvor et folk nu skal genrejses.

Danmark skulle i det 19. århundrede rejse sig efter flere forsmædelige nederlag. Uddannelse, dannelse og folkeoplysning med sans for åndshistorien var mægtige virkemidler, der hjalp i den proces. Derfor fik både skolen og Bibelen en vigtig dannende rolle i forhold til det danske folk, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Bibelen var fast inventar på landets folkeskoler op gennem det 19. og 20. århundrede. Men der skete et skifte fra midten af 1900-tallet, hvor bibelfortællingerne fik endnu mere vind i sejlene, mens Bibelen som bog kom til at samle støv. Det påpeger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.

Op til Anden Verdenskrig havde alle skoler bibler, som de tog ned fra hylden. Men efter krigen var Bibelen på retur, siger John Rydahl og begrunder det med et pædagogisk skifte, som havde været under opsejling gennem det 20. århundrede.

Det 20. århundrede betegnes som barnets århundrede. Her vandt reformpædagogikken frem, og der kom et fokus på barnet frem for på stoffet. Det betød også, at fokus rykkede sig fra Bibelen som stof til dens fortællende element, forklarer han.

Allerede inden Anden Verdenskrig i 1937 kom imidlertid en afgørende lovændring på skoleområdet, som også gjorde, at Bibelen kom til at fylde mindre. Fra folkeskolens indførelse i 1814 og helt frem til 1937 var skolen en forkyndelsesinstitution. Det betød, at alle lærere også dem, der underviste i fysik og idræt var forpligtet til at understøtte kirkens forkyndelse. Det ændrede sig med den nye skolelov i 1937. Her blev psykologi et nyt dannelsesgrundlag i stedet for teologien.

Efter 1937 var det kun kristendomsfaget, som var forpligtet på forkyndelse. Men det var stadig skolens opgave at give danske skoleelever dåbsoplæring, fortæller John Rydahl.

På den måde har den danske folkeskole gennem generationer været med til at give befolkningen en indføring i det bibelske univers. Men i 1975 betyder endnu en folkeskolereform, at kristendomsundervisningens brug af Bibelen ændrer karakter. Tiden var til opgør med autoriteter og religiøse ideologier. Det var slut med forkyndelse i skolen.

Skolereformen i 1975 betød en ændret tilgang til Bibelen. Fortællingerne skulle ikke længere gøre eleverne kristne, men derimod oplyse, siger John Rydahl og fremhæver dermed den vigtige læring, som han mener, at de bibelske fortællinger til stadighed indeholder.

I folkeskoleregi er der den dag i dag bred enighed om, at Bibelen er en vigtig indgang til at forstå den vestlige kultur og det fundament, som vores samfund hviler på.

John Rydahl hæfter sig ved en periode fra 1975-loven og frem til slutningen af 1980erne, hvor den levende fortælling og dermed også Bibelen stod svagt. Ifølge Rydahl en konsekvens af skolereformen samt inspiration fra den franske filosof Lyotards erklæring om de store fortællingers død.

Den levende fortælling blev nedprioriteret, fordi for-tællingerne i stedet skulle analyseres kritisk, siger John Rydahl og fortsætter:

Det vendte imidlertid igen i slutningen af 1980erne, da narrative teorier skyllede ind over landet og koblede udviklingen af børns identitet til fiktive fortællinger. Det gav inden for religionsundervisningen de bibelske fortællinger en ny renæssance.

John Rydahl erkender, at der gennem de seneste årtier med jævne mellemrum har været rejst kritik af, at Bibelen og dens grundfortællinger fylder så forholdsvis meget i læringsmål for kristendomsundervisningen.

Men han mener ikke, at det i folkeskolen har affødt en berøringsangst over for Bibelen.

Det kan godt være, at der har været ophedede debatter om kristendommen og kirken, som også har skabt en vis berøringsangst i skolen. Men Bibelen er gået fri, når kirke og kristendom har stået for skud. Den har så at sige været anset for uskyldig, fremhæver John Rydahl.

Når formanden for Religionslærerforeningen i dag kigger fremad, så ser han heller ikke tegn på, at Bibelen er på tilbagetog i folkeskolen.

Tværtimod oplever han en skole og et omgivende samfund, der tilsyneladende efterspørger Bibelen og dens fortællinger i nye og varierende former.

Børnebibler boomer helt overdrevet i disse år. Det tyder på, at danskerne ønsker at give deres børn en indføring i den kristne kulturhistorie, som vores samfund er så stærkt præget af.