Han er steget ned af sin omvendte ølkasse og sidder nu reglementeret i sin præstegård og beretter. Men de tre måneder som omvandrende bibelsk historiefortæller har givet ham erfaringer, som han nok ellers aldrig ville have fået.
LÆS OGSÅ: Bibelhistorier fra en ølkasse
Det, der har overrasket ham mest, har været den folkelige åbenhed, han mødte over for de bibelske fortællinger, da han drog rundt med sin ølkasse.
Den åbenhed kom bag på mig. Jeg blev mødt med en lydhørhed, som overraskede mig. Det var utroligt inspirerende at opleve, hvordan de 2-3000 år gamle bibelhistorier fik en friskhed og blev hørt med en skærpet opmærksomhed, da det kirkelige fedtlag blev strøget af dem, fortæller sognepræst Flemming Kloster Poulsen.
I stedet for af en præst i præstekjole blev de nu fortalt af et menneske i cowboybukser på en ølkasse, uden orgelmusik og kirkelig rumklang. Det gav dem en helt anden farve, og man spidsede ører en ekstra gang.
Flemming Kloster Poulsen er præst ved Sankt Mortens Kirke i Randers og initiativtager til den lokale fortællecafé.
Den 54-årige præst er optaget af fortællingens magi, og den overordnede idé med hans projekt, som blev sat i værk i forbindelse med tre måneders orlov i 2010, var at få de gamle bibelske historier ud i forskellige sammenhænge uden for kirken.
Det skal ikke udlægges, som om jeg vil have det hele ud af kirken. Det her var bare mit bud på, hvordan man også kan formidle bibelhistorie til voksne midt i vor tids kulturelle, åndelige og religiøse mangfoldighed.
Sognepræsten i Randers var rundt med sin ølkasse og bibelhistorier fra Det Gamle og Det Nye Testamente i vidt forskellige miljøer: på sygehuset, i arresten, på skoler, til møder med erhvervsfolk, politikere og udviklingshæmmede og et par gange på et af de lokale værtshuse. I alt omkring 40 steder, for projektet greb hurtigt om sig. Alle ville have fat i præsten på ølkassen.
I forbindelse med projektet producerede han også 42 små videofilm om lige så mange bibelhistorier, og nu sluttes det hele af med en bog, hvor de 42 bibelhistorier genfortælles og udlægges for voksne. Og hvorfor så lige 42? Forklaringen er uortodoks og enkel: Flemming Kloster Poulsen løber maraton. Sådan et løb strækker sig over godt 42 kilometer, og man løber bedre, når man har gode historier i hovedet, mener sognepræsten, som i sit projekt derfor har genfortalt en bibelsk historie til hver kilometer.
Udgangspunktet for genfortællingen af de 42 historier har været de bibelske talemåder, som er gledet ind i hverdagssproget. For eksempel udtryk som ørkenvandring, skriften på væggen, gå på vandet, hans hoved på et fad, falde i god jord, slagte fedekalven og ramaskrig.
Selvom man i dag ikke kan forudsætte et alment kendskab til de historier, disse talemåder kommer fra, oplevede jeg, hvordan historierne i den dialog, vi havde de forskellige steder, hurtigt satte tanker i gang hos tilhørerne om deres eget liv. Det er jo historier båret af stor livsvisdom, og det har været voldsomt inspirerende for mig at opleve, hvad disse gamle historier også i dag kan sige os ind i vores sårbarhed, tvivl, følelser og forvirring.
Flemming Kloster Poulsen har kaldt sin bog for Det uperfekte liv som en understregning af, at de bibelske fortællinger grundlæggende gør op med tidens dominerende forestillinger om perfekte mennesker og perfekte liv.
Hvis ikke titlen allerede var brugt af forfatteren og filmmanden Jørgen Leth kunne bogen også have heddet noget i retning af Det uperfekte menneske, for Flemming Kloster Poulsen bringer i høj grad sig selv i spil, når han fortæller bibelhistorie. I stedet for at hente eksempler fra litteraturen væver han sine bibelske genfortællinger sammen med sit eget uperfekte livs glæder, sorger, angst og fortrængninger. Og indimellem kommer han tæt på, som når han skriver om det seksuelle og den kropslige saft og kraft, han mangler i kirken, eller bekender sine egne kampe med angst, fortrængninger og skyld.
Noget af det har været grænseoverskridende at skrive, erkender han.
Men for mig har det været vigtigt at sætte de bibelske fortællinger i forhold til mig selv, som det menneske, jeg nu er. Det er jo det, de gamle bibelske fortællinger kan: kaste lys over det at være menneske og alt det, der hører til menneskelivet af snyd og bedrag, mord og hor, tvivl og skyld, men også lidenskab, engagement, glæde og taknemmelighed.
LÆS OGSÅ: Maraton og midtvejskrise
Netop derfor er de historier så vederkvægende, for der er plads til det hele. De bibelske fortællinger sætter min egen livsfortælling ind i et meget større rum, hvor der er plads til det uperfekte liv med alle dets mangler og skævheder, og samtidig ligger der i dem en appel til os om, at vi hver især tager vores uperfekte liv på os og lever det i al dets uperfekte udfoldelse med lidenskab.