Bibeloversætter: Bibelen bør være nærværende og tilgængelig

Oversættelse af bibeltekster som den, der prædikes over i kirkerne søndag, er ikke ligetil. Det kræver forståelse for sproglig, historisk og geografisk kontekst, fortæller sprogforsker og bibel-oversætter Iver Larsen, der det meste af sit liv har arbejdet med at gøre Bibelen nærværende

Syndere og toldere. Drakmer. Farisæere og skriftkloge.

Teksten fra Lukasevangeliet om Jesus, der fortæller lignelserne om det mistede får og den tabte mønt, rummer som så mange tekster i Bibelen en række ord, som sjældent bruges i dag, og som kan stå i vejen for forståelsen af tekster som den, der prædikes over i landets kirker i morgen.

Det ved sprogforsker og lingvist Iver Larsen alt om. Gennem det meste af sit liv har han arbejdet med at gøre Bibelens tekster nærværende og tilgængelige for mennesker i både Danmark og forskellige lande i Afrika.

Det har han gjort ved at lave såkaldte meningsbaserede bibeloversættelser, som i modsætning til de mere tekstnære autoriserede oversættelser har fokus på, at mennesker i dag skal kunne forstå betydningen af teksterne. Med Iver Larsens ord oversætter han ikke ord for ord, men mening for mening, hvilket kræver en nøje analyse af teksternes og ordenes betydning i den historiske kontekst.

”Man kan ikke oversætte noget, man ikke selv forstår,” konstaterer Iver Larsen.

Først analyserer han den situation og kommunikation, der udspiller sig i teksten. I morgendagens tekst lægger Iver Larsen især mærke til samspillet mellem Jesus og farisæerne og de skriftkloge, som han mener viser en vis ironi.

”Jesus taler i teksten om de retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Fordi Jesus talte til de selvretfærdige farisæere og skriftkloge, er det sandsynligt, at han underfundigt henviste til netop disse mennesker, der mente om sig selv, at de ihvertfald havde deres sag i orden med Gud. Men mon ikke Jesus mente, at alle havde brug for omvendelse? Nogle indrømmer det, men de fleste indser det ikke,” siger Iver Larsen.

Dernæst kigger han på evangelisten Lukas’ beskrivelse af det, Jesus sagde, og først derefter går han til at oversætte de enkelte ord.

”En oversættelse er ikke bare en oversættelse. Det er kompliceret, fordi man hele tiden står i et dilemma mellem på én gang at skulle holde fast i tekstens underliggende betydning og vælge nogle ord og formuleringer, som tilhøreren kan forstå,” siger Iver Larsen.

En af de mere vanskelige opgaver, han har påtaget sig, var at oversætte Bibelen til det kenyanske og ugandiske sabaot-folk. Det skyldtes ikke mindst, at Iver Larsen selv var nødt til at opfinde et helt skriftsprog først. Sådan et havde sabaot-folket nemlig ikke i forvejen, og hele processen tog mere end 30 år. Men der var også en del ord, som slet ikke fandtes. Sabaot-folket, som er et bjergfolk, havde for eksempel hverken ord for sø, båd, fisk eller fiskere.

”Hele det område var ukendt for dem, fordi de aldrig havde haft brug for at tale om det. Til gengæld havde de mange flere ord for køer, end vi har. Med sprog er det jo sådan, at vi kun har ord for det, der er en del af vores erfaring,” siger Iver Larsen, der sammen med de lokale oversættere måtte tænke kreativt.

”Båd” blev derfor erstattet af sabaot-folkets ord for en udhulet træstamme, der blev brugt som den nederste del af en bikube. Og at fange fisk blev til ”at sætte fælder op for at fange dyr i skoven”, som sabaot-folket gør det.

”Men det gav os et problem, da vi nåede dertil, hvor Jesus beder sine disciple om at være ’menneskefiskere’. Det lyder jo lige pludselig ikke så godt, at man skal sætte fælder op for andre mennesker,” siger Iver Larsen.

Helt så store vanskeligheder gav det ikke at holde fast i betydningen af netop morgendagens tekst, da den blev oversat til sabaot-sprog. Men flere ord måtte alligevel forklares eller byttes ud med andre, for at tekstens mening stod frem, forklarer Iver Larsen. For eksempel blev ordet toldere oversat til ”indsamlere af skat” eller ”skatteopkrævere”. Lignelse blev til ”historie”, drakmer til ”mønter” og syndere til ”folk, som gik rundt og gjorde onde ting”.

”Og så blev Himlen til Guds hjem, fordi ordet for den fysiske himmel på sabaot-sproget bare er ’oppe’,” siger Iver Larsen.