Eksotiske og mærkelige og samtidig nærværende og helt tæt på. Bibelens planter er fra en fjern fortid og fra en anden geografisk egn end den nordiske. Ikke desto mindre findes mange af dem stadig, og i Botanisk Have i København har en særudstilling om planter fra de hellige skrifters verden tilmed været en af denne sommers trækplastre.
Nedskæringer har midlertidigt lukket den store planteudstilling for publikum, men det har ikke dæmpet lysten hos lektor Jette Dahl Møller til at fortælle Kristeligt Dagblads udsendte om myrraen, om papyrusen, om kundskabens træ og om de mange andre planter, der indgår i Bibelens urgamle fortællinger. Efter en vandring i haven sammen med den plantekyndige lektor er det følgende indtryk, der står tydeligst tilbage.
Myrraen allerførst. Den er kort fortalt saften fra myrratræet, et lille træ med små blade og en brun bark, som er tynd og skallende på samme måde som birketræets bark. Et myrratræ dufter ikke i sig selv. Det er først, når man skærer i træstammen, og myrraen som en klæbrig masse a la harpiks løber ud, at den sødlige aroma kan fornemmes.
Myrra har altid været brugt i produktion af røgelse og skønhedspræparater – og er beskrevet i for eksempel Højsangen i Bibelen. I vore dage vokser der myrra i Østafrika, omkring Jordanfloden og Det Døde Hav – og så i København i Botanisk Have. Her står myrratræet i Palmehuset, der med sin store kuppel og mange glasruder er det naturlige vartegn for den mere end 400 år gamle have.
I Palmehuset står også det irgrønne papyrusgræs, som Moses' sivkurv blev flettet med, og som egypterne lavede papir af. Samme sted gror den rødlige aloeplante, som nemt forveksles med agave. Aloe indgår i aloe vera, som siden oldtiden er blevet anvendt som et lægende middel, der også egner sig til balsamering og som solbeskyttelse. Det var i øvrigt aloe og myrra, som Nikodemus bragte til Jesu begravelse i stor mængde. Cirka 100 pund står der i Johannesevangeliet.
Kristi Tornekrone findes også i haven, endda i flere versioner. Faktisk har ikke færre end fem forskellige arter æren af at være udnævnt til Jesu sidste hovedbeklædning. Mest kendt er kristtjørnen med de små røde bær, som sælges i stor stil ved juletid. Den kan det imidlertid ikke være, da den på Jesu tid udelukkende fandtes på Madagaskar, oplyser Jette Dahl Møller og siger, at busken Sarcopoterium spinosum med sine forvredne og tornebeklædte grene bedre passer til billedet, foruden at den findes i egnen omkring Jerusalem.
Den "rigtige" Kristi tornekrone er dog modsat kristendommen, da de tornede og forvitrede grene danner en så effektiv beskyttelse, at hverken dyr eller mennesker kan få fat på frugter og frø. Jesus gik som bekendt den anden vej, og udleverede sig selv til menneskeheden, indtil han døde af det.
Men det er ikke kun inden for i Palmehuset, at Edens planter gror. Også udenfor vrimler det med blomster, krydderier, afgrøder og træer, hvis hjemsted var de bibelske egne. Kundskabens Træ med de fatale æbler er dog ikke iblandt dem, omend der findes æbler. Både almindelige og de små granatæbler, hvis frø anvendes i desserter og salater.
Der er også Johannesbrødet, som er et lille træ med bælge, hvoraf man kan presse en klæbrig saft kaldet kaftan. Den er meget protein- og næringsrig, og Jette Dahl Møller oplyser, at kaftan sandsynligvis var den "honning", som Johannes Døberen levede af i ørkenen. Johannesbrødets frø anvendtes også som vægtenhed i oldtiden, og bruges stadig i smykkeindustrien. Et johannesbrødsfrø hedder nemlig en karat og vejer 0,205 gram.
Andre kendte planter, som Botanisk Have huser, er dild, kommen og mynte, altså dem de skriftkloge og farisærene gav tiende af i Mattæusevangeliet. Der er endvidere cypressen, som sammen med enebær og ask beskrives i Esajas Bog som Libanons herligheder. Sarons rose (på dansk: gladiolus) og madonnaliljerne i al deres farvepragt er også lige til at beundre. I den gamle have vokser også vandmelon, vin, porrer, bønner og andre hverdagsvarer med mange årtusinder som en del af menuen.
Der er også figentræ, daddelpalme – og oliventræ, hvis gren Noas due kom flyvende hjem med, da Syndfloden endelig var ovre. Lige indenfor porten i Øster Frimagsgade findes også olieplanten Ricinus, der ud over at skærme profeten Jonas faktisk er giftig.
Botanisk Have har en giftrute, så man kan se hvilke planter, man gør klogt i at holde sig fra. Den udstilling er også lavet af Jette Dahl Møller, som siden barndommen i forældrenes gartnerier har interesseret sig for træer og planter i en grad, så det er blevet til 40 års forskning og undervisning i emnet på Københavns Universitet.
Hun er også forfatter til adskillige bøger, blandt andet "Botanisk Have – en oase i storbyen", som hun i 1996 lavede sammen med Ghita Nørby og Ebbe Kløvedahl Reich.
Men hvorfra fik hun egentlig ideen til udstillingen om Bibelens planter?
Blandt andet fra bogen af samme navn skrevet af Hans Arne Jensen, og fordi hun siden barndommens bibelvers har interesseret sig for religion og for den arabiske verden.
– Ja, faktisk er udstillingen tænkt som en hyldest til den store danske Arabiensrejse 1761-1767, hvis mest kendte deltager var Carsten Niebuhr, afslører Jette Dahl Møller.
kirke@kristeligt-dagblad.dkFakta
UDSTILLING I VENTEPOSITION
**Udstillingen om Bibelens planter i Botanisk Have i København åbnede den 24. juni og lukker den 22. oktober i år. På grund af nedskæringer holder den dog pause fra den 28. august til den 13. oktober, hvor skolernes eftersårsferie begynder.
