Prøv avisen

Biblioteker afviser kristne men åbner for clairvoyante og healere

Det alternative vinder ikke kun indpas på Odense Centralbibliotek. Også andre af landets biblioteker har i det seneste år inviteret clairvoyante og healere ind på bibliotekerne. Blandt andet Holstebro Bibliotek.

Flere biblioteker åbner døren for nyreligiøse såsom clairvoyante og healere, men samtidig afvises kristne arrangementer. Vi er blevet så bange for islam, at det har gjort os forskrækkede over for enhver form for etableret religion, lyder en forklaring

”Tror du, at healing er sådan lidt hokus-pokus-agtigt?”. Sådan lød Odense Centralbiblioteks spørgsmål til sine Facebook-følgere, da biblioteket i lørdags inviterede til ”Healingens Dag” og 20 minutters gratis healing.

Der blev fra bibliotekets side berettet om ”en super dag”, og en af de tilmeldte fortalte endda, at hendes hovedpine forsvandt efter behandling fra en af healerne.

Det alternative vinder ikke kun indpas på Odense Centralbibliotek. Også andre af landets biblioteker har i det seneste år inviteret clairvoyante og healere ind på bibliotekerne. Blandt andet Holstebro Bibliotek.

Samtidig lukker flere biblioteker døren for kristne arrangementer. På Holstebro Bibliotek aflyste man for nylig et kristent helbredelsesmøde, fordi det ifølge kommunen lå for langt fra de principper, som bibliotekets sal udlejes efter. Det skabte stor debat og kritik af kommunen, men Holstebros kommunaldirektør, Lars Møller, meldte klart ud:

”Bibliotekssalen skal ikke bruges til religiøse møder.”

Ligeledes afviser bibliotekschef Kent Skov Andreasen på Odense Centralbibliotek, at biblioteket ville lægge lokaler til et kristent helbredelsesarrangement. Også selvom biblioteket for en uge siden betalte healere for at fortælle om deres praksis.

”Vi har et alsidighedsprincip, og vi kan gøre mange ting, men at lave noget, der ligner en gudstjeneste, er ikke vores formål. For mig er der forskel på, om man stiller en briks frem og i praksis viser, hvordan man praktiserer healing, og så på at annoncere, at man kan blive helbredt,” siger Kent Skov Andreasen.

Forfatter Jonas Norgaard Mortensen, der i en årrække har beskæftiget sig med folkeoplysning, ser eksemplerne fra Holstebro og Odense som udtryk for en tendens, hvor det offentlige Danmark generelt er blevet bange for traditionel religiøsitet, men samtidig åbner sig for spiritualitet.

”Der synes jeg, at vi i Danmark er uoplyste. Vi har brug for folkeoplysningen, så vi kan tolke clairvoyance, healing og religion generelt. Alt er ikke lige godt, og når man diskriminerer traditionelle religioner ved at bandlyse dem fra det offentlige rum, er det en misforståelse af det, der er højere end os selv. Det er en religionsforskrækkelse, som lammer os. Vi tror fejlagtigt, at det ikke er religiøst, når det betegnes som spiritualitet, og det skyldes blandt andet, at vi i folkeoplysningen ikke får mulighed for at forholde os til det,” siger Jonas Norgaard Mortensen.

Han ser frygt for islam som katalysator for en omfattende ekskludering af det religiøse.

”Efter at vi er blevet bange for islam, er vi næsten også blevet bange for vores egen kulturkristne identitet. Men dermed bliver vi både fremmede over for os selv og det nye. Har vi ikke rødder i vores kulturarv, blæser vi omkuld, når vi møder det nye. Det har desværre betydet, at vi er ved at blive et u-land i forståelsen af det religiøse,” siger Jonas Norgaard Mortensen.

Når Holstebro Bibliotek aflyste et planlagt kristent helbredelsesmøde, skyldtes det dog ikke modstand mod religion, siger Henrik Schou Zacho, biblioteks- og fritidschef i Holstebro Kommune.

”Jeg aflyste det, fordi arrangøren ikke havde beskrevet, hvem hun (den amerikanske evangelist Amy Lee Kemp, red.) var. Hun havde skrevet, at man kunne komme og blive helbredt, og der kan man så diskutere, om man kan markedsføre arrangementet sådan. Jeg skal i hvert fald være sikker på, at folk ikke tror, at det er bibliotekets udsagn,” siger Henrik Schou Zacho.

Forsker i biblioteker Henrik Jochumsen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, ser ikke noget forkert i, at biblioteker lægger lokaler til rådighed for arrangementer om clairvoyance og healing.

Folk har stor interesse for spiritualitet i øjeblikket, og bibliotekerne må også være åbne for den slags, mener han. Problemet opstår, hvis religion forfordeles i forhold til det nyreligiøse.

”Biblioteket er et neutralt rum, men det betyder jo også, at der skal være plads til arrangementer af forskellig karakter. Også arrangementer med religiøst indhold. Og der er jo ikke tale om, at der holdes gudstjenester på biblioteket. Det kan have en oplysende karakter, uanset om det handler om healing, clairvoyance eller kristendom,” siger Henrik Jochumsen.