Det er ikke hver dag, at superhelte sidder side om side med prinsesser på kirkebænkene. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i landet i dag, da flere kirker holdt særlige fastelavnsgudstjenester.
I Hørning Kirke i Østjylland var der også inviteret til fastelavn i kirken, hvor præst Majbrit Daugaard holdt en særlig gudstjeneste i børnehøjde. Efter gudstjenesten var der inviteret til tøndeslagning og fastelavnsboller i sognegården, hvor der også var en præmie til den bedst udklædte.