Hvad er det værste ved denne tid?
Det værste er, at det har varet så længe. Sidste forår kunne man tro, at det blot var nogle måneder, men nu er det som et udmattelsesløb, hvor målet hele tiden rykkes lidt. Det er det, der slider. Jeg savner den glæde og energi, der er forbundet med at komme rundt, at mødes, at begejstres, at udveksle med andre – og selvfølgelig at synge. At skulle tvangsmumle ”Påskeblomst” til en påskegudstjeneste er jo nærmest en forbrydelse.
Hvad er det bedste ved denne tid?
Det bedste er, at erfaringen af udsathed og sårbarhed ikke kun er individuel, den er også kollektiv. Pandemien rammer os forskelligt, men der er grundlæggende kriseerfaring, som vi er fælles om, som handler om mere end Zoom, surdej og strikketøj. Det er en erfaring af skrøbelighed, men også af styrke. Det er jo vildt, hvordan vi alle sammen har ændret adfærd på meget kort tid.
Det nære kommer til at betyde mere, samtidig med at man følger intenst med i smittetallene på den anden side af jordkloden. Men vi mangler hele mellemlaget, hvor vi mødes og bliver kalibreret. Arbejdspladser, skoler, foreninger. Den mangel kan ekkokamrene på sociale medier ikke kompensere for – snarere tværtimod.
Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien?
Jeg har holdt mig fra pandemi-litteratur og katastrofefilm. Det får jeg nok af i nyhederne. I nogle måneder har jeg forfulgt et klassikerspor og fået læst nogle af de bøger, jeg har haft stående ulæst i bogreolen. Senest har jeg læst Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway”. Hold da fast for en læseoplevelse! Elegant, helt sin egen og ikke til at slippe.
Jeg har også hele tiden gang i et bibelskrift til lidt mere nørdet, langsom læsning, og i øjeblikket er det Anden Mosebog. Det overrasker mig dagligt, hvor meget man ikke opdager ved en almindelig hurtig læsning. Det giver noget at fordybe sig.
Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?
Jeg har som alle andre arbejdet en del hjemme, men når jeg har været på kontoret, har jeg cyklet hjem. Det er cirka 20 kilometer, og jeg har altid syntes, det var for langt og for upraktisk. Men selv vinteren igennem har det mest været en fornøjelse. Jeg har fået mange gode idéer på cykelturen hjem og har også fået en del bekymringer ud af kroppen. Så jeg håber, jeg kan holde fast i at cykle fra arbejde.
Hvad er det bedste råd, du vil give andre til at komme igennem coronatiden?
Hold dig i bevægelse, både fysisk og mentalt. Gå eller tag cyklen! Læs eller lyt, så du får udvidet perspektivet fra din egen lille boble. Mennesker har stået igennem værre ting. Og ring til en ven!