Teolog nægtet ordination efter krænkelsessag: ”Ganske usædvanligt”

En teolog skulle have været ordineret til præst i Helsingør Stift, men biskoppen aflyste med kort varsel, da det kom frem, at han havde misbrugt sin stilling

Den afviste ordinand ønsker ikke at stå frem med navn, men i hans bisidders debatindlæg lyder, at han har erkendt at have brudt reglerne ved at gøre tilnærmelser til en bruger af tjenesten for mennesker i nød.
Den afviste ordinand ønsker ikke at stå frem med navn, men i hans bisidders debatindlæg lyder, at han har erkendt at have brudt reglerne ved at gøre tilnærmelser til en bruger af tjenesten for mennesker i nød. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Mens biskoppen i København behandler en sag om en præsts påståede grænseoverskridende adfærd, har biskoppen i Helsingør Stift skredet ind i en anden sag om en romantisk relation i sidste måned. Her skulle en teolog ordineres til en præstestilling i det nordsjællandske stift, men kort tid før mandens store dag blev planerne skrottet.

Årsagen var, at det var kommet biskop Peter Birch for øre, at den kommende ordinand havde brudt de interne regler i en kirkelig rådgivningstjeneste, da han som frivillig havde indledt et forhold til en sårbar kvinde, som søgte hjælp. Kristeligt Dagblad har ikke set sagens akter og kender udelukkende detaljerne fra mandens bisidder, retsteolog Kristine Garde, der har et debatindlæg i dagens avis. Den afviste ordinand ønsker ikke at stå frem med navn, men i hans bisidders debatindlæg lyder, at han har erkendt at have brudt reglerne ved at gøre tilnærmelser til en bruger af tjenesten for mennesker i nød.

”På ordinationstidspunktet havde de været kærester i tre måneder, og da hun var blevet præsenteret for hans familie, anså han ikke kæresteforholdet for at udgøre en ordinationshindring. Han erkendte dog med beklagelse sit regelbrud og forsikrede biskoppen om, at han ville være yderst varsom i sin handlemåde over for sårbare og svage mennesker.”

Dette har imidlertid ikke været nok til at overbevise biskoppen i Helsingør Stift om, at den pågældende teolog var egnet til at blive præst. Læser man videre i Kristine Gardes debatindlæg, vil man også erfare, at Peter Birch har haft flere oplysninger at forholde sig til. For eksempel lyder det, at kvinden – som ifølge Kristine Gardes udlægning var kæreste med ordinanden – havde følt sig misbrugt og truet af ham. En anden, unavngiven person har desuden underrettet biskoppen om, at den afviste ordinand skulle have udnyttet sit hverv i rådgivningstjenesten til at få seksuel kontakt med ”adskillige kvinder”. Den påstand har han ikke haft mulighed for selv at dementere over for biskoppen, hævder bisidderen Kristine Garde, der i sit debatindlæg stiller sig kritisk over for forløbet og biskoppens beslutning.

Ulla Schmidt, der er professor mso i praktisk teologi, kalder det ganske usædvanligt, at en i øvrigt formelt kvalificeret teolog får afslag på at blive ordineret. Hun er medlem af Selskab for Kirkeret og har ikke hørt om andre eksempler, hvor en kvalificeret ansøger har fået afslag. Uden at kende den konkrete sag i detaljer, mener hun dog at biskop Peter Birch har haft ”et rimeligt skøn”.

”Vi kender ikke hele historien, men i og med at han selv har erkendt at have brudt den kirkelige rådgivningstjenestes regler om ikke at indlede forhold til en bruger, synes jeg, at det lyder rimeligt. Når han har forbrudt sig mod disse retningslinjer, tyder det på manglende forståelse og respekt for den type regler samt de grænser og hensyn, de skal beskytte. Dette er grænser og hensyn, som det også er uhyre vigtigt, at kirke og menighed kan have tillid til, at en præst forstår og lever op til,” siger hun.

Ulla Schmidt kalder det væsentligt, at mandens frivillige arbejde i den kirkelige organisation på mange punkter er lig de arbejdsopgaver, han ville få som præst med for eksempel at yde sjælesorg.

”Derfor ville det være mærkeligt, hvis biskoppen vurderede, at dette ikke var relevant, bare fordi han ikke var ordineret. En sjælesorgssamtale er på mange punkter en asymmetrisk relation, og derfor er det afgørende, at man kan have fuld tillid til, at en præst ikke udnytter dette ulige magtforhold,” siger hun.

Det er en interessant sag, mener juraprofessor emeritus Ditlev Tamm fra Københavns Universitet, som har forsket i kirkeret. Han har læst Kristine Gardes debatindlæg og er mere betænkelig ved beslutningen om at aflyse ordinationen.

”Sagen afspejler den usikkerhed, der er i et system uden faste procedurer. Det er efter min mening et ganske stort skridt at aflyse en berammet ordination alene på grundlag af overtrædelse af interne retningslinjer for en rådgivningstjeneste. Det må afklares, hvilken betydning det bør have for en præste-ansættelse. På den anden side synes jeg, at det kan være rimeligt, at biskoppen undersøger sagen og udsætter en ordination, så man ikke bagefter kommer i en vanskelig ansættelsessituation. Jeg mener derfor ikke, at biskoppen på det foreliggende grundlag helt kan afvise at ordinere, men må være berettiget til at udsætte sagen og derefter åbent og offentligt redegøre både for grundene hertil og til – hvis det bliver følgen – at han heller ikke efterfølgende vil ordinere,” siger han.

Biskop over Helsingør Stift Peter Birch har ingen kommentarer til sagen.

Hør mere om kirkelige krænkelsessager i det seneste afsnit af Kristeligt Dagblads nyhedspodcast "Tro Om".