Det medførte stor debat, da landets biskopper i sidste uge for alvor meldte folkekirken ind i klimakampen. Det skete efter et bispemøde, hvor de ifølge referatet blev enige om at arbejde fokuseret på at leve op til det nationale mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.
Men det lader ikke til at være helt klart, hvad biskoppernes mål betyder. I interviews til forskellige medier taler nogle om at bakke op om regeringens mål, mens andre mere specifikt henviser til et 70 procent-mål for folkekirken selv. Særligt det sidste har fået kritik for at være et eksempel på topstyring i en kirke, der styres nedefra.
Da Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller i sidste uge præsenterede klima-initiativet, sagde han til Kristeligt Dagblad: ”Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030”. Men nu beklager han, at udtalelsen lader til at have ledt til en misforståelse om, at kirken selv skal spare 70 procent.
”Det, vi biskopper gør, er at bakke op om den nationale målsætning på 70 procent. Vi har ikke skrevet, at folkekirken skal nå 70 procent – det står ikke i det offentliggjorte referat. Men sådan er det blevet tolket, og derfor er debatten blevet lidt skæv. Om vi kan måle en CO2-reduktion på 70 procent, er ikke vores pointe. Vores pointe er, at folkekirken som en vigtig institution også har en forpligtelse til at forholde sig til de nationale mål.”
Vi citerede dig sidste lørdag for at sige: ”Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030. Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger. Men vi vil gøre, hvad der er muligt, for at bidrage til som samfund at nå målet.” Er det ikke korrekt?
”Jo, men det, jeg siger i citatet, er, at vi vil gøre så meget som muligt for at nå det nationale mål om 70 procent, men ikke, at det er et separat mål for kirken. Det er en fejlfortolkning. Vi vil bakke op om det nationale mål.”
Hvordan vil I så bakke op om det nationale mål, hvis I ikke selv skal prøve at nå en reduktion på 70 procent?
”Ved at skabe opmærksomhed og skaffe adgang til de bedste informationer om, hvad der kan gøres.”
Den indsats er vel ikke målbar. Så det bliver vel svært at måle folkekirkens indsats?
”Ja, men det vigtige er heller ikke at måle kirkens indsats. Folkekirken skal ikke nødvendigvis selv spare 70 procent. Det kan også være vanskeligt at spare så meget, for hvis en stor del af vores forbrug for eksempel vedrører bygninger, så er der vilkår, der gør, at vi ikke kan sikre samme besparelser ved middelalderkirker som ved kontorbygninger. Vi må i stedet bruge krudtet, hvor det giver noget, og bakke op om det nationale mål. Jeg har for eksempel været med til at få samlet fem krematorier til ét fælles krematorie i Ringsted, hvilket gjorde, at vi sparede halvdelen af vores CO2-udslip. Der er mange ting i gang rundt omkring, og dette er vores forsøg på at bakke op, ligesom vi vil drøfte den nationale klimamålsætning frem mod 2030 på stiftsmøder, provstemøder og møder med menighedsråd. Vi påtager os et ansvar for at være med til at skabe større opmærksomhed i forhold til dem, der fortsat har og fortsat skal have ansvaret, nemlig menighedsrådene.”
Ved I, hvad folkekirkens CO2-niveau er i dag?
”Der er ikke nogen samlet måling. Hvis vi skal nå i mål med en CO2-reduktion, så handler det heller ikke bare om at reducere forbruget, men også om at se på, hvordan menighedsråd for eksempel kan udnytte deres jordarealer. Vi har i mange stifter meget jord og kirkegårde, og vi kan se på, hvordan den jord kan bidrage til en CO2-reduktion på sigt. Der har været meget fokus på bygninger, men det sværeste at spare på overhovedet er middelalderkirker. For vi kan ikke hulmursisolere eller sætte solceller på kirketaget. Det er ikke, kirkerne er fredede, men vi har pligt til at gøre ting i samråd med Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører.”
Men hvis Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører sagde ja til solceller, så kunne I godt?
”Ja, sådan set. Men der er tale om kulturhistoriske værdier. Man lægger heller ikke solceller på Amalienborg. Der ligger et større potentiale i sognegårde og præstegårde og andre bygninger.”
Den norske kirke har tidligere fået lavet en udregning af sit CO2-forbrug, der viste, at 66 procent af udledningen kom fra bygninger. Hvis en lignende undersøgelse ville vise det samme i Danmark, kan man vel være nødt til at se på bygningerne?
”Ja, det er klart, og vi kan også kigge på varmestyring og energikilder. Hvis nogen fortsat bruger fossile brændstoffer til opvarmning, kunne man ændre det til vedvarende energi.”
Elof Westergaard, Ribe Stift, til Ritzau, som spørger, om det er realistisk at nå målet med en reduktion på 70 procent på kirkens område: ”Det skal prøves. Når politikerne og den resterende del af samfundet mener, at det er realistisk, så må vi også stille os selv den opgave.”
Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift, i Kristeligt Dagblad:
”Lige præcis derfor er det, at jeg som anfægtet samfundsborger og øverste ansvarlige for folkekirkens bygninger og ejendom i Aarhus Stift, sammen med mine kolleger fra landets andre stifter, har besluttet at hægte mig på den nationale målsætning om en kraftig reduktion på 70 procent af CO2-udslippet frem til 2030.”