Biskop går ind i debat om omstridt højhus

Et planlagt højhusprojekt på havnen i Aarhus vil dominere bybilledet og overskygge domkirken, mener biskop Henrik Wigh-Poulsen, som har sendt et åbent brev til byrådet

Det planlagte højhus på adressen Mindet 6 i Aarhus, som tegnestuen C.F. Møller Architects forestiller sig det. – Fotomontage: C.F. Møller Architects.
Det planlagte højhus på adressen Mindet 6 i Aarhus, som tegnestuen C.F. Møller Architects forestiller sig det. – Fotomontage: C.F. Møller Architects.

Et næsten 150 meter højt højhus på havnen er et alt for brutalt indgreb i bymidten i Aarhus, der vil dominere bybilledet og overskygge domkirken.

Det mener biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen, som er gået ind i debatten om et omstridt højhusprojekt, der er planlagt på byens sydhavn tæt på kulturhuset Dokk1.

Sammen med Thomas Bloch Ravn, direktør for Den Gamle By i Aarhus, har biskoppen sendt et åbent brev til byrådet i Aarhus Kommune om at genoverveje beslutningen om at opføre det planlagte højhus på adressen Mindet 6, knap 700 meter fra Aarhus Domkirke i fugleflugtslinje.

”Det er en adresse meget tæt på domkirken og den gamle bykerne. Byggeriet vil komme til at rage op og afvige alt for meget fra resten af området. Aarhus Domkirke har i generationer stået som et orienteringspunkt i den klassiske bykerne i en smuk sammenhæng og harmoni. Det vil blive brudt med dette ekstraordinært høje byggeri,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Som biskop har Henrik Wigh-Poulsen et effektivt våben, hvis han vil sætte en kæp i hjulet på byggeriet. Ifølge planloven har biskopper som repræsentanter for folkekirken nemlig en særlig indsigelsesret over for nybyggerier, der kan tage fokus fra kirker. En aktindsigt foretaget af Kristeligt Dagblad i 2016 viste, at 8 ud af 10 stifter havde gjort brug af denne ret over en fire-årig periode, men det kommer næppe på tale denne gang, lyder det fra biskoppen.

”At nedlægge veto er et meget voldsomt våben, som man kun i ekstraordinære situationer gør brug af. Vi har haft gode erfaringer med at indgå i en dialog frem for at demonstrere vores magt med en vetoret,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Andre biskopper har tidligere gjort brug af retten ved mindre byggerier. Hvorfor er denne situation ikke ekstraordinær nok?

”Man kan jo sige, at alle sådan nogle byggesager er særlige på deres helt egen måde. Vi har altid haft en god dialog med kommunen om andre byggesager, så den løsning foretrækker jeg.”

Det er formentlig en god idé ikke at gøre brug af det supervåben, man som biskop ellers har adgang til, mener lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet. Han har skrevet om kirkebygninger som kulturarv.

”Der kunne let komme et ramaskrig, hvis han gjorde det. Det kunne give bagslag. Den bedste løsning er nok at komme med en god prædiken, som han har gjort. Hvor han fortæller politikerne, at der er andre hensyn at tage end til det hellige almindelige erhvervsliv. Byers monumenter handler om, hvad vi vil med Danmark. Derfor er det en god idé at gøre det til et politisk spørgsmål om, hvorvidt prestigebyggerier skal overtage opmærksomheden fra historiske bygninger og kirker,” siger han.

Henrik Wigh-Poulsen er langtfra den eneste, der er betænkelig ved byggeriet. Højhusets lokalplan modtog i alt 237 høringssvar fra borgere, organisationer og virksomheder. Mange af dem gik på højden af byggeriet. På samme måde har foreningen Arkitekturoprøret udtalt, at skyskraberen vil kaste lange skygger, give et dårligt bymiljø og ødelægge byens skyline.

Men det er Henrik Wivel ikke enig i. Han er kulturskribent på Kristeligt Dagblad og forfatter til bøger og artikler om arkitektur. Han mener, at reaktionerne på højhuset er sentimentale og melodramatiske.

”Jeg synes, at dele af det kulturelle miljø i Aarhus lider af en vis modernitetsforskrækkelse, særligt omkring domkirken og domkirkepladsen. Jeg har ikke noget imod højhusbyggerier i nutidens metropoler. Det er en vital del af deres identitet. Og tegnestuen bag huset er C.F. Møller, som jo har defineret Aarhus’ moderne arkitektur i det 20. og nu 21. århundrede. Som jeg ser det, vil højhuset kun i ringe grad skygge for bymidten og domkirken, fordi det jo skal ligge ved havnefronten. Og her passer det meget godt blandt de markante nye byggerier og havnefrontens skyline,” siger han og fortsætter.

”Hvis huset skulle stå i den gamle bykerne, ville det være malplaceret og affortryllende. Men ude ved vandet passer det meget fint ind i den nye identitet for Aarhus som en moderne himmelstræbende storby.”

Den tanke får imidlertid ikke opbakning hos arkitekt og ekstern lektor på Københavns Universitet Lars Gemzøe. Han er medforfatter til bogen ”Nye byrum” og er grundlæggende skeptisk over for højhusbyggerier på vores breddegrader.

”I de gode gamle dage byggede man ikke højere end kirketårnet, men det er slut nu. Mit problem med højhuse er, at man bruger dem til at brande en by, men at det ironisk nok kommer til at betyde, at alle byer i sidste ende vil ligne hinanden. Og det bliver en endeløs spiral, hvis alle byer skal brande sig på at bygge de højeste højhuse efter hinanden,” siger han og giver biskoppen ret i, at et stort højhus kan overskygge en historisk bygning som domkirken i Aarhus.

”Jeg er ikke inde i detaljerne omkring byggeriet i Aarhus, men et højhus på 150 meter vil uden tvivl være meget synlig i bybilledet. Og her vil der være en kollision mellem det nye og det gamle, som ikke alle bryder sig om.”

Grundlæggeren af og bestyrelsesformanden for byggeselskabet, Olav de Linde, er uenig i biskop Henrik Wigh-Poulsens kritik af højhusprojektet.

”Biskoppen skal jo varetage sit område, og det har han frie tøjler til. Men han har ikke ret i, at vi er tæt på domkirken. Vi er i et industrikvarter lidt uden for centrum af havnen, hvor skorstene indtil for få år siden ragede 100 meter op i luften, og de blev aldrig beskyldt for at overskygge domkirken. Vi laver en helt ny bydel med genanvendelse af gamle industribygninger sammen med højhuset,” siger Olav de Linde, som i øvrigt ikke mener, at kirkernes vetoret ville kunne gælde i dette tilfælde, selv hvis Henrik Wigh-Poulsen skulle gøre brug af den.

”Nej, for vi er ikke i domkirkens sigtelinje, medmindre man svømmer rundt ude i havnen. Højhuset vil ikke stå i vejen for nogen i byens udsigt til domkirken.”