Prøv avisen

Biskop hylder Gud med designer-messehagel

Biskop Domenico Mogavero viser den nye messehagel, som topdesigneren Giorgio Armani har kreereret i forbindelse med indvielsen af en kirke på den italienske ø Pantelleria. Foto: Scanpix. Foto: FRANCO LANNINO Denmark

Mode-designeren Giorgio Armani har skabt fire messehagler til siciliansk biskop. Det smukke er til ære for Gud, siger biskoppen

Han er kendt fra verdens største modeshows, men nu rykker han ind i kirken.

Den italienske designer Giorgio Armani har for et øjeblik lagt catwalks og modetøj til side til gavn for en biskop på den italienske ø Pantelleria, tæt ved Sicilien.

LÆS OGSÅ:Vendekåbe til præster

Her har biskop Domenico Mogavero nemlig fået fire Armani-messehagler, særligt designet af Giorgio Armani, som i 37 år har tilbragt sine ferier på den lille Middelhavsø.

Armanis messehagler tager afsæt i kirkeårets farver og er derfor henholdsvis hvide, grønne, røde og violette.

LÆS OGSÅ:Kirkeårets farver

"Det handler ikke om at have mærkevarer i kirken eller om at svælge sig i tidens mode, men om at bære noget smukt for at ære Gud", siger biskop Mogavero ifølge den britiske avis The Guardian, som med henvisning til en berømt film og bog pointerer, at det kan godt være, at "Djævlen går i Prada", men nu har satan har ikke længere eneret på designer-tøj.

Biskop Domenico Mogavero er i forvejen kendt som en fritænker i den katolske kirke. Han har aktivt arbejdet for præsident Berlusconis afgang, har kritiseret den italienske behandling af indvandrere og har netop skrevet forordet til en bog, der kritiserer en række finansielle skandaler i Vatikanet under den tidligere pave Johannes Paul II. En bog, der foir øvrigt blev udgivet på samme dag, som pave Johannes Paul II blev saligkåret

LÆS OGSÅ:Folket får sin salige pave

De fire messehagler blev overdraget i forbindelse med indvielsen af en kirke, hvor biskop Mogavero meget tidligt havde kontaktet Giorgio Armani.

"Jeg spurgte, om han kunne tænke sig at tegne en messehagel til den nye kirke for at skabe noget smukt, originalt og med et udtryk, der reflekterer øen. Jeg skal besøge ham til sommer, hvor jeg personligt vil takke ham", siger biskop Domenico Mogavero.