Op mod 2374 døde skal genbegraves for at bane vej for en metrostation på Assistens Kirkegård i København. Men ét lig kan ikke flyttes. Nu risikerer dette ene gravsted at bremse hele projektet indtil 2018. Kun Københavns biskop Erik Norman Svendsen kan give tilladelse til at flytte liget.
Eller kan han? Han er selv i tvivl, og det samme er kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk.
Kisteflytninger sker yderst sjældent, oplyser Center for Kirkegårde i København. Loven om kirkegårde, som biskoppen er underlagt, siger klart, at det er forbudt at flytte et lig, der har ligget i graven under 20 år. Den døde her har kun ligget i graven i lidt mere end 10 år og kan derfor ikke umiddelbart flyttes.
Det kan ifølge Kirkeministeriets vejledning kun komme på tale i tre meget konkrete særtilfælde, hvor biskoppen først skal have godkendelse fra sundhedsmyndighederne: Hvis gravstedet ophører, ved direkte fejlbegravelser, eller hvis flygtninge dør i Danmark, og de efterladte senere vender tilbage til hjemlandet. Der står intet om metrobyggerier i vejledningen.
Nu er biskop Erik Norman Svendsen sat i et svært dilemma: Hvis han ikke godkender, at den døde flyttes, bremser han et af danmarkshistoriens største byggeprojekter. Men hvis han siger ja, bryder han muligvis loven.
Allerede i oktober sidste år gjorde biskoppen Københavns Kommune og Trafikstyrelsen opmærksomme på, at den døde ikke umiddelbart kan flyttes. Men en uge før den nye metrostrækning i København blev godkendt i Folketinget, modtog biskoppen alligevel ansøgningen om flytning fra gravstedets pårørende. Folketinget har bestemt, at metroen skal igennem kirkegården, uden først at spørge den eneste person i landet, der under normale omstændigheder kan give tilladelse til ligflytninger i København.
Den dødes pårørende har selv søgt om genbegravelse andetsteds på Assistens Kirkegård. Så får de til gengæld et nyt gravsted betalt af Metroselskabet de næste 20 år. Men der er også andre hensyn for biskoppen at tage end hensynet til de pårørende. Det kan være sundhedsskadeligt for dem, der skal grave liget op, og der er etiske overvejelser om gravfred, som biskoppen må tage stilling til. Men først og fremmest er der loven.
Derfor har biskoppen nu skrevet direkte til Kirkeministeriet, at det pågældende gravsted ikke synes at falde ind under de situationer, der er nævnt i vejledningen.
"Jeg skal på den baggrund anmode ministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt det skønnes at falde inden for min kompetence at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag og meddele eventuel godkendelse af flytningen", skriver han i brevet.
Med andre ord: Spørgsmålet er, hvordan biskoppen kan tage stilling.
Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk mener ikke, at biskoppen kan træffe afgørelsen. Selvom loven om kirkegårde klart siger, at han er den eneste, der har bemyndigelse til at tillade ligflytninger.
- Kirkeministeriets vejledning indeholder ingen bestemmelser eller retningslinjer, som vedrører forholdet omkring Assistens Kirkegård. De pårørende har ikke noget imod en ligflytning, og det tager biskoppen til efterretning. Men det giver ham ikke umiddelbart hjemmel til en flytning, konstaterer han.
Jørgen Stenbæk mener, at for at flytte liget skal myndighederne bruge Grundlovens bestemmelser om ekspropriation, altså statens ret til ved magt at overtage privat ejendom. Muligvis skal der laves en helt ny lov om dette ene gravsted for at bane vej for metroen.
- Men Grundlovens bestemmelser omhandler udtrykkeligt kun økonomiske forhold, og her har vi med gravfred at gøre. Jeg ved ikke, hvem der kan afgøre den sag. Efter mit skøn er det op til Folketinget at træffe afgørelsen.
Og her står sagen så. Ét gravsted står lige nu i vejen for hele metrobyggeriet på Assistens Kirkegård, hvor man allerede er i gang med at grave de 2372 døde op, der ikke er omfattet af loven om 20 års fredningstid.
Hverken biskop Erik Norman Svendsen eller Kirkeministeriet har ønsket at udtale sig om sagen.