Prøv avisen
Interview

Biskop indtræder alligevel i tænketank om forfulgte kristne

"De seneste dage har gjort os klogere på betydningen af, at biskopperne deltager i tænketankens arbejde,” siger Henrik Wigh-Poulsen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Det vakte debat og forargelse, at biskopperne i sidste uge takkede nej til at deltage i en ny tænketank om kristenforfølgelser. Og det var også en fejl, erkender biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen, som har meddelt, at han gerne vil indtræde

Det var en fejl, at biskopperne ved et møde i sidste uge takkede nej til en invitation om at deltage i en ny tænketank for kristenforfølgelser. Der oplyser biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen, som i går meddelte tænketanken, at han gerne vil indtræde i den og arbejde med at få fokus på forfulgte kristne i verden.

”Vi vurderede oprindeligt, at Det mellemkirkelige Råd havde den største ekspertise på dette område. Derfor vurderede vi, at vi tjente sagen – de forfulgte kristne – bedst ved at bede Rådet om at tage opgaven på sig. Men de seneste dage har gjort os klogere på betydningen af, at biskopperne deltager i tænketankens arbejde,” siger han.

Over de seneste dage har mange kritiseret biskoppernes oprindelige afslag fra den nye tænketank med navnet Tænketanken for forfulgte kristne. Nogle har beskyldt dem for have berøringsangst over for problemet, der i høj grad finder sted i muslimske lande. Andre har kritiseret et af de argumenter, biskopperne gav for ikke at indtræde. Ifølge biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden, der talte på vegne af bispekollegiet, var en af begrundelserne nemlig, at forfulgte kristne ikke ønsker at defineres som ofre af Vesten.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, lød det i går fra kendere af Mellemøsten i Kristeligt Dagblad. Henrik Wigh-Poulsen holder dog fast i, at det er noget, man bør være opmærksom på i den nye tænketank.

”Når jeg taler med folk udefra, siger de, at man skal undgå at gøre de forfulgte kristne til en del af Vestens værdikamp. Det mener jeg, at denne tænketank også skal have fokus på, så vi finder den rigtige måde at tale om problemet på. Men det tager ikke alvoren og betydningen ud af tænketankens arbejde. Vi skal gøre, hvad vi kan for at sætte fokus på de forfulgte kristne,” siger han.

Professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen har fulgt forløbet, som han kalder uskønt.

”Det ser jo lidt uheldigt ud for Marianne Gaarden, der som kontaktperson har måttet tale på vegne af hele bispekollegiet og referere diskussionen fra bispemødet. Hun kom i skudlinjen, fordi de nok ikke har været helt bevidste om, hvor meget dette emne optager folk. Folk er oprørte over de mange anslag mod kristne – de dræbte ved de islamistiske selvmordsangreb, vanhelligelsen af kristne kirker og symboler og chikanering af kristne konvertitter i danske asylcentre. Mainstream-medierne skriver ikke meget om det, men så træder Facebook og andre alternative medier til,” siger han.

Det er dog prisværdigt, at de erkender fejlen og retter den, tilføjer Viggo Mortensen.

”De så den voldsomme debat, og så rebede de sejlene. Og det er fint og godt, for selvfølgelig skal man ikke tale hen over problemet med kristenforfølgelser og kalde det generel religiøs forfølgelse, når det er kristne, der er den mest forfulgte gruppe.”

Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden skriver i en mail, at hun bakker op om Henrik Wigh-Poulsens indtrædelse i tænketanken:

”Alle biskopperne støtter op om Henrik Wigh-Poulsens kandidatur til Tænketanken for forfulgte kristne – en sag vi selvfølgelig støtter.”8