Biskop: Jeg har bedt præster om ikke at bruge ordet ”bortvise” over for kirkegængerne

Det er galt, at staten vil pålægge kirkesøgende bøde, hvis de ikke vil lade sig bortvise på grund af manglede coronapas, mener præst. Det er ikke nogen heldig formulering,” mener biskop

I søndags var det første gang, at kirker rundt i landet – som for eksempel her ved Christianskirken i Aarhus – skulle kræve coronapas af kirkegængerne, hvis der deltog flere end 200 mennesker i gudstjenesterne.
I søndags var det første gang, at kirker rundt i landet – som for eksempel her ved Christianskirken i Aarhus – skulle kræve coronapas af kirkegængerne, hvis der deltog flere end 200 mennesker i gudstjenesterne. . Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Det kan blive en dyr fornøjelse at tage til gudstjeneste uden et coronapas.

Siden regeringen for nylig bekendtgjorde, at der fremover skal vises coronapas ved indendørs forsamlinger med mere end 200 deltagere, har der lydt kritik fra kirkelige kredse, hvor man opfatter indgrebet som unødvendigt.

Og kritikken tager nu til, efter en præcisering fra Kirkeministeriet har gjort det klart, at det er menighedsrådets opgave at “bortvise” kirkegængere i døren, der ikke kan fremvise et coronapas. Det fremgår i skrivelsen, at hvis den afviste deltager ikke forlader stedet, vil vedkommende kunne straffes med bøde.

Derudover kan menighedsrådet også få en bøde, hvis det ”ikke sikrer sig, at der kun bliver lukket besøgende ind, der kan forevise et coronapas. Det er Rigspolitiet, der fastsætter bødeniveauet og håndhæver de gældende regler”, står der i instruksen, der kan læses på Kirkeministeriets hjemmeside.

I Sankt Marie Kirke i Sønderborg tjekker man allerede coronapas ved gudstjenesterne.

”Vi følger jo reglerne,” siger Mads Jakob Jakobsen, der både er sognepræst og menighedsrådsformand. Han havde dog ikke hørt det med bøderne, før han blev kontaktet af Kristeligt Dagblad.

”Det er helt nyt for mig. Det overrasker mig meget, ja, jeg er faktisk forskrækket over, at man kan finde på at pålægge kirkesøgende bøder. Når Rigspolitiet skal ind over, synes jeg, man bryder det ældgamle skel mellem de to regimenter, kirkens regimente og statens regimente. Indtil videre har vi i kirken håndhævet coronarestriktionerne fint uden problemer, fordi vi jo selvfølgelig har en interesse i at passe på hinanden. Men nu vil man begynde at bruge sværdet. Det har jeg svært ved at se nødvendigheden af,” siger Mads Jakob Jakobsen.

Hvad der falder Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, for brystet, er formuleringen om, at menighedsrådet skal ”bortvise” kirkegængere uden coronapas i døren. For gudstenester er et frirum, hvor alle kan komme, uden at man får tjekket medlemskab, nationalitet eller karakterbog.

”Det er uvant sprogbrug, det synes jeg nok. Da jeg læste det, studsede jeg over det. Jeg synes ikke, det er en heldig formulering inden for vores område, og jeg synes ikke, det hører sig til at tale om ’bortvisning’ ved indgangsdøren til kirken. Jeg er dog sikker på, at vores folk, enten ansatte eller frivillige, vil få det sagt på en anden måde. Jeg har også skrevet ud til præsterne i Viborg Stift, at de i stedet for at sige, ’nu er du bortvist’, skal henvise til andre gudstjenester, hvor man ved, der ikke kommer 200,” siger Henrik Stubkjær.

Sognepræst Johannes Barholdy Glenthøj fra Samsø gav i tirsdagens avis udtryk for, at han heller ikke er fan af instruksen.

”Hvad er det for kolde hjerner, der indfører udtrykket ’bortvisning’? Det vil jeg ikke finde mig i, det udtryk,” skrev han i et debatindlæg. Det indlæg læste Lisbet Christoffersen, der er professor i kirke og religionsret ved Roskilde Universitet.

”Den ’hårde’ del af coronareglerne er hårdt formuleret. Her er tale om regler, der skal overholdes. Hvor der ikke er plads til skøn,” pointerer hun.

Fra dag et har Lisbet Christoffersen fulgt Kirkeministeriets udmeldinger om coronasituationen, og i denne skrivelse forholder hun sig til, at der lige før passagen om bortvisninger og bøder er et afsnit, hvor menighedsrådene bliver gjort opmærksom på, at de bare kan hænge et skilt op, hvor der står, at der kun kan være 200 i kirken. Dér ligger muligheden for at ”slippe udenom”. Hvis menighedsrådet overholder det antal, kan det undgå overhovedet at skulle tjekke coronapas.

”Først derefter bliver sproget ’hårdt’. For så er vi inde i de klare regler, der skal overholdes. Jeg kan ikke vide, om Kirkeministeriet kunne have fundet en anden sprogbrug at udtrykke det i. Men det er da heldigt, at det er politiet og ikke menighedsrådet, der skal udstede bøder og hjælpe med at fjerne folk, der ikke vil gå. Sådan har det hele tiden været med restriktionerne under coronakrisen: Det er Rigspolitiet, der står for at uddele bøder, hvis reglerne bliver overtrådt,” siger Lisbet Christoffersen.