Prøv avisen
Interview

Biskop: Kirkefestival mangler stadig at sætte politisk dagsorden

Det danske samfund er bygget op på kristne værdier, og det er vigtigt, at kirkerne til stadighed er med til at holde debatten levende om, hvad det får af implikationer for os i dag. Som profeterne i Det Gamle Testamente revsede samfundets ledere, må kirken i dag også turde tale med en ’profetisk røst’,” siger biskop Henrik Stubkjær. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når Himmelske Dage finder sted i Kristi himmelfartsferien i Viborg Stift, håber den stedlige biskop, Henrik Stubkjær, at arrangementet bliver mere politisk

For Henrik Stubkjær har det været en stor oplevelse, hver gang han har deltaget i Danske Kirkedage. Men det fælleskirkelige arrangement, der foregår hvert tredje år forskellige steder i landet, har altid manglet én ting, mener biskoppen over Viborg Stift. Det har manglet at sætte dagsordenen for den brede samfundsdebat i samme grad som den tyske udgave af samme arrangement:

”Vi er i Danmark inspireret af de tyske kirkedage, der i høj grad er dagsordensættende for den politiske debat og samfundsdebatten. De danske kirkedage har ikke samme gennemslagskraft, men med åbningen ud mod livet i byen og samfundet, som vi så i København for tre år siden, og som nu fortsættes i Herning, er vi på vej,” siger han.

Som biskop over Viborg Stift er han med til at arrangere dette års kirkedage – der nu hedder Himmelske Dage – i Herning. Desuden er han formand for Danske Kirkers Råd, der officielt står for arrangementet, som i år finder sted i Kristi himmelfartsferien.

Som den lokale biskop har hans opgave været at nå ud til kirker, organisationer, fonde, politikere og lokale institutioner. Samtidig har han været med i idéfasen for programmets hovedtalere, arrangementets tema og mere. Resten har han overladt til den lokale komité, der sammen med kirker og organisationer står for det praktiske arbejde med programmets over 300 punkter. Og når han ser årets program, er han optimistisk med at opnå den dagsordensættende rolle.

”Da kirkedage under navnet ’Himmelske Dage’ blev holdt i København i 2016, rykkede man for første gang arrangementerne ud i det offentlige rum i stedet for at holde det samlet i en hal eller lignende. Og med det lykkedes man med at brede det ud og gøre det mere interessant for befolkningen, for politi-kere, meningsdannere, erhvervsfolk og så videre. Jeg tror og håber, at Himmelske Dage inden for de kommende år vil blive lige så debatskabende og dagsordensættende som de tyske kirkedage,” siger han og peger på det bredere program og den stigende interesse fra det omgivende samfund som årsag.

”Der er sket noget i samfundet, der har gjort, at folk finder det mere relevant og interessant at diskutere tro. Det har formentlig at gøre med, at vi er blevet et multireligiøst land, hvor vi pludselig udfordres af andre religioner. Det tvinger os til at forholde os til egne værdier, og det udfordrer os på, hvad vi selv tror på. Og her har Himmelske Dages brede programudbud virkelig noget at byde på,” siger han.

Henrik Stubkjær var for første gang til kirkedage i 1983 i Silkeborg. Her husker han, at det var inspirerende at høre en international teolog som sydafrikanske Allan Boesak, der var modstander af apartheid. År senere kom endnu et højdepunkt for ham, da Desmond Tutu deltog i kirkedagene i Aarhus.

Det internationale præg er det, der interesserer Henrik Stubkjær mest. Derfor glæder det ham, at der denne gang er et større antal internationale gæster end nogensinde. Selv glæder han sig mest til at høre den kroatiske teolog Miroslav Volf, der er professor på det amerikanske eliteuniversitet Yale. Volf er tidligere rådgiver for ekspræsident Barack Obama, og han vil kunne brænde igennem, mener biskoppen, der sidder i bestyrelsen og forretningsudvalget i Det Lutherske Verdensforbund.

”Han har nogle spændende tanker om troens rolle i samfundet og i den offentlige debat. Jeg tror, at han vil kunne udfordre os her i Danmark, hvor Folketinget i løbet af de seneste år har vedtaget en række love rettet imod religion i det offentlige rum. Måske kan Volf være med til at sende udfordringer ind i det politiske system.”

Det er nemlig vigtigt, at kirkerne bliver en del af den politiske debat, tilføjer han. Særligt på Himmelske Dage, hvor der i år er adskillige samfundsrelaterede programpunkter om blandt andet sygehusvæsenet, FN’s verdensmål og klima.

”Det danske samfund er bygget op på kristne værdier, og det er vigtigt, at kirkerne til stadighed er med til at holde debatten levende om, hvad det får af implikationer for os i dag. Som profeterne i Det Gamle Testamente revsede samfundets ledere, må kirken i dag også turde tale med en ’profetisk røst’,” siger han.

At Himmelske Dage vil brede arrangementerne ud i det offentlige rum, inspireret af blandt andet Folkemødet på Bornholm, sker dog på bekostning af visse positive elementer ved det gamle format for danske kirkedage, mener biskoppen. For eksempel de store fællesarrangementer, som har været højdepunkter for ham ved andre kirkedage. Disse fælles oplevelser var ifølge ham ikke prioriteret i København i 2016.

”Det forsøger vi at gøre med et stort show i Jyske Bank Boxen med navnet ’Det Himmelske Show’, som mange forhåbentlig vil være fælles om. Her vil man blive mødt med gospelsang og stærke fortællinger, der nok vil ruske op i mange af os almindelige danske lutheranere. For det er også dét, Himmelske Dage skal. De skal inspirere og styrke det myndige lægfolk.”