Biskop kritiserer Langkaer-forbud

Troende elever må ikke mødes til religiøse aktiviteter på Langkaer Gymnasium i Aarhus, hvilket stopper unge kristnes aktiviteter. Det er led i en tendens, hvor troen bliver gjort suspekt, siger biskop

På Langkaer Gymnasium er det ikke længere tilladt at mødes til religiøse aktiviter.
På Langkaer Gymnasium er det ikke længere tilladt at mødes til religiøse aktiviter. Foto: Flemming Krogh.

En gruppe kristne elever på Langkaer Gymnasium i Aarhus mødes hver mandag i spisepausen for at tale om tro og for at spise deres frokost. Før i tiden har de også læst i Bibelen og haft fællesbøn, men nu er det ulovligt.

Skolen har nemlig besluttet, at stedet skal være religionsneutralt. Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra gymnasiet, at det ikke er tilladt at mødes til religiøse aktiviteter inden for skolens mure.

Dermed er det altså tilladt for gruppen, der samles gennem Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) at mødes og tale om tro. Men det bliver ulovligt, hvis de læser i Bibelen eller beder en bøn sammen.

“Jeg forstår ikke, at der skal være en regel om, at man ikke må bede i sin fritid på skolen, hvis vi har religionsfrihed i Danmark,” siger lederen af KFS-gruppen på Langkaer Gymnasium, Emma Nørgård Kristoffersen. Hun fortæller, at gruppen, der oftest består af 8-10 elever, har valgt at respektere forbuddet, selvom de er uenige.

Til DR Østjylland fortæller rektor Yago Bundgaard, at beslutningen blandt andet er truffet efter, at han flere gange sidste år måtte stoppe muslimske bønnemøder med den begrundelse, at skolen skulle fokusere på det, der holder dem sammen, og ikke det, der gør dem forskellige.

Størstedelen af eleverne på Langkaer Gymnasium er tosprogede. Ifølge Emma Nørgård Kristoffersen blev skolens rektor opmærksom på, at KFS-gruppen eksisterede, da den tilbød at servere toast og vafler til gymnasiefester i håb om at få flere muslimske elever til at deltage.

Biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen har læst rektorens argumenter om at modvirke splittelser ved at forbyde religiøse aktiviteter. Det er en helt forfejlet løsning, mener han:

“Al respekt for rektors bestræbelser. Men herfra, hvor jeg står, ser det ret uheldigt ud – for at sige det mildt – at han forbyder grupper at læse i Bibelen og bede en bøn,” siger han.

Biskoppen mener, at det er et led i en tendens, hvor troen bliver gjort suspekt. Han sammenligner sagen med regeringens såkaldte imamlov, som han mener sigter mod en lille gruppe radikaliserede, men rammer en stor gruppe fredelige troende.

“KFS har en lang, uproblematisk tradition med, at elever på gymnasier mødes, beder og læser i Bibelen. Alt dette går fløjten, fordi man pludselig vil til at problematisere det at have og dele en tro,” siger han.

Rektor Yago Bundgaard havde ikke mulighed for at besvare kritikken til Kristeligt Dagblad før avisens deadline. I en meddelelse skriver han:

”Diversitet er en ressource til læring, men samtidig er det for en skole som vores nødvendigt også at fokusere på det, der binder os sammen (…) Vores erfaring har været, at religiøse aktiviteter i nogen sammenhænge har virket ekskluderende.”