Biskop lukker kirke for gudstjenester

Menighedsrådet i Aalholm Kirke har ifølge Københavns biskop chikaneret præsterne så meget, at det ikke længere er forsvarligt at lade dem holde gudstjenester i kirken

Ellen E. Grubb har været formand for det menighedsråd, der af stiftets biskop beskyldes for ”chikanøs adfærd”. - Foto: Nils Meilvang.
Ellen E. Grubb har været formand for det menighedsråd, der af stiftets biskop beskyldes for ”chikanøs adfærd”. - Foto: Nils Meilvang.

Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå, sagde Jesus ifølge Det Nye Testamente. Og ser man på den københavnske Aalholm Kirke, lader det til at være sandt. Her er hverdagen blevet så forbitret, at der ikke længere bliver holdt gudstjenester. Over længere tid er en konflikt mellem præster og menighedsråd eskaleret til et så giftigt niveau, at Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har besluttet midlertidigt at flytte præsterne fra kirken uden at sætte en vikar ind i stedet.

Præsterne skal stadig stå for dåb, vielser og begravelser af sognebørnene, men det skal ske fra nabokirkerne, ligesom menigheden også er henvist til andre kirker om søndagen. Det er en både drastisk og sjælden, men også nødvendig beslutning, lyder det fra kirkens provst Finn Vejlgaard.

”Jeg har i mine 20 år som provst ikke hørt om en lignende beslutning. Men alt andet ville være uforsvarligt, når stemningen var blevet så ond,” siger han og forklarer, at det handlede om at sikre, at præsterne ikke blev syge af det dårlige arbejdsmiljø.

Biskoppens indgreb ærgrer dog menighedsrådsformanden, Ellen E. Grubb.

”Det er bestemt ikke noget, der huer os. Vi føler os lidt som det sorte får,” siger hun med henvisning til, at kirken for cirka 10 år siden var en af de københavnske kirker, der var udpeget til at skulle lukkes.

Efter protester og en større underskriftsindsamling lykkedes det dog at få bevaret kirken. Når kirken nu er lukket for gudstjenester og kirkelige handlinger, føler de sig igen i søgelyset, siger Ellen E. Grubb.

Ikke desto mindre placerer biskoppen al skylden for den nuværende situation på menighedsrådet. I sin skrivelse om sin beslutning, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af, nævner han otte konkrete sager, hvor han mener, at menighedsrådet har udvist ”chikanøs adfærd”.

”Det er mig helt ubegribeligt, at et ansvarligt menighedsråd kan opføre sig på denne måde, og derfor har jeg set mig nødsaget til at forlægge præsternes tjeneste til andre kirker,” skriver han.

Sagerne handler blandt andet om, at en af kirkens præster er blevet nægtet at bruge kirken til konfirmationsundervisning. At flere medlemmer af menighedsrådet har opfordret biskoppen til at afskedige præsten. Og at der er blevet optrykt en mailveksling i kirkebladet med en kontrovers mellem menighedsrådet og præsterne - denne mailveklsling kan ses i bunden af artiklen.

Menighedsrådsformanden ønsker ikke at kommentere biskoppens beskyldning om chikane, før man har diskuteret det i rådet. Men hun siger, at de i menighedsrådet føler sig skuffet over deres nye præst, der blev ansat for cirka et år siden, og at flere af menighedsrådsmedlemmerne derfor har bedt biskoppen om at få en ny præst.

”Vi har været vant til at have en præst i over 36 år, der var præst hele døgnet. En ildsjæl, der satte gang i en masse aktiviteter og engagerede sig i menighedens liv. De forventninger gav vi også udtryk for i vores stillingsopslag. Men med den nye præst sker der ikke meget andet end gudstjenesterne og de kirkelige handlinger. Det er nedslående,” siger hun.

Men har I ikke selv været med til at optrappe en konflikt, når I ligefrem optrykker en mailveksling i kirkebladet mellem jer og præsterne?

”Vi står i den situation, at hele menighedsrådet går af nu blandt andet på grund af alder. Og vi havde brug for at fortælle menigheden, hvad situationen er, og hvor vi står som menighedsråd. Og at der behov for, at nogen vil tage sig af kirkens frivillige fremover,” siger Ellen E. Grubb.

Kirkens to præster henviser i denne sag til provsten Finn Vejlgaard. Og ifølge ham er menighedsrådets beskyldninger helt ubegrundede.

”De mange mails, der er blevet sendt til biskoppen om menighedsrådsmedlemmernes utilfredshed med præsten, er simpelthen pinlig læsning med beskyldninger, der ikke har fugls føde på sig. Det er ikke rigtigt, at præsten ikke vil tage nye initiativer. Men menighedsrådet har spændt ben for alle nye forslag og helt fjernet lysten til at virke,” siger han.

Ifølge provsten er der ikke sat en dato for, hvornår der igen skal holdes gudstjenester i Aalholm Kirke, men det bliver næppe så længe, det nuværende menighedsråd sidder der. Ved det nylige menighedsrådsvalg var der ikke nok, der stillede op til, at der kunne dannes et nyt råd. Derfor er der nu indkaldt til ekstraordinær valgforsamling den 6. oktober.

Selvom biskoppens omfattende indgreb i Aalholm Kirke er et særsyn, er samarbejdsvanskeligheder i folkekirken langt fra usædvanlige. Tidligere på året skrev Kristeligt Dagblad en række artikler med udgangspunkt i rundspørge til menighedsrådsformænd om samarbejdsvanskeligheder i kirkerne. Her svarede næsten halvdelen – 45 procent - af menighedsrådsformændene, at de i løbet af de seneste fem år har haft en eller flere sager i kirken om samarbejdsproblemer.

Dokumentation: Se mailveklslingen mellem menighedsrådet og præsterne i Aalholm Kirke - som det fremgik af dennes kirkeblad - herunder: