For seks år siden fik Torben Jensen et nyt kald. Gud kaldte ham til jobbet som biskop for en af Odenses to mormonmenigheder.

Biskoppen er ikke den øverste mormon

Som biskop har Torben Jensen stor autoritet. Men biskoppen står ikke øverst i mormonernes hierarki. Hver af Danmarks 22 mormonkirker har deres egen biskop, som er underlagt landets to præsidenter. De to præsidenter sikrer, at alt sker, som profeten i Salt Lake City i staten Utah i USA befaler.

Torben Jensen er åndelig leder, og han har mandat til på Guds vegne at afgøre, hvilke arbejdsopgaver medlemmerne i menigheden skal have. For de fleste folke­kirkekristne er det ganske uhørt at tænke sig, at en biskop har beføjelse til at tildele et sogne­barn kirkelige ansvarsområder.

Ikke desto mindre er det virkeligheden i mormonkirken. Torben Jensen har sammen med sine to rådgivere kaldet hver enkelt af kirkens knap 200 medlemmer til den opgave, Gud ønsker, de skal udføre i en given årrække. En er kaldet til den rent praktiske opgave at føre tilsyn med bygningerne, en anden er kaldet til sekretær for biskoppen, mens en tredje har fået opgaven at undervise børnene i kristendom og mormonernes lære. På den måde bliver mormonerne organiseret i et stærkt forpligtende fællesskab.

Biskop embedet er et stort ansvar

For Torben Jensen var det overvældende, da han for seks år siden blev udpeget til ny biskop.

"Jeg var naturligvis spændt på, om jeg kunne leve op til det, folk forventede af mig som biskop. Det var et stort ansvar at få overdraget", siger han og fortæller videre, at det ikke kun var et job, der havde konsekvenser for hans eget liv:

"Det kan godt være, at det er mig, der har fået titlen som biskop, men det er også et enormt hverv for min kone. Hun må påtage sig langt den største del af det huslige arbejde og sørge for vores fem børn i det daglige", fortæller Torben Jensen.

Biskoppen har ligesom alle andre mormoner et almindeligt job ved siden af sit kirkelige arbejde. Han er medejer af et rådgivningsfirma i forsikrings- og pensionsordninger. På den måde bestrider han det, der ligner to fuldtidsstillinger. Torben Jensen vedgår, at det kan være hårde arbejdsbetingelser, men han beklager sig ikke.

Mormonerne sætter fællesskab højt

Mormonerne lever i et stærkt forpligtende fællesskab. En søndagssamling strækker sig over mange timer. Hele menigheden er engageret i gudstjeneste og studiegrupper. Nogle er talere, nogle udsiger bønner, børnene synger for menigheden og en gruppe af unge mænd uddeler nadver.

I ugens løb arrangeres der flere møder, hvor troen og det sociale fællesskab dyrkes. Der er aldrig te, kaffe og alkohol på bordet, da stimulerende stoffer er forbudte for mormoner. I det hele taget kan livet som mormon udefra set forekomme krævende. Alle er forpligtede på at bidrage til fælles­skabet og leve i overensstemmelse med Guds vilje. Sker det ikke hjælpes vedkommende på rette spor af fællesskabet. I mormonkirken foregår en udtalt selv­justits, hvor alle holder øje med hinanden.

"Vi kalder det disciplinering", siger Torben Jensen, og forklarer, at det er en positiv tilskyndelse til at gøre det rigtige i livet. Han afviser, at disciplineringen er magtfuld.

"Jeg er ikke nogen autoritær leder. Hvis en af vores unge kommer og fortæller mig, at han er kommet til at drikke et par øl, er det ikke min opgave at fordømme ham. Man skal ikke komme i kirke for at få et søndagsdunk. Tværtimod forsøger jeg positivt at lave en aftale med den unge om, at det ikke er nogen god ide at drikke igen".

En kærlig ledelsesstil

Menigheden udtrykker begejstring for biskoppens ledelsesstil. Som den 15-årige Jonathan Barkou siger:

"Biskoppen er et forbillede for os alle. Han er seriøst et af de rareste mennesker jeg kender. Hvis jeg har et problem, kan jeg altid komme til ham".

Palle Knudsen, der i disse år er kaldet til sekretær for biskoppen supplerer:

"Vores biskop har stor kærlig autoritet. Han formidler en positiv disciplin, som vi skal følge. For os gælder nemlig, at lydighed er himlens første lov".

For biskoppen er det afgørende, at det forpligtende liv som mormon ikke bliver sekterisk og afskåret fra verden uden for kirken

"Vi skal ikke isolere os. Så har vi ikke mulighed for at præge verden. Vores børn skal færdes i almindelige skoler og udvikle sig i samspil med det multikulturelle samfund, vi har i dag".

Om nogle år taler Torben Jensen ikke længere som biskop. I mormonkirken er der tradition for at man efter en årrække får et nyt kald. Til den tid er Torben Jensen klar til at smide sin usynlige kappe og afgive sin biskoppelige autoritet. Han håber, at Gud kalder ham til et job, hvor han får mere tid til samværet med sin kone og fem børn.