Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Biskop: Muslimske kvinder i sygeplejen bør have ret til at bære tørklæde

Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Ved gudstjenesten sås statsminister Lars Løkke Rasmussen,Folketingets formand Pia Kjærsgaard,Helle Thorning-Schmidt Prædikant biskop Marianne Christiansen,Haderslev Stift. Vesterbros Ungdomskor sang Foto: Leif Tuxen

Haderslevs biskop Marianne Christiansen går i et åbent brev til Region Syddanmarks formand imod forslaget om at forbyde religiøse symboler på sygehusene. Et forslag, som er stillet af regionspolitikere fra LA og Nye Borgerlige, og som regionens jurister har givet grønt lys

Et forslag om at forbyde ansatte at bære religiøse symboler på sygehusene i Region Syddanmark har nu fået biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen til at sende et åbent brev til Regionsrådet.

I brevet skriver biskoppen, at hospitalerne oprindeligt er en religiøs idé, og at ”et forbud mod religiøse symboler på hospitalet vil have uoverskuelige konsekvenser”. Hun hæfter sig især ved, at det må være ansatte med en muslimsk tro, som forslaget fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige er rettet imod.

”Hvis det er tilfældet, vil jeg bede Regionsrådet overveje nøje, om man virkelig vil være med til at fortælle vores unge muslimske kvinder, at de er uønskede i sygeplejen og omsorgen for andre mennesker?”, lyder et af spørgsmålene til regionspolitikerne.

Hvorfor går du som biskop ind og blander dig i politikernes arbejde?

"Der er tale om et forslag, som direkte vedrører religionsudøvelsen, så det er noget, jeg har en pligt til at forholde mig til. Som biskop peger jeg på nogle konsekvenser ved forslaget, men jeg træffer jo ingen beslutninger. Det gør politikerne."

Hvorfor skriver du, at forslaget sandsynligvis er mest rettet mod det muslimske tørklæde?

"Den lutherske tro indebærer ikke den synlighed, som andre religioner gør, og netop det muslimske tørklæde er det religiøse symbol, vi oftest støder på kritik af. Men at det skulle have en negativ indvirkning på patienterne, at plejepersonalet bærer tørklæde eller andre religiøse symboler, er for mig at se en meget vanskelig argumentation. En virksomhed har selvfølgelig ret til at sætte generelle anvisninger og regler for sit personale, herunder for eksempel i forhold til hygiejne."

"Men ingen begrundelser kan sandsynliggøre, at et forbud mod religiøse symboler vil gavne patienterne."

Men du er en kristen biskop, der går ind og forsvarer muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. Hvorfor er det din opgave?

"Fordi religionsfrihed er fuldstændig afgørende for alle her i landet, og ikke kun for folk med en kristen tro. Og hvis vi mener den alvorligt, så må vi også gå ind for frihed til at bære religiøse symboler. Som medlem af folkekirken er det min pligt at forsvare den frihed, som folkekirken er født ud af: Grundloven, der netop sikrer trosfrihed – for alle."

Et af argumenterne for forslaget i Region Syddanmark går på, at forbuddet skal ses som et hensyn til patienterne, så de ikke skal konfronteres med, hvad personalet mener politisk og ideologisk. Hvad siger du til det?

"Religion er netop ikke en sådan størrelse. Den er et personligt forhold og hører derfor under den personlige og religiøse frihed. Og jeg er godt klar over, at juristerne siger, at man har hjemmel til at forbyde de religiøse symboler. Men jeg synes, det er vigtigt at bede politikerne om at forholde sig til, om det er sådan et samfund, vi vil have. Et samfund, hvor vi sætter religiøse symboler under mistanke og i virkeligheden dermed også troende mennesker som sådan."