Henrik Stubkjær, du skriver på din Facebook-profil at ”præstesager heldigvis ikke fylder så meget på biskoppernes bord, som de gør i Kristeligt Dagblad”. Hvis biskoppernes oplæg til ny model for teologiske rådgivere ikke handler om præstesager, hvad handler det så om?
"Det handler først og fremmest om finansiering. Vi har drøftet forskellige modeller i mere end et år, og den model, vi nu lægger op til, drejer sig om at finde en fælles finansieringsmodel, hvor de enkelte stifters brug af stiftsmidler eller præstebevillingen kan suppleres af midler fra Fællesfonden svarende til op til et halvt årsværk til denne type stillinger. I Viborg Stift har vi i mere end syv år haft en teologisk medarbejder, og det har intet med præstesager at gøre."
Betyder det, at du er uenig med din kollega Henrik Wigh-Poulsen, der i Kristeligt Dagblad taler om forslaget som en konsekvens af de mange præstesager og ”stor offentlig interesse for teologiske spørgsmål - fra opstandelse og næstekærlighed til reinkarnation”?
"Nej, det er jeg helt enig med ham i. Der er en stor offentlig interesse for teologiske spørgsmål, og det skal vi som folkekirke naturligvis forholde os til. Den teologiske rådgivning kan både være med til at sikre en bedre tilrettelagt kommunikation og være med til at sætte en særlig dagsorden, for eksempel på det socialt-etiske område, hvor kommunerne i disse år udviser stor interesse for kirkens indsats."
Så den stigende offentlighed om bestemte teologiske spørgsmål er en del af baggrunden for forslaget?
"Ja, den brede offentlige interesse for teologiske og kirkelige spørgsmål spiller ind, men det er ikke sådan, at præstesager nu får biskopperne til at ansætte et stort antal rådgivere, som det er blevet fremstillet. Sparring med biskoppen kan være en af opgaverne, udarbejdelse af kronikker og lignende en anden, men det handler mere om, at stifterne i dag har meget forskellige modeller på dette område. Det kan være fornuftigt at se på en anden finansieringsmodel, så stillingsindholdet ikke konflikter med rammerne for de enkelte bevillingslinjer, og så det bindende stiftsbidrag (fast bidrag fra sognene på 1 % af årligt budget, som stiftsrådene disponerer over, red.) bruges ude i provstier og sogne."
Kritikere af forslaget er inde på, at biskopperne i stedet skulle genetablere forholdet mellem kirke og universitet - og hente den nødvendige rådgivning der. Hvad mener du om det forslag?
"Jamen, det ligger bestemt inden for rammerne af det, vi lægger op til. Og flere stifter vil netop bruge en sådan ordning til at styrke samarbejdet med universiteterne. Det kan være et bestemt teologisk emne, hvor biskoppen kan bede en fra universitetet udarbejde et responsum - det vil heller ikke være muligt at gøre med stiftsmidler eller præstebevilling, som det er i dag."
Der er dem, der kalder forslaget om teologiske rådgivere for en spindoktor-model, hvor I som biskopper kan lægge ansvaret over på den teologisk sagkyndige i kontroversielle sager. Hvad mener du om den kritik?
"Jeg ser ingen spindoktor-rolle i dette forslag, så den kritik er forfejlet."