Biskop Kjeld Holm og en række præster er i færd med at ødelægge folkekirken indefra med deres udtalelser om, at flere religioner kan føre til Gud. Sådan lyder en del af kritikken fra to af landets fremtrædende forskere i kirkeret, som vurderer, at biskoppen og præsterne bryder deres præsteløfte og går imod folkekirkens bekendelsesgrundlag.
Biskop Kjeld Holm og domprovst Anders Gadegaard har blandt andet givet udtryk for, at muslimer og hinduer kan finde den samme Gud, som har vist sig i Jesus Kristus. Ifølge ph.d. og seniorforsker i kirkeret og retsteologi Kristine Garde er der tale om "teologisk tvivlsomme" udsagn, der "stikker en kniv i folkekirkens hovedpulsåre".
– De opfører sig som individualister, der tror, de kan sige hvad som helst, uden at nogen kommer efter dem. Det er en sprængning af folkekirken indefra, hvis de ikke forstår, at de bør respektere, at de indgår i et kollegialt fællesskab om det fælles evangeliums forkyndelse, siger hun og vurderer, at der dermed er grundlag for en læresag ved præsteretten.
– Det eneste, biskopperne efter min opfattelse ikke kan gøre, er at undlade at reagere. Ingen præster, der har aflagt det eksisterende præsteløfte, kan være i mindste tvivl om loyalitetspligten over for kirkens læregrundlag. De har frivilligt underlagt sig en selvforpligtelse, som ikke ophæves af en fri fortolkningsret, siger hun og opfordrer de øvrige biskopper og domprovster til at tage en "alvorlig drøftelse" med biskop Kjeld Holm og domprovst Anders Gadegaard.
Biskoppen, domprovsten og præsterne bør bekræfte, at de entydigt forkynder, at Jesus er den eneste vej til Gud – ellers må de overveje at finde sig en anden beskæftigelse, lyder det fra Ditlev Tamm, professor i jura ved Københavns Universitet med speciale i kirkeret.
– Domprovsten og biskoppen skylder at slå fast, at der ifølge kristendommen kun er en vej til Gud. Kristendommen kan ikke placeres som et af flere tilbud uden at miste sin alvor. Man er nødt til at sige, at den sande vej går over Kristus, og konsekvensen deraf er, at de, der ikke bekender sig til Kristus, ikke kender den sande vej. Det er det kristne budskab, som forkyndes i danske kirker hver søndag, og det kan ikke relativeres af dem, der skal forkynde, siger han.
Hvis der rejses en læresag mod domprovsten og præsterne – sådan som Dansk Folkeparti kræver – bør der også rejses en læresag mod biskoppen, mener tidligere lektor i kirkeret Jørgen Stenbæk.
– Ud fra et kirkeretligt hensyn skal der principielt også indledes en læresag mod biskop Kjeld Holm. Det vil så være kirkeministerens afgørelse, siger han og understreger, at han ikke mener, at biskoppen og præsterne bryder deres præsteløfte i den aktuelle sag.
– Der er forskel på i hvilke sammenhænge, man udtaler sig. I det øjeblik, de fra prædikestolen siger, at folk kan finde Gud andre steder end i kristendommen, kan det være i modstrid med præsteløftet. Men når de blot går i offentligheden og siger, at det er muligt, at andre veje kan føre til Gud, mener jeg ikke, at de går imod folkekirkens bekendelsesgrundlag, siger han.
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser også, at der er basis for en læresag:
– Man må tro, at man selv sidder inde med guddommelig visdom, hvis man mener, at der kan rejses læresag på grund af et par linjer i en avis, skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Den vurdering er juraprofessor Ditlev Tamm ikke enig i:
– Jeg mener ikke, at man i denne sammenhæng kan skelne mellem præsten som forkynder og præsten som tvivlende privatperson. Det virker ualvorligt, hvis præster offentligt lufter deres private meninger i modstrid med den forkyndelse, de står for i overensstemmelse med præsteløftet.