Siden Danmark i 1920 blev genforenet med Sønderjylland, har kirkelivet i grænselandet været præget af gensidig respekt. Både nord og syd for grænsen har man gjort sit for at anerkende det henholdsvis tyske og danske mindretals menigheder og lade dem bevare deres sprog og kultur så vidt muligt.
Men den forbilledlige sameksistens mellem kirkerne i de to lande er lige nu truet. Sådan lyder det i et brev, som fire biskopper i november sendte til regeringen som reaktion på et kommende lovforslag om oversættelse af prædikener.
Lovforslaget, som ventes at ligge klar til februar og blandt andet skal bekæmpe parallelsamfund, går på, at prædikener, som holdes på andre sprog, skal oversættes til dansk på skrift og gøres offentligt tilgængelige. De fire biskopper bag brevet – Gothart Magaard fra Nordkirche i Slesvig og Holsten samt biskopperne over Ribe, Haderslev og Københavns Stifter – frygter dog, at loven vil betyde, at tysk ikke længere anerkendes som et ligeværdigt kirkesprog i de tysktalende menigheder og hos de tysksindede medlemmer af folkekirken i Sønderjylland, som betjenes af tysktalende præster.
”Det ville være historisk ironisk, hvis 100-året for Genforeningen skulle blive markeret af en lovgivning, som i realiteten desavouerer det tyske sprog i landsdelen og pålægger de tyske menigheder og præster ekstra byrder,” lyder det i brevet.
Flere af folkekirkens biskopper har tidligere kritiseret det bebudede lovforslag om tvangsoversættelse af prædikener, men dette er den første samlede udmelding fra så mange af dem. Ifølge Ribebiskop Elof Westergaard vil den nye lov medføre en unødvendig mistænkeliggørelse af det tyske mindretal i landet.
”Det er efterhånden kommet den tyske kirke for øre, at man ønsker en lov om oversættelse af prædikener til dansk, og det giver anledning til noget bekymring. Både hos os og den tyske kirke er der enighed om, at religionsfriheden er vigtig, og vi vil gerne, at kristendommen kan trives i vores samfund. Jeg er glad for, at vi har en sekulær lovgivning med regler, som skal overholdes, men det tiltag, regeringen er i gang med, vil ramme den religiøse frimodighed,” siger han og tilføjer, at man i værste fald også kan frygte, at loven kan påvirke behandlingen af det danske mindretal syd for grænsen.
Ifølge kirkehistoriker ved Københavns Universitet Martin Schwarz Lausten sker det sjældent, at flere biskopper går sammen og udtaler sig klart om politiske emner, og når de endelig gør det, er det derfor ofte udtryk for en alvorlig bekymring. Og det er da også rigtigt vurderet, at det kommende lovforslag kan gøre, at der slås skår i forholdet mellem den danske stat og det tyske mindretal i landet, siger han.
”Forholdet mellem danskerne og tyskere i grænselandet har tidligere været ømt, særligt når det kom til anerkendelsen af hinandens sprog. I nyere tid er det dog blevet mere harmonisk, og derfor kan det virke lidt betænkeligt, at regeringen med deres kommende lovforslag kan risikere at åbne et sår fra tiden før 1920 og også fra tiden omkring Anden Verdenskrig. For det kan kaste et skær af mistænksomhed over det tyske mindretal i Danmark,” siger han.
De seneste måneder er regeringens bebudede lovforslag også blevet mødt med kritik fra flere borgerlige partier, som frygter, at loven kommer til at påvirke mange af landets kirkesamfund og ikke kun ekstremistiske islamister, som den er rettet mod. Dette gælder blandt andet Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, som tidligere har kaldt det bekymrende, at forslaget kan ramme mindretal i Danmark som for eksempel tyskere. Hun er glad for, at biskopperne har henvendt sig til regeringen.
”Lige nu er det vigtigt, at vi får belyst alle sider af sagen ordentligt, og der er biskoppernes bidrag vigtigt. Deres brev viser, hvor bekymret kirkelivet er over det her forslag. Og på en måde bliver jeg også endnu mere bekymret, for det, at biskopperne finder det nødvendigt at skrive til regeringen, tyder på, at det er svært for dem at komme igennem til kirkeministeren på andre måder,” siger hun.
Hos De Radikale er det kommende lovforslag endnu ikke blevet drøftet. Men kirkeordfører Marianne Jelved er personligt meget forbeholden over for det.
”Det er sådan set kønt, at man siger, at loven skal være lige for alle og dermed ikke kun ramme én religion. Men for trossamfundene kan det føles som en mistænkeliggørelse og skabe utryghed, ligesom vi nu hører om hos det tyske mindretal. Så forslaget er noget, der skal diskuteres grundigt, før vi tager stilling til det,” siger hun.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) ønsker ikke at kommentere sagen, før lovforslaget ligger klart. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i sidste uge understregede Socialdemokratiets kirkeordfører, Julie Skovsby, at partiet ikke vil afvige fra den såkaldte København-Bonn-Erklæring fra 1955, som sætter rammerne for de danske og tyske mindretals rettigheder.