Et godt sogn har haft en dygtig præst. Embedet er ledigt, og menighedsrådet skal finde en ny præst. Men der er ingen ansøgere. Sådan opleves præstemanglen i den folkekirkelige virkelighed, forklarer biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, der sammen med de andre biskopper behandlede emnet på seneste bispemøde.
”Problemet kradser i øjeblikket. I løbet af mine seks år som biskop er problemet blevet værre, og hvis man kigger i krystalkuglen, tyder det heller ikke på, at det bliver bedre. Få ansøgere er ikke et problem, hvis det er den rigtige ansøger til det rigtige menighedsråd, men det er ikke altid tilfældet. I mit stift står mange kirkelige retninger stærkt, og det er vigtigt at tilgodese det lokale kirkeliv og de kirkelige retninger. Men det er svært, når der mangler præster,” siger Elof Wester-gaard og fortsætter:
”Det er på tide, at vi handler og ikke bare nedsætter udvalg, der skal undersøge det. Problemet kræver politisk ansvarlighed. Vi har universiteterne med de teologiske uddannelser i Aarhus og København samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som kan hjælpe os.”
Drøftelsen på bispemødet i midten af juni mundede ud i en række tiltag, som ifølge biskopperne vil være skridt i den rigtige retning. Det er særligt en mere bred tolkning af paragraf 2-ordningen og en indførsel af en akademikerparagraf, som kan udbedre den akutte situation, siger Elof Westergaard. Paragraf 2-ordningen giver mulighed for, at man – hvis man er fyldt 35 år og har den rette erfaring – kan blive præst uden at have gennemført en hel teologiuddannelse. Akademikerparagraffen blev diskuteret politisk for et par år siden efter flere års udvalgsarbejde. Dengang var forslaget en tillægsuddannelse for akademikere på tre år. Der var bred støtte til ordningen i folkekirken, men den blev afvist politisk. Det forstod Elof Westergaard hverken dengang eller nu, og derfor mener han også, at det er relevant, at det tages op igen.
”Det ville have været politisk ansvarligt at indføre det. Det er et midlertidigt tiltag, der vil sikre nogle dygtige akademikere. Det er utroligt vigtigt, at vi har veluddannede præster, og det mener jeg også, at det her forslag lægger op til. Jeg håber inderligt, at det kan falde på plads, for så kommer der nye præster ud ad denne vej om en tre års tid,” siger han og tilføjer:
”Paragraf 2-ordningen kan så være en hjælp lige nu, hvis den fortolkes lidt mere åbent. Der er en restriktiv fortolkning af paragraffen, som gør, at det er meget få, der går den vej.”
Derudover blev det også sagt på bispemødet, at begrænsningen på, hvor mange studerende der får lov at afslutte kandidatdelen af teologistudiet, ikke hænger sammen med, hvor mange præster der egentlig er brug for ude i stifterne.
”Det er ikke alle med en bachelor, der får lov til at fortsætte på kandidaten. Det skaber et misforhold mellem antallet af nyuddannede og manglen på præster. Det er også vigtigt at se på, for det vigtigste i forhold til præstemanglen er selvfølgelig at sikre, at flere læser teologi og bruger den vej til at blive præst,” siger Elof Westergaard.
”Det er også vigtigt, at der kommer en bedre seniorordning for præsterne. Som det ser ud nu, er der mange, der stopper, når de er 64 eller 65 år, og det er for tidligt i forhold til manglen på præster.”
Elof Westergaard har sammen med biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær, biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen og biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller fået ansvaret blandt biskopperne for at arbejde med at få disse initiativer sat i søen.