Biskop: Præster skal ikke have dåbssamtaler alene

Nybagte dåbsforældre kan komme med på præstens besøg hos uafklarede forældre, foreslår biskop. Svært at gennemføre, lyder reaktion

Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard foreslår helt konkret at bryde den gamle tradition med præstens dåbssamtale og invitere medlemmer af menigheden med til hjemmebesøg.
Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard foreslår helt konkret at bryde den gamle tradition med præstens dåbssamtale og invitere medlemmer af menigheden med til hjemmebesøg. .

Er det kun præstens opgave at tale med forældre om barnedåb? Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard foreslår helt konkret at bryde den gamle tradition med præstens dåbssamtale og invitere medlemmer af menigheden med til hjemmebesøg. Forslaget kommer i forlængelse af den faldende dåbsprocent i folkekirken, som senest var til debat på en stor dåbskonference arrangeret af Roskilde og Helsingør Stifter.

”Som præst kunne man alliere sig med en ung mor fra menigheden, som kunne komme med og fortælle om, hvordan hun oplevede barnedåben. Hvad hun mener, tænker og tror,” lyder det fra Steen Skovsgaard.

”Hun kunne dermed være en anden stemme og et ansigt på menigheden, og naturligvis skulle hun også være med på dåbsdagen. Hun kunne også være med til at introducere til en eventuel dåbsklub, babysalmesang, eller hvad der måtte være i sognet af tilbud til børnefamilier. Kort og godt: Barnedåben er en så stor og vigtig begivenhed, at det kan være godt, hvis præsten ikke altid er alene om at bære,” mener Steen Skovs-gaard.

Sognepræst i Matthæus-kirken i København Birgitte Kragh Engholm har omkring 40 dåbssamtaler om året. Cirka en tredjedel af de forældre, der kommer til hendes dåbssamtaler, er ikke afklaret om, hvorvidt barnet skal døbes eller ej.

”Udfordringen for folkekirken er, at der er rigtig mange forskellige grunde til, at forældrene vælger dåb. For nogle er det en familietradition, andre vil gerne fejre barnet sammen med vennerne. Derfor er problemet, at en person fra menigheden ville passe godt ind i den ene samtale, men dårligt i den anden, og det er ikke til at forudse,” siger Birgitte Kragh Engholm, som derfor fortsat vil foretrække, at dåbssamtalen alene varetages af præsten.

Karen Marie Sø Leth-Nissen er ph.d.-studerende på Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet. Hun udgav i 2015 undersøgelsen ”Dåb eller ej – rapport om småbørnsforældres fra- eller tilvalg af dåb”. I udgangspunktet er hun positivt indstillet over for Steen Skovsgaards forslag, som hun dog mener rummer en del praktiske udfordringer.

”Som sognepræst udviklede jeg en bestemt måde at holde dåbssamtale med forældrene på, og mange af mine kolleger har haft samme oplevelse. Der var dog ikke tale om den store dialog. Derfor kan jeg godt forestille mig, at et engageret medlem af menigheden, som selv har fået et barn døbt, kan bibringe samtalen mere værdi. Men spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at det kan lade sig gøre, uden at forældrene oplever personen som fremmed og fejlplaceret,” siger Karen Marie Sø Leth-Nissen, som tilføjer:

”Men der er ingen tvivl om, at når vi i kirken skal tale med dåbsforældre, hvad enten de har valgt at få deres barn døbt eller er i tvivl, så skal det være autentisk, troværdigt, erfaringsnært og fra en person, der brænder for det. Derfor er jeg enig i, at det gælder om, at alle personer fra kirken, og ikke kun præsten, kommer på banen og kan fortælle deres særlige og personlige historie om dåben,” siger Karen Marie Sø Leth-Nissen.

Sognepræst i Lillerød Kirke på Sjælland Carsten Mulnæs finder Steen Skovsgaards forslag positivt og i forlængelse af tanken om det almindelige præstedømme:

”Det er indlysende, at andre end præster kan formidle kristendom og dermed være gode ambassadører for kirken. I den konkrete dåbssamtale, der ofte bliver til en sjælesorgssamtale, er jeg mere tvivlende. Familien skal selvfølgelig vide det på forhånd, og dog vil jeg næppe selv gøre brug af idéen, for at flere deltagere ikke skal forhindre muligheden for en åbning til mere sårbare lag,” siger Carsten Mulnæs og fortsætter:

”Folkekirken har en god og smuk tradition for barnedåb. Men det er voksne, der lader deres børn døbe. Hvis ikke evangeliet virker relevant på voksne mennesker i samtiden, får vi ikke lov at døbe deres børn, uanset hvor meget præster sætter sig på hug. Der ligger en stor opgave i at udvikle og formidle teologi på nutidige betingelser. Dåben er for de færreste en sakramental nødvendighed for et gudsforhold. I stedet opleves den som en kristen identitet. Det udelukker ikke tro. Men ofte begrundes dåben som en selvfølgelighed gennem historie, kultur eller værdier,” siger Carsten Mulnæs.

Biskop Elof Vestergaard, Ribe Stift, mener, at Steen Skovsgaards forslag kan danne basis for en fremadrettet debat, for det faldende dåbstal er folkekirkens største udfordring lige nu.

”Jeg mener klart, at det myndige lægfolk skal spille en rolle omkring folkekirkens dåb og udfordringen med det faldende dåbstal,” siger Elof Vestergaard.

”Det er ikke kun præster, som normalt har opgaven med dåbssamtalen, der er optaget af problemet med dåbstallet. Derfor skal vi også tænke menigheden med ind og gerne gå nye veje alt efter lokale forhold i formidlingen af, hvorfor dåben er så vigtig, og hvorfor kristendommen har stor betydning for vores liv. Personligt kunne jeg godt forestille mig, at forældre fra menigheden i stigende omfang var en slags ambassadører i dialogen med nye forældre, der overvejer, om deres barn skal døbes,” siger Elof Vestergaard.

Biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro er også optaget af det faldende dåbstal.

”Forslaget peger på, at selvom det først og fremmest har ligget hos præsten, så er det også menighedens opgave at tage del i den kristne børneopdragelse. Det gør man med babysalmesang og minikonfirmander, men der er også brug for, at menigheden bakker dåben op på en ny måde. Jeg kan derfor godt forestille mig, at det bliver et tilbud til forældrene, at et medlem fra menigheden medvirker i dåbssamtalen for at vejlede om, hvordan den kristne børneopdragelse efter dåben kan finde sted, men kun hvis det er et ønske fra både præst og dåbsforældre,” siger Henning Toft Bro og fortsætter:

”Det, som jeg savner i debatten om det faldende dåbstal, er, hvordan vi får en udvidet dialog mellem folkekirken og mennesker, der overvejer ikke at lade deres barn døbe. Hvis ikke den er der, så kan vi ikke være sikre på, at man vælger dåben fra på et oplyst grundlag. Gennem en dialog, hvor unge forældre i menigheden kan spille en lige så stor rolle som præsten, kan vi få en fornemmelse af, hvorfor så mange vælger dåben fra, og hvordan de ser på os som kirke,” siger Henning Toft Bro.

Carsten Mulnæs er ikke bekymret for den faldende dåbsprocent.

”Det er ikke underligt, at dåbskvotienten falder i et samfund, hvor intetsigende underholdning fylder så meget. Det antyder befolkningens interesser. Og barnedåben må ikke blive et isoleret halmstrå, folkekirken fortvivlet griber efter for at opretholde sit utroligt høje medlemstal. Folkekirken har heldigvis bred appel med udgydt hjerteblod, alt efter lokale forhold, i mange typer af formidling. Jeg ser ingen grund til krisestemning, men et behov for stadig at forfine kvaliteten og autenticiteten i varetagelse af ritualer og undervisning,” siger Carsten Mulnæs.