Biskop siger nej til økonomisk enegang

11 sogne i København har bedt om at beholde kirkeskatten for sig selv i stedet for at dele den med de andre sogne i hovedstaden. De planer får en hård medfart af alle de øvrige kirker og af biskoppen

Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen bakker ikke op om 11 sognes ønske om selv at beholde kirkeskatten.
Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen bakker ikke op om 11 sognes ønske om selv at beholde kirkeskatten. . Foto: Mads Nissen Denmark.

Folkekirkens opløsning. Det er, hvad Københavns Domkirke Vor Frue frygter, efter at 11 sogne på Amager har krævet at beholde den opkrævede kirkeskat for sig selv. I dag er det sådan, at de rige sogne i hovedstaden deler noget af deres kirkeskat med de mindre rige. Københavns Domkirke, Trinitatis Kirke, Helligåndskirken og Holmens Kirke, får således penge fra andre sogne for at kunne opretholde det nuværende aktivitetsniveau.

Usolidarisk, lyder det i Vor Frue og alle de andre københavnske kirkers høringssvar. Domprovst Anders Gadegaard peger i sit høringssvar også på, at der er tale om et brud på et århundredgammelt solidaritetsprincip mellem sognene i København. På blandt andet høringssvarenes baggrund siger Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, kategorisk nej til Amager-kirkernes ønske.

På Amager har der i de senere år været en kraftig stigning i befolkningstallet, som betyder øgede indtægter i kirkeskat. De 11 sogne afleverer op mod 30 millioner kroner af deres kirkeskat til andre kirker.

Det eneste, vi beder om, er, at vores sogne på Amager får samme mulighed som de andre sogne i København til at etablere nye aktiviteter for folkekirkemedlemmerne, siger Michael Riis, der er formand for Amagerbro Provsti, hvor de 11 kirker er organiseret.

De penge, vi har til os selv fra kirkeskatten, svarer efterhånden slet ikke til, hvor mange folkekirkemedlemmer der bor her i provstiet. Fordelingsordningen mellem de forskellige kirker er baseret på nogle meget gamle og uaktuelle beregninger af folketal og medlemstal. I stedet for burde en fordeling af kirkeskatten forhandles fra år til år, siger Michael Riis.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, har ikke kunnet anbefale Amagerbro Provstis ønske om en selv-finansiering. Men det er kirkeminister Manu Sareen (R), som i sidste ende skal afgøre sagen.

John Christensen er formand for kirkerne i bydelene Brønshøj og Bispebjerg. Han kalder Amager-kirkernes udspil for dybt usolidarisk.

I de seneste mange år har vi blandt kirkerne i København altid haft det princip, at vi har hjulpet hinanden. Hvis ikke vi gjorde det, kunne de store kirker i indre København ikke vedligeholdes, fordi der ikke bor så mange folkekirkemedlemmer der. Vi kunne godt få et overskud på kirkeskatten i mit område ved ikke at yde til de andre kirker, men det kunne vi aldrig drømme om at gøre, siger John Christensen.

Liselotte Malmgart, ph.d. og lektor i kirkehistorie, peger på, at også den lokale økonomi kan være et aktuelt emne for den kommission om folkekirkens struktur, som kirkeministeren nedsætter om kort tid.

Sagen er endnu et eksempel på, at der trænger til at blive ryddet op i den folkekirkelige økonomi. Modeller for styrelse af folkekirken kan ikke adskilles fra økonomien. Man kan have forståelse for de visioner, kirkerne eventuelt har på Amager, på den anden side kan hele befolkningen i princippet nyde godt af de store kirker i indre København. Hvis flere provstier melder sig ud af fællesskabet, kan det betyde en dominoeffekt, som kan være uheldig for folkekirken, ikke kun økonomisk, men også med hensyn til oplevelsen af at være en fælles kirke, siger Liselotte Malmgart.

vincents@k.dk