Prøv avisen

Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken

Biskop i Haderslev Stift Niels-Henrik Arendt støtter et selvstyrende organ i folkekirken. Foto: Maria Hedegaard.

Biskop melder sig nu som tilhænger af et folkekirkeligt ledelsesorgan, og til efteråret fremlægger Selskab for Kirkeret et færdigt forslag til en forfatning for folkekirken

Hvorfor oplever vi så sjældent et stort pressemøde i den danske folkekirke? Og hvorfor kan folkekirken ikke fuldstændig selv bestemme, hvordan dens penge skal bruges?

Måske skal vi til at vænne os til en folkekirke, som har en meget skarpere profil i samfundet end i dag. I hvert fald skorter det ikke på lyst til at byde ind på folkekirkens fremtid.

LÆS OGSÅ: Biskop: Nu må kirken blive voksen

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt melder nu klart ud, at han gerne ser et selvstyrende organ i folkekirken.

"Jeg argumenterer for, at folkekirken selv skal være i stand til at prioritere sine ressourcer og til at svare for sig, når den bliver spurgt," siger Niels Henrik Arendt, som understreger, at han ikke arbejder for at skille stat og kirke.

Til efteråret fremlægger en arbejdsgruppe i Selskab for Kirkeret et konkret forslag til, hvordan den meget omdiskuterede tekst til en kirkeforfatning kan se ud. Selskabet tæller en række toneangivende teologiske eksperter, professorer og jurister – blandt andre Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Et af medlemmerne af selskabets ledelse er biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller:

"Det, jeg ser perspektiv i, er netop et kirkeligt organ, der kan drøfte og fremsætte forslag om 'indre anliggender', et organ, som har kirkelig legitimitet. Men jeg ønsker ikke at skubbe i retning af en adskillelse af stat og kirke, jeg ønsker ikke, at Folketingets lovgivningskompetence på det folkekirkelige område begrænses," siger han.

Formand for Selskab for Kirkeret, jurist og ph.d. Peter Christensen siger:

"Vi vil gerne udfordre folkekirken. Det vigtige for os er at lave dette årtis forslag til, hvordan en forfatning for folkekirken kunne se ud med nogle organer, som sikrer, at man bestemmer over egne indre anliggender. At man bliver hørt, når der fremsættes forslag i for eksempel Folketinget, som er relevante for folkekirken, og ikke mindst får den medindflydelse på økonomien, som folkekirken ikke har i dag," siger Peter Christensen.

En række af biskopperne enten deler Niels Henrik Arendts synspunkt eller er villige til at diskutere en ny indretning af folkekirkens ledelse. Biskop i Helsingør Lise-Lotte Rebel er dog ikke enig.

"For mit eget vedkommende har jeg hele tiden – og det står jeg stadig ved – fastholdt, at den meget decentrale ordning og organisation af folkekirken, som vi har tradition for, er et gode. Nogen vil måske påstå, at det er lidt af et anarki, men hertil vil jeg svare, at så er det relativt velordnet. Det betyder, at magten til at beslutte, til at definere og fastlægge ikke er samlet i et enkelt magtfuldt råd. Det, synes jeg, er en fordel," siger Lise-Lotte Rebel.

vincents@k.dk