Biskop: For tidligt at evaluere folkekirken under corona

Coronakrisen var på dagsordenen, da landets biskopper i denne måned var samlet til deres første fysiske bispemøde siden nedlukningen af Danmark

Der er mange forskellige erfaringer fra hvert stift, og vi har ikke et samlet overblik endnu, siger biskop Marianne Christiansen. Foto: Lene Esthave

Marianne Christiansen, hvad har coronakrisen betydet for aktuelle projekter og problemstillinger i folkekirken?

Coronakrisen har sat os tre måneder bagud med rigtig meget, blandt andet folkekirkens klimaindsats, arbejdet med en ny liturgi og problemet med præstemangel. Corona er næsten det eneste, vi har talt om de seneste tre måneder. Derfor er meget også blevet udskudt, og vi har skullet samle trådene op fra der, hvor vi var for tre måneder siden.

Hvilke erfaringer tager I jer med fra de to måneder, kirkerne var lukkede?

Der er mange forskellige erfaringer fra hvert stift, og vi har ikke et samlet overblik endnu. Vi er lige begyndt med de indledende drøftelser. Overordnet kan vi selvfølgelig sige, at der både har været positive og negative erfaringer, som vi må tage med os videre. Det digitale har fyldt meget, men der er også flere, der har fundet alternative måder at mødes på i gudstjeneste og sjælesorg. Det er vigtigt med en ordentlig undersøgelse, og den er også sat i gang mange steder, og også af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). I uge 44 kommer konklusionerne på FUV’s undersøgelse om coronakrisen og folkekirken, og de vil give et godt grundlag for samlet refleksion.

Var kirkerne lukkede for længe, og pressede I nok på i forhold til at få åbnet dem?

Den overvejelse må vi have med os. Handlede vi, som vi burde i situationen? Spørgsmålet er, om det var rimeligt at presse på, om vi gjorde samfundet og det enkelte menneske den bedste tjeneste ved at holde kirken lukket så længe som muligt for at sænke smittetrykket, eller om den bedste tjeneste for samfund og medmenneske var at presse på for at få lov at holde kirkerne åbne? Det skal vi reflektere over. Men mødet handlede mere om, at vi rent faktisk fik talt om, hvad det egentlig var, der skete i de seneste tre måneder. Refleksionerne og viden må komme senere.

Hvad har I som biskopper gjort for at være synlige og hjælpsomme i forhold til de spørgsmål og problemer, præster og andre har stået med ude i stifterne?

Det skal andre vurdere. Som sagt er der ikke en klar konklusion på det endnu, og jeg kan heller ikke udtale mig på bispekollegiets vegne. Selvfølgelig tænker hver af os over vores rolle og opgaver, men jeg mener, at det er op til andre at vurdere, om vi har været synlige og hjælpsomme nok.

Har I en klar plan, hvis kirkerne må lukke igen?

Bispemødet var første gang, at vi kunne mødes og få sat gang i en eller anden form for refleksion. Ingen havde prøvet at stå i den situation før, men det har vi nu, og de erfaringer skal også danne et grundlag for en eller anden form for beredskabsplan. Men vi er langt fra der endnu, hvor vi kan konkludere noget. Vi har kun drøftet erfaringerne fra hvert stift. Vi er heller ikke der, hvor vi udelukkende kan se på det tilbageskuende. Problemet er nemlig, at vi faktisk ikke ved, om vi befinder os i slutningen af krisen. Men vi skal nok se tilbage og vurdere, hvad der er gået godt og skidt.