Fra pladsen foran Christiansborg på Slotsholmen i København lyder en vedvarende og høj messen fra unge klimaaktivister. Det er den første tirsdag i oktober – Folketingets åbningsdag og dermed også dagen for den traditionsrige gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. De unges råb bliver højere i takt med, at politikerne en efter en træder ud af indgangen til Folketingets hjemsted med kurs mod kirken kun et stenkast derfra. Både blandt aktivisterne, foran indgangen til kirken og på vejen derhen står et massivt opbud af uniformklædte politimænd og jakkesætsklædte PET-vagter.
Bløde orgeltoner fra Oehlenschlägers ”Det er et yndigt land” fylder kirkerummet, mens dagens gæster indfinder sig på den kongelige kirkes rødpolstrede bænke. I år helt uden coronarestriktioner og med et væld af håndtryk på tværs af bænkerygge.
Den nyslåede kirke- og kulturminister, Ane Halsboe Jørgensen, går rundt blandt de fremmødte og hilser på, inden hun sætter sig ned på forreste række bag den tomme kongeloge. Ved siden af hende, på den anden side af kirkegangen, står tre vagter med foldede hænder med et opmærksomt blik rettet mod indgangen. Man opdager snart hvorfor, da statsminister Mette Frederiksen (S) som en af de sidste ankommer til kirken. Snakken summer lystigt, da hun sætter sig ned, og en gæst med en verdensmålsnål fra FN i knappehullet benytter anledningen til at tage et selfie med udsigt over dagens talrige skare af politikere.
Da klokken slår 10.00, forstummer snakken blandt de fremmødte, og biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden åbner gudstjenesten med en visse steder famlende stemme og en betragtning om trækfugle.
”Læner man hovedet tilbage, kan man på denne tid af året se de mest fascinerende V-formationer på himmelen. Det er trækfuglene, der samles og flyver sydpå i store flokke, hvor de skiftes til at flyve forrest med henholdvis en højre og en venstre flanke efter sig.”
Forskningen viser, forklarer biskoppen, at V-formen sikrer, at den foran-flyvende fugls vingebasken løfter den bagved-flyvende fugl på vingerne i den store samlede fugleflok på vej mod syd.
”Et engelsk ordsprog lyder: ’The right and the left wing belong to the same bird,’” fortsætter biskoppen. Og på dansk: Den højre og den venstre vinge tilhører den samme fugl.
Underforstået må de tilstedeværende politikere forstå, at den fugl, der ikke kan bruge både den højre og den venstre vinge, i sagens natur ikke er i stand til at flyve.
Næsten symbolsk har politikere fra venstrefløjen, heriblandt statsministeren og formand for SF, Pia Olsen Dyhr, overvejende placeret sig i kirkens venstre side, mens både Venstre og Konservatives partiformand, Jakob Elleman-Jensen og Søren Pape Poulsen, sidder i kirkens højre side. Men skulle man have gættet på den logik, at politikerne har placeret sig efter politisk ståsted, har Pia Kjærsgaard (DF) i så fald sat sig i fjendeland – lige blandt statsministern og foran SF-delingen – mens De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, har indfundet sig på den højre fløj bag Kristian Thulesen Dahl (DF).
Fra sin plads på prædikestolen kan Marianne Gaarden således se et lyslevende billede på sine ord om, at mennesket hver især er skabt forskellige, men alligevel forbundne på den samme krop:
”Også vi mennesker har flere forskellige lemmer, men vi er kun én krop. At kroppens mange forskellige legemsdele er forbundne i ét legeme, er en almenmenneskelig erfaring. Og det er netop den erfaring, som apostlen Paulus appeller til i brevet til korintherne,” siger Marianne Gaarden om en tekst i Bibelen skrevet til indbyggerne i den græske by Korinth.
Kroppen som et billede på samfundet var en velkendt politisk metafor i antikken, lyder det fra biskoppen. Men, fortsætter hun: Hvis nutidens problemer skal løses, er der behov for en opdatering.
”En opdatering af softwaren i vores kollektive bevidsthed, så vi tænker mindre individ og mere fællesskab.”
Idet Marianne Gaarden indleder kirkebønnen efter prædikens afslutning, spreder en undertrykt fnisen sig, da flere af gæsterne først rejser sig, så sætter sig, og derpå rejser sig igen. De tvivlende gæster ender med at sætte sig ned. Havde de kigget forrest i dagens politiske V-formation, havde der ikke været tvivl at spore. Her bliver kirkevante politikere troligt siddende, heriblandt tidligere kirkeminister for Venstre Bertel Haarder.
Snart fylder sangen igen rummet, da kirkegængerne som den sidste salme synger ”Nu falmer skoven trindt om land”. Den runger under kirkens hvide hvælving og rundt blandt de ornamenterede marmorsøjler. Ude på pladsen stiller politi og PET-vagter igen an for at følge politikerne tilbage til Christiansborg, hvor de skal overvære statsministerens åbningstale.
På vejen fanger Kristeligt Dagblad De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, der fortæller, at dagens prædiken for hende var fantastisk.
”Jeg var meget begejstret for trækfugle-symbolikken og det med den højre og venstre vinge. Vi er nødt til at arbejde sammen på tværs. Nu har vi lige landet en bred landsbrugsaftale i går aftes. Det har holdt hårdt, men det er enormt vigtigt, at det ikke bare bliver konflikt for konflikters skyld, men at vi rent faktisk hjælper hinanden, og det er det, jeg ser i betragtningen om trækfugle, der blæser luft under vingerne på dem bagved.”
Også folketingsmedlem Mogens Jensen (S) er begejstret for Marianne Gaardens prædiken:
”Når en fugleflok flyver, så har du en fugl, der fører an, og to fløje af fugle, som alle sammen holder hinanden oppe. Det var et godt symbol på vores samfund. Der er ingen, der står alene, og vores liv bæres af samhørigheden med andre mennesker. Det er det samme som dagens tekst fra det første korintherbrev handler. Her bliver legemet beskrevet som en enhed, selvom det har mange lemmer.”
Ifølge medlem af Folketinget for det grønlandske parti IA, Aaja Chemnitz Larsen, passer prædikenen godt ind i et rigsfællesskabsperspektiv.
”Grønland, Færøerne og Danmark har godt af at samarbejde frem for at stille os i hvert vores hjørne. Så det tager jeg med mig fra dagens prædiken. Men vi skal også have respekt for, at Grønland kan have andre interesser end Danmark og Færøerne, så spørgsmålet er, hvordan vi får forskellige interesser til at spille sammen. Det er en vigtig opgave, som vi skal løse i fællesskab, og jeg håber, at statsministeren er blevet inspireret til prædikenen i dag.”
