Prøv avisen

Tolerancen er spændt til det yderste

Biskop Steen Skovsgaard vil ikke bruge det nye ritual. Foto: Leif Tuxen.

Hvad vil der ske med folkekirken, når det bliver muligt at vie homoseksuelle i kirken, spørger biskop, som ikke selv vil vejlede præster i eller anbefale dem at bruge det nye ritual

Når det fra på fredag vil være muligt for homoseksuelle par at blive viet i kirken, er der ingen af dem, der skal gøre sig forhåbninger om, at Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift, vil forestå vielsen.

Han er en af de to biskopper, der ikke har været med til at udforme ritualet, da han er imod kirkelig vielse af homoseksuelle. Derfor vil han heller ikke kommentere ritualet.

LÆS OGSÅ: Nyt ritual vil fortsat give debat

Det er ikke et ritual, jeg selv vil bruge, så jeg har sådan set fra starten besluttet mig for, at jeg ikke vil kommentere det. Jeg synes, det bygger på sandgrund, og så kan man ikke kommentere på bygningsværket. Fundamentet for et kristent ægteskab er for mig at se, at det foregår mellem mand og kvinde.

Hvis præsterne, der ønsker at bruge ritualet, skulle have brug for vejledning, har Steen Skovsgaard aftalt med stiftets domprovst, Ole Opstrup, at han tager sig af opgaven. Sådan en aftale har der også været, siden det blev muligt for præster at lave en gudstjenestelig markering af indgåelse af registreret partnerskab.

Steen Skovsgaard tvivler dog på, at mange præster vil få brug for vejledningen.

Hvor meget rådgivning behøver en præst at have, når han eller hun står over for et autoriseret ritual? Men hvis der er tvivl om, hvordan ritualet skal bruges, så har jeg lavet en aftale med domprovsten, siger han og medgiver, at der eksempelvis kan opstå spørgsmål omkring valg af bibeltekster, da det punkt er gjort vejledende i ritualet.

Biskoppen hverken kan eller vil forbyde præsterne i stiftet at vie homoseksuelle par, og han vil heller ikke decideret fraråde det, men samtidig vil han heller ikke anbefale det.

Hvis deres samvittighed tilsiger dem det, så skal de gøre det. Den samme holdning havde jeg i forbindelse med velsignelse af registreret partnerskab, siger han.

Steen Skovsgaard har ingen planer om at tage retslige skridt imod den nye lov eller ritualet, og han vil heller ikke opfordre nogen præster eller provster til at bryde reglerne. Derimod vil han sige som Gamaniel, en af personerne i Det Nye Testamente, at hvis det er fra Gud, skal det nok holde, men hvis det er menneskers værk, vil det falde fra hinanden.

Jeg har hørt om en præst, som foretog en gudstjenestelig markering af et registreret partnerskab. Han sagde efterfølgende, at han aldrig ville gøre det mere. Han oplevede, at det ikke holdt. Nu er vi nået dertil, hvor det er blevet muligt at vie homoseksuelle i kirken, og så må vi se, om det kan bære. Se hvordan præsterne oplever de her ritualer og handlinger.

Hele sagen om kirkelig vielse af homoseksuelle har medført, at tolerancen i folkekirken nu er spændt til det yderste, og Steen Skovsgaard håber, at det ikke vil føre til splittelse.

Jeg er meget i tvivl om, hvad der skal ske. Hvad fremtiden vil bringe. Kan vi fortsat leve med den spænding? Hvad vil det koste af udmeldelser? Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg selv bliver i folkekirken, og jeg vil heller ikke råde andre til at forlade den og danne deres egne menigheder. Folkekirken er ude i hård søgang for tiden. Men hvis man falder i vandet, er det bedste råd at blive ved båden og ikke svømme væk. Så det synes jeg, vi skal.

Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift, har heller ikke har været med til at lave det nye ritual.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går påpegede hun, at fordi man i ritualet undlader ordene fra skabelsesberetningen, om at Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde, kommer det bibelske løfte om, at livet i ægteskabet som mand og kvinde svarer til Guds gode mening med det menneskelige samliv, ikke til at klinge med.

Resultatet er, at det nye ritual får en sjælesørgerisk, formanende, nærmest moraliserende karakter. Det holder sig på det almenes plan, da det ikke kan bygge på nogle særlige løfter, sådan som ægteskabet i vores tra-dition altid har kunnet. Det bliver ikke i stand til at løfte ægteskabet for to af samme køn ind i en større meningssammenhæng som samfundsinstitution. Derimod kommer det til at fremhæve den romantiske forestilling om kærlighedsforbindelserne mellem mennesker. Her ligger der et stort teologisk problem, skriver hun.