Det fremgår af Grønlands Radios hjemmeside, at Grønlands nyvalgte biskop har tiltrådt sit embede, mens selve bispevielsen er udsat, indtil det bliver muligt at gennemføre den traditionelle ceremoni. Dette er formodentlig bestemt af corona. Der er så meget, der er blevet anderledes i år i kirkelivet, men der er nok nogen, der undres: Kan man godt virke som biskop uden at være bispeviet?
I Det Nye Testamente omtales forskellige embeder, nådegaver og menighedsstrukturer, men der opregnes ikke en kirkeordning, der skal være forpligtende for alle. Der findes således ikke én model, der kan siges at være den bibelske. Derfor er der også omkring på Jorden talrige måder at organisere en kirke og dens ledelse på. Ikke alle kirkesamfund har biskopper, og blandt dem, der har, opfattes bispeembedet forskelligt.
Den romersk-katolske kirke er en bispekirke. Det vigtigste embede er biskoppens. Kun han kan ordinere præster, indvi kirkerne og konfirmere de unge. Selv når katolske sognepræster døber og holder nadver, gør de det nærmest på biskoppens vegne. I den romersk-katolske kirke vil man i dag ikke kunne udføre nogen af en biskops handlinger, før man er blevet højtideligt indviet til at være biskop. I kraft af bispevielsen træder biskoppen ind i den historiske række af biskopper, der tænkes at gå ubrudt tilbage til den første biskop af Rom, apostelen Peter.
Den lutherske kirke er i modsætning hertil en Ordets kirke. Her er det afgørende embede ikke bispeembedet, men præsteembedet. Det afgørende i kirken er, at ordet forkyndes sandt, og at sakramenterne forvaltes i overensstemmelse med evangeliet. Dette er nemlig afgørende for menighedens tro, og derfor er præsteembedet, der har ansvar for forkyndelsen, det vigtigste embede i en luthersk kirke.
I et luthersk kirkesamfund behøver man ikke nødvendigvis at have biskopper. Der findes lutherske kirkesamfund i verden, der ikke har det. Da man i Danmark i 1537 indviede tilsynsmænd for den nye danske, lutherske kirke, kaldte man heller ikke disse for biskopper, men superintendenter. Dette ikke særligt mundrette ord gled dog ud igen til fordel for det bibelske navn biskopper. Titler og former kan således variere.
Det afgørende er, at nogen må løse den opgave at føre et læremæssigt tilsyn. Folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke, og nogen må sikre, at den fortsætter med at være netop det, så præster ikke prædiker om ”blå ænder”, som Luther sagde. Og så menighederne ikke i kirkerne vælger at synge de nyeste popsange eller det, der er værre.
Nogen må udføre dette læremæssige tilsyn. I Danmark varetages denne opgave af de 11 præster, der er valgt til biskopper. Dette rykker ikke de pågældende op i en anden åndelig liga end andre præster. Men som biskopper har de andre opgaver, herunder også at ordinere nye præster og indvi kirker.
Det er dansk tradition, at der afholdes en bispevielse, hvor den kommende biskop højtideligt giver hånd og lover ”for Guds åsyn” at ville varetage denne tilsynsgerning. Ritualet fra 1987 erstattede et mere pompøst ældre ritual, men synes stadig at lægge op til at opfatte bispeembedet som et helt særligt embede. Hvor højtidelig denne bispevielse end kan opleves, kan den dog teologisk set ikke siges at være nødvendig.
I 1979 foreslog nogle grundtvigske provster i Ribe stift, at man skulle undlade bispevielse, og nøjes med en enkel indsættelse. Det forslag vandt ikke opbakning, men teologisk set kunne intet indvendes mod det. Kirken behøver et tilsyn, ikke en bispevielse.
I en luthersk kirkeordning findes kun et embede, og dette kommer klart til udtryk ved, at biskoppens tilstedeværelse ikke er principielt nødvendig. Hvis en biskop pludselig får forfald ved en ordination, kan en anden godt træde til, typisk en provst.
Dette gør ikke ordinationen anderledes eller ”ringere” ud fra det lutherske embedssyn.
Derfor kan man i Grønland vente med bispevielsen. Når en biskop er valgt lovformeligt, og kirkens ledelse har besluttet at udsætte bispevielsen, er dette tilstrækkeligt til, at hun kan begynde at udføre alle sine nye funktioner.
Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus.