Prøv avisen
100-året for Genforeningen

Biskop til festgudstjeneste for Genforeningen: Vi er fælles om både glæden og sorgen

Dronning Margrethe deltog søndag i fejringen af Sønderjyllands genforening med Danmark. Så sent som i september sidste år besøgte hun det danske mindretal i Sydslesvig, hvor især de unges tilknytning til Danmark berørte hende dybt. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Festgudstjeneste i Københavns Domkirke var en af årets første store fejringer af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Blandt deltagerne var dronning Margrethe, og taknemmelighed, håb og venskab var blandt hovedtemaerne

Der var en rigdom af sprog i Vor Frue Kirke i København søndag, da både danskere og tyskere, hver med flere forskellige dialekter, var mødt op for at markere begyndelsen på et år, der vil være præget af en helt særlig fejring: Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og gårsdagens gudstjeneste var et af mange officelle arrangementer i den anledning. Til stede i domkirken var blandt andre dronning Margrethe, kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S), EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager samt repræsentanter fra det dansk-tyske grænseland.

Biskop Peter Skov Jakobsen, der også har et personligt forhold til grænselandet med både sønderjysk og slesvigsk familie, mindede i sin prædiken om alt det, mennesker er fælles om på tværs af grænser:

”Sorgen og glæden er vi fælles om, længslen og munterheden er vi fælles om. Om vi er dansk eller tysk, sønderjyde eller slesviger, mindretal eller flertal, foran os står Guds rige.”

Det var en prædiken, der høstede både latter og alvorlige miner, da den indebar en blanding af taknemmelighed over mangfoldigheden, advarsler om hårde grænser samt håb for fremtiden.

Han nævnte Danmarks forhold til Tyskland under, mellem og efter verdenskrigene, samt folket, der i alle årene var fanget i grænselandet i midten, men som senere til stor inspiration for nutiden formåede at gøre op med en hård fortid:

”I dag kræver det al agtelse for mindretallet at konstatere, at opgøret med fortiden kom indefra og mundede ud i en vanskelig selvkritik, som vi andre kun kan bøje os for og møde med tak, glæde og forståelse,” sagde han og betonede, at det er nok så aktuelt i dag at kunne krydse grænser.

”Kan vi finde ud af at elske vort land, være europæere med agtelse for hinanden og indtage vores plads som verdensborgere? Vil vi turde gå over grænser?”

Prædikenen gjorde indtryk på flere af de fremmødte – blandt andre Ilse Christiansen, formand for Det Frisiske Råd, der repræsenterer friserne i Nordtyskland. Hun deltog sammen med sin 28-årige datter, Helen Christiansen, der var taget hele vejen fra Berlin for at være med.

”Biskoppen nævnte ikke kun det tyske og danske folk, men også friserne,” sagde Ilse Christiansen, der efter gudstjenesten understregede sin taknemmelighed over at være inviteret.

Datteren Helen Christiansen forklarede, hvorfor invitationen til gudstjeneste gjorde indtryk på hende:

”Der er kun omkring 10.000 mennesker, der taler frisisk i Tyskland. Vi bliver ikke altid nævnt i de her sammenhænge, derfor er det stort for os.”

Kirsten Bühler på 46 år og datteren Lea på 12 år var også til stede. Kirsten Bühler er oprindeligt fra Flensborg, men har boet i København i 20 år.

”Jeg blev meget rørt i dag,” sagde Kirsten Bühler efter gudstjenesten.

”Biskoppen beskrev os fra mindretallet som brobyggere og sagde, at nationer skal kunne rumme mangfoldigheden på tværs af grænser. At vi skal huske, at det ikke kun er landegrænser, der definerer os, og det er så rigtigt,” sagde hun.

Salmer om fædreland, venskab og taknemmelighed fyldte kirkerummet gennem menighedens røst, stærkt båret af Vor Frue Kantori under ledelse af kantor og organist Mark Baumann, og menigheden forlod festgudstjenesten med budskabet om, at der er noget at fejre, huske, og være stolt af. Som Dronningen sagde i sin nytårstale for et par uger siden:

”Både det danske mindretal og det tyske mindretal har deres del i, at grænselandet i årenes løb har udviklet sig så harmonisk og fredeligt. Det er blevet et forbillede for hele verden.”

Markeringen af Genforeningen fortsætter frem til juli 2020.

Det var biskop Peter Skov Jakobsen (forrest tv.), der stod for festgudstjenesten. Han talte blandt andet om mangfoldighed på tværs af landegrænser.