Prøv avisen

Biskop vil rejse sag om gravfred i Det Etiske Råd

Udgravning af skeletter i Holstebro får nu endnu en biskop på banen

Holstebro-præsters krav om genbegravelse af de 150 skeletter, som er fundet ved arkæologiske udgravninger ved Holstebro Kirke, har rejst en principiel debat om begrebet gravfred og får nu endnu en biskop på banen. Det er biskop og medlem af Det Etiske Råd, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, der på baggrund af sagen vil debattere gravfred i Det Etiske Råd.

– Jeg har egentlig altid selv fundet det sært, at vi rumsterer rundt med mennesker, som døde for tusinde eller femhundrede år siden, siger hun. Et menneske er jo stadig et menneske, også selvom det er 500 år siden, det døde.

– I disse sager bevæger vi os i spektrummet mellem forskning og gravfred, og jeg kan godt se det fra videnskabens side, at man ved genbegravning kan risikere at miste viden. På den anden side så finder vi måske en anden gravplads, så jeg mener nok egentlig, vi godt kan leve med det.

Elisabeth Dons Christensen understreger, at det for hende først og fremmest er vigtigt at få rejst en principiel debat i Det Etiske Råd i forsøg på at finde en afklaring.

– Det er jo det, vi har Det Etiske Råd til i sådan nogle sager, og i denne sag er det etiske spørgsmål så, om de skeletter skal lægges pænt ned igen, eller om de skal overdrages til videnskaben i al evighed. Jeg synes, det er vigtigt med en ordentlig diskussion, så længe der er mennesker – og jeg er et af dem – der bliver generet af det her.

Kravet om genbegravelse af skeletterne begrundes af præsterne ved Holstebro Kirke med, at gravfreden må vægtes højere end forskning. De har fået opbakning af biskoppen over Viborg Stift, Karsten Nissen, der har bebudet, at han vil tage spørgsmålet om gravfred op i et kommende samråd mellem biskopperne og kirkeministeren.

– Jeg synes, det er vigtigt, at de mennesker, der for mange år siden fik en kristen begravelse i tillid til, at de blev stedt til hvile på en kirkegård med gravfred, ikke bare graves op og lægges i en papkasse et sted, lyder Karsten Nissens begrundelse.

Sagen er den første af sin art herhjemme, men i Nykøbing Falster opgav FDB for nogle år siden et byggeri, fordi det ville berøre en nedlagt kirkegård. Den var dog betydeligt yngre end den nedlagte kirkegård ved Holstebro Kirke, som var i brug frem til 1865.

Da der er tale om en nedlagt kirkegård, er det ikke et område, der er omfattet af den kirkelige lovgivning, men museumsloven. Efter den tilfalder fund ved arkæologiske udgravninger det museum, der står for udgravningerne. Drejer det sig om menneskelige skeletter, indgår de i Panum Instituttets store nationale skeletsamling.

steens@kristeligt-dagblad.dk