Prøv avisen

Biskopper ønsker mere i løn

Finansministeriet har afvist bispekrav om lønstigning på 10 procent ved de seneste overenskomstforhandlinger

Det er ikke lykkedes Den danske Præsteforening at få finansminister Thor Pedersen (V) med på en klækkelig lønstigning til de øverste kirkelige chefer i folkekirken. De 12 biskopper, der i forvejen får en årsløn på omkring 600.000 kroner, havde ønsket at blive rykket en lønramme op i det offentlige lønsystem og dermed få omkring 60.000 kroner mere i løn om året, men det blev afvist ved overenskomstforhandlingerne forleden.

Formanden for Den danske Præsteforening, Peter A. Krogsøe, fortæller, at ønsket om at få biskopperne rykket fra lønramme 39 til lønramme 40 især hænger sammen med, at biskopperne er blevet »overhalet« af stiftamtmændene, der sammen med biskopperne udgør de såkaldte stiftsøvrigheder.

- Når disse to har samme beføjelser og samme ansvar i stiftsøvrigheden, bør de også placeres samme sted lønmæssigt, siger Peter A. Krogsøe.

- Da man lavede det nuværende lønsystem, havde det 40 lønrammer, og biskopperne blev placeret i lønramme 39. Der er de stadig, men i mellemtiden er systemet blevet udbygget til lønramme 43. Efter vores opfattelse har biskopperne ansvar og kompetence, som betinger, at de nu bør placeres en lønramme højere, siger Peter A. Krogsøe.

Han tilføjer dog, at hvis biskopperne rykker en lønramme op, vil det ikke få særlig stor virkning på beløbet nederst på deres lønseddel. De ekstra 60.000 kroner vil nemlig blive opvejet af, at biskopperne mister et tilsvarende løntillæg, som de får i dag.

- Gennem årene har vi fået forhandlet forskellige tillæg hjem til biskopperne. Disse tillæg hører hjemme i lønramme 39 og bortfalder, hvis biskopperne rykker frem til lønramme 40. En højere lønramme vil dog give en bedre pension, siger Peter A. Krogsøe.

Blandt biskopperne tager man afslappet på finansministerens afvisning af ønsket om at rykke en lønramme op. For eksempel siger Viborgs biskop, Karsten Nissen:

- Det er vores faglige organisation, Den danske Præsteforening, der fører forhandlingerne. Jeg tilhører en højtlønsgruppe i Danmark, og jeg får en god løn. Jeg er taknemmelig for min løn, men jeg synes også, at jeg arbejder for den. Samtidig er der vel ingen i dette land, som vil sige nej til mere i løn, hvis de bliver tilbudt det.

Fyens Stifts biskop, Kresten Drejergaard, har tidligere været formand for Den danske Præsteforening, og han har selv været med til at fremføre kravet om oprykning til lønramme 40.

- Jeg vil lige så gerne have mere i løn som alle andre danskere, siger Kresten Drejergaard og fortsætter:

- Det vil i øvrigt være rimeligt, at biskopperne kommer op i lønramme 40, hvis man sammenligner med cheflønninger på det private arbejdsmarked. Jeg er for eksempel med i en virksomhedsledergruppe, hvor chefer i en mellemstor virksomhed ofte tjener dobbelt så meget som en biskop.

Biskopperne honoreres imidlertid på andre måder end gennem den månedlige lønudbetaling. Ligesom præster og provster bor også biskopper i tjenesteboliger, og en meget lav husleje er en del af biskoppernes »løn«. Således betaler biskopperne typisk kun mellem 3000 og 4000 kroner om måneden i husleje for at bo i bispegårde på op til 360 kvadratmeter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeministeriet til de seneste overenskomstforhandlinger. Ministeriet er imidlertid tidligere gået ind for, at biskopper og stiftamtmænd aflønnes ens.

kiil@kristeligt-dagblad.dk