Staten skal ikke gå for langt med at lovgive om folkekirkens jord. Sådan lyder det fra biskopperne i et referat fra deres møde, som er udkommet i denne uge. Her meddeler bispekollegiet, at Kirkeministeriet går med planer om at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal arbejde med grøn omstilling i folkekirken:
“Vi advarer (...) mod at overveje meget vidtgående krav om driftsform og eventuel ekspropriation af menighedsrådenes jorder, sådan som det foreslåede kommissorium for det lovforberedende udvalg synes at åbne mulighed for. Dette risikerer at virke demotiverende og direkte kontraproduktivt i forhold til det engagement, der allerede udfolder sig ude i menighedsrådene,” står der i referatet fra bispemødet.
Folkekirken er Danmarks tredje største jordbesidder, men den har fået kritik for at være bagud på det økologiske område. De seneste tal viser, at kun 11 procent af folkekirkens marker bliver dyrket økologisk sammenlignet med 38 procent af statens landbrugsjord og 27 procent af kommunernes jord.
Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær forklarer, at advarslen både er en reaktion på et tidligere forslag fra Alternativet om at tvangsomlægge jorder til økologisk landbrug og på Kirkeministeriets varsling af et lovforberedende udvalg:
“Vi tager bestemt hatten af for, at Kirkeministeriet vil understøtte folkekirkens grønne omstilling, og vi vil meget gerne være en del af diskussionen. Men en eventuel lovgivning bør ikke indeholde bestemmelser om kirkens jorder. For jorderne tilhører jo menighedsrådene. Og der bør være den respekt for deres forvaltning,” siger biskop Henrik Stubkjær.
Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden er enig:
“Mange menighedsråd arbejder allerede lokalt med den grønne omstilling, og de udviser stor interesse i at reducere CO2-udslippet. Det arbejde skal selvfølgelig understøttes lokalt. Som biskopper værner vi om vores nuværende folkekirkeordning, hvor folkekirkens jorder tilhører menighedsrådenes domæne,” lyder det fra Marianne Gaarden.
I Landsforeningen af Menighedsråd ser man heller ikke behov for grøn lovgivning, der er målrettet folkekirken. Det siger Søren Abildgaard, landsforeningens formand:
“Kirkeministeren og folkekirken har en fælles interesse i at samarbejde om den grønne omstilling. Som led i en bred indsats er det også naturligt at se på de arealer, der ejes af menighedsrådene. Men det bør ske af frivillighedens vej og gennem den lovgivning, der også gælder for resten af samfundet. Her er vi allerede godt på vej. Så vi kan ikke se et behov for yderligere lovgivning,“ siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Kirkeministeriet oplyser, at overvejelserne om nedsættelse af et lovforberedende udvalg endnu ikke er afsluttet. Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få ”det foreslåede kommissorium”, som biskopperne omtaler, at se inden redaktionens slutning.
I starten af 2020 fremlagde Alternativet et lovforslag, der indeholdt et krav om økologisk drift på alle folkekirkens landbrugsjorde og bevarelse af urørt skov på folkekirkens arealer.
Også Danmarks Naturfredningsforening har tidligere været ude og kritisere den manglende økologiske drift af folkekirkens jord. Landbrugspolitisk seniorrådgiver Lisbet Ogstrup mener, at der godt kunne være brug for overordnede rammer for folkekirkens grønne omstilling:
“Som landets tredjestørste landbrugsbesidder har folkekirken efter min klare mening et stort medansvar for at sikre beskytte og fremme vores biodiversitet. Det kan ske ved omlægning til økologisk landbrug eller udlægning til natur. Hvis man ikke ønsker lovgivning, så burde folkekirken i det mindste sætte nogle interne mål eller rammer for dens grønne omstilling, som går på tværs af menigheds-rådene,” siger Lisbet Ogstrup.
Biskoppernes advarsel mod at gå for vidt i den grønne lovgivning er det fjerde eksempel på, at det samlede bispekollegium kritiserer regeringens politiske arbejde siden 15. december.