Prøv avisen

Biskopper afviser at ændre historisk fordømmelse

Folkekirken fordømmer stadig ”muhammedanerne”, og de danske biskopper er ikke til sinds at vedtage et dokument, som forklarer, hvordan de barske formuleringer i den næsten 500 år gamle Augsburgske Bekendelse skal forstås i moderne tid. - Foto: Leif Tuxen

Det snart 500 år gamle skrift Den Augsburgske Bekendelses tale om fordømmelse af muslimske opfattelser af troen på Gud bliver ikke fjernet, fastslår danske biskopper efter møde

Folkekirken fordømmer stadig muhammedanerne, og de danske biskopper er ikke til sinds at vedtage et dokument, som forklarer, hvordan de barske formuleringer i den næsten 500 år gamle Augsburgske Bekendelse skal forstås i moderne tid. Confessio Augustana, som skriftet hedder på latin, står stadig bogstaveligt urørt som en del af den danske evangelisk-lutherske kirkes officielle bekendelsesgrundlag, også efter at biskopperne har haft møde om sagen i begyndelsen af denne uge.

Dermed er der sat foreløbig punktum for diskussionen om, hvorvidt folkekirken har en officiel fordømmelse af islam i dag, eller om der er tale om formuleringer, som var gældende under helt andre historiske omstændigheder end i dag. Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift, var formand for et udvalg i Det Mellemkirkelige Råd, som har skrevet et notat om forståelsen af de fordømmelser, der kommer til udtryk i Den Augsburgske Bekendelses første artikel.

Det notat gør vi ikke mere ved. Der bliver ikke arbejdet mere på det. Faktisk diskuterede vi ikke notatet og heller ikke de Haderslev Artikler, som for nylig er formuleret omkring Den Augsburgske Bekendelse. I stedet vil vi sætte kræfterne ind på at arrangere festlighederne omkring Reformationens jubilæum i 2017. Notatet og Haderslev Artiklerne mener jeg skal ses som en del af den løbende diskussion, siger Kresten Drejergaard.

Teolog og medstifter af Islamkritisk Netværk, Katrine Winkel Holm, har skarpt kritiseret notatet, som nyfortolker Den Augsburgske Bekendelse.

Det er selvfølgelig spørgsmålet, hvor højtideligt man skal tage det. Men det ville være rart, hvis biskopperne kunne gøre klart for menighederne i Danmark, hvad teksten i bekendelsesskriftet betyder, i stedet for nogle mærkelige mellemkirkelige mumle-mumle tekster, som er under teologisk lavmål. Det bedste ville være, hvis biskopperne klart tog afstand fra Drejergaards notat og skar ud i pap, at Confessio Augustana er en tekst, som biskopperne er forpligtet på, siden de underskrev deres præsteløfte. Fordømmelsen eller forkastelsen af islam som tro og lære er stadig gældende, blandt andet fordi den forkaster treenigheden, og man kan ikke sige, at det var noget, man mente dengang, og det gælder ikke i dag. Formuleringen handler om forholdet til Vorherre, og det har ikke ændret sig siden dengang, siger Katrine Winkel Holm.

Selvom biskopperne ifølge Kresten Drejergaard er enige om især de to sidste sider i notatet, som blandt andet handler om at det kritiske opgør med islams tro kun kan foregå i samtale, så bliver der fra biskoppernes side ikke rørt et komma i Confessio Augustana. Det kan der i øvrigt heller ikke, påpeger teologiprofessor Peter Widmann, Århus Universitet, som også er medlem af Det Mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe.

Der er tale om et historisk dokument, og det kan man ikke ændre på. Vores notat siger, at der ikke er tale om, at bekendelsesskriftet fordømmer islam eller nogen anden religion, og hvad en evangelisk forkyndelse i den forbindelse går ud på. Det kan man håbe på kan medvirke til en bedre forståelse mellem kristendom og islam.

Jeg er ked af, hvis vi med bekendelsesskriftet i hånden bliver opfattet som polemiske i forhold til islam. Det er de foreliggende tekster ikke skabt til. Vi kan kun forholde os til, hvad det er for en arv, vi har i bekendelsesskrifterne og på den måde fremskrive dem til vores tid, siger Peter Widmann.

Han understreger, at der ikke er meget andet at gøre. Hvis der skulle forfattes et særligt dansk, forklarende bilag til den historiske tekst, ville det kræve organer i den folkekirkelige struktur, som kunne foretage beslutninger på kirkens vegne, uden om Folketinget. De findes som bekendt ikke.

vincents@kristeligt-dagblad.dk