Prøv avisen

Biskopper bestemmer over ombygning af kirkerum

Bregnet Kirke i Rønde er én af de danske middelalderkirker som har været gennem en gennemgribende renovering.

Nationalmuseet vurderer ansøgninger om ombygning, men stiftets biskop har det endelige ord i sådanne sager

Flere menighedsråd klager hvert år over, at de ikke må få lov til at udsmykke eller omdanne deres middelalderlige kirkerum, som de vil.

Ofte ligger der en vurdering fra Nationalmuseet til grund for afslaget, men mange menighedsråd er måske ikke klar over, at det faktisk er stiftets biskop, der har det endelige ord i sådanne sager. Landsforeningen af Menighedsråd får hvert år en række henvendelser om den slags sager, så nu overvejer man at udsende mere konkrete vejledninger om, hvordan kompetencerne er fordelt.

Eksempelvis blev Faxe Kirke genindviet kort før jul sidste år, efter 10 års vedholdende arbejde med et stærkt ønsket renoveringsprojekt: Nyt gulv med varme, mere behagelige kirkebænke, ny alterudsmykning og som prikken over iet: glasmosaikker af kunstneren Peter Brandes og ny farvesætning af kirkerummet ved hans kone, Maja Lisa Engelhardt.

Men det så sort ud i 2009, da Nationalmuseet og siden Roskilde Stift første gang sagde nej til projektet af hensyn til bevarelsen af kulturarven i Faxe Kirke, som er fra 1492. For at glasmosaikkerne kunne forskønne kirkerummet, var man nødt til at åbne tre blændede vinduer. Og det var her, Nationalmuseet sagde nej.

Menighedsrådsmedlem Kurt Sangild har stået i spidsen for projketet. Han fortæller:

”Nu har vi fået det, stort set som vi havde planlagt. Det viser bare, at det nytter at protestere,” siger Kurt Sangild.

Han mener, at mange menighedsråd tror, at det er Nationalmuseet, der har det sidste ord, når et menighedsråd ønsker at gøre et gammelt kirkerum mere tidssvarende.”Det er min fornemmelse, at man rundt om i stifterne slavisk følger Nationalmuseets indstillinger, og så kommer mange menighedsråd i klemme med deres projekter. Men som loven er udformet, er Nationalmuseet kun en rådgivende myndighed, mens den endelige tilladelse til et restaureringsprojekt ligger hos biskoppen,” siger Kurt Sangild.

Og det var netop biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, som kom ind i sagen, da Kurt Sangild luftede sin utilfredshed i et læserbrev i Kristeligt Dagblad i 2009 om restaureringsprojektet i Faxe Kirke.

Det fik biskoppen til at indkalde til et møde mellem ham, Nationalmuseet og menighedsrådet. Resultat: Biskoppen bestemte, at menighedsrådet skulle have lov til at åbne to ud af tre tilmurede vinduer, så glasmosaikkerne kunne komme på plads.

”Det er mit indtryk, at Nationalmuseet i de sidste 10 år er blevet væsentlig mere indstillet på at lytte til menighedsrådenes ønsker, og det er sjældent, at vi ikke kan finde en god fælles løsning. Faktisk finder vi nogle gange i samarbejde en bedre løsning, end den først af menighedsrådet foreslåede. Sådan gik det efter min opfattelse også i Faxe,” siger Peter Fischer-Møller.

Landsforeningen af Menighedsråd ser en del sager, hvor medlemmerne klager i forbindelse med et konkret ønske om at bygge om eller restaurere et gammelt kirkerum.

”Vi ser sager, hvor menighedsrådene skælder ud over, at hele godkendelsesprocessen tager så lang tid, og at omkostningerne ender med at blive for høje, fordi Nationalmuseet stiller særlige krav, eller at stifterne retter sig for meget efter, at Nationalmuseet siger nej,” siger sekretariatschef i Landsforeningen af Menighedsråd, Ole Wind.

”Jeg har ikke på stående fod tal på, hvor mange sager vi får om året, og hvad substansen er. Men i hvert fald er tallet så markant, at vores økonomi- og kirkegårdsudvalg nu ser på sagen. Det kan meget vel ende med udgivelse af nogle vejledende råd, som peger på, at stift og menighedsråd ikke altid har pligt til at følge Nationalmuseets rådgivning.

Det er der faktisk mulighed for, da det i den slags sager i sidste ende er biskoppen, som bestemmer,” siger Ole Wind.

Ifølge loven om folkekirkens kirkebygninger skal Nationalmuseet høres i alle ombygnings- eller restaureringssager, som handler om over 100 år gamle kirkebygninger.

”Vi har jævnligt sager, som vi løser i dialog med de kirkelige myndigheder og menighedsrådet,” siger leder af Nationalmuseets afdeling for middelalder, Michael Andersen, hvor de gamle kirker hører under.

”Indimellem sker det, at en biskop som i sagen om Faxe Kirke skærer igennem og siger, at nu gør vi så sådan. Vi er som museum opmærksomme på bevarelse af vores umistelige kulturarv i de gamle kirker, som er under menighedsrådets ansvar. Men kirkerne skal også bruges og kunne fungere med et kirkeliv, som tilgodeser moderne mennesker i dag, og derfor er vi også opmærksomme på menighedsrådenes ønsker om at kunne ændre på kirkerummet,” siger Michael Andersen.

Han anslår, at Nationalmuseet har omkring 1000 sager om året, som enten bliver imødekommet eller får afslag. Sagerne handler om ønsker fra menighedsråd, som vil restaurere eller ændre på over 100 år gamle kirkerum. Og tallet er stigende, viser museets egen statistik.